Marie Bjerre: Man skal kunne klage, hvis kunstig intelligens behandler en uretfærdigt

EU er på vej med ”verdens første regler” om brugen af kunstig intelligens. Altinget har spurgt digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V), hvad hun tager med i forhandlingslokalet under de sidste forhandlinger. “Det er helt vitalt, at der er god klageadgang,” siger hun.

Hvis du oplever, at du er blevet diskrimineret af kunstig intelligens, skal du have nem adgang til at klage over det, mener digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre (V). 

Netop klageadgangen i sager om kunstig intelligens står øverst på dagsordenen, når Marie Bjerre skal forhandle den nye EU-lov om kunstig intelligens med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen.

“Det er helt vitalt, at der er god klageadgang – og effektiv håndhævelse. Det er noget, jeg tager med til forhandlingerne,” siger hun. 

Borgere skal eksempelvis kunne klage, hvis de føler sig diskrimineret i en ansættelsesproces, hvor en virksomhed har brugt kunstig intelligens til at sortere i ansøgninger. 

En klage kunne også være, hvis en person bliver offer for såkaldte deepfakes. Det er billeder eller videoer, hvor en persons ansigt bliver klippet ind og fremstillet i en situation, personen aldrig har været i. 

Muligheden for at klage over brugen af kunstig intelligens bør ske med fælles europæisk front, siger Marie Bjerre, da “det er svært for et lille land som Danmark at stå imod overfor de helt store spillere på det her marked.” 

Risiko og hastighed

Den kommende EU-lov inddeler kunstig intelligens risikokategorier, alt efter hvor voldsomme konsekvenser, teknologierne kan have for mennesker.  

Loven vil også indføre et en slags mærkat, man vil se på sin skærm, når en man er i kontakt med kunstig intelligens – hvad enten det er autogenererede billeder eller chatbots, når man shopper på nettet. 

Kommissionens udkast til forordningen lægger op til, at reglerne først skal gælde fra 2026. 

Men det skal ske hurtigere, mener den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose (S). 

“Udviklingen inden for kunstig intelligens går så hurtigt, at reguleringen skal i gang – også selvom det hele ikke sker på samme tid,” sagde Christel Schaldemose for nylig til Altinget.

Det indebærer, at hele loven ikke træder i kraft på samme tid, men indføres stykvis – i EU-sprog kaldet differentieret implementering.  

Det initiativ er Marie Bjerre “klart positivt stemt overfor”.  

“Kunstig intelligens kan bringe mange gode ting med sig, men det er også vigtigt, at der er en god balance i lovgivningen. Virksomhederne skal også kunne følge med,” siger Marie Bjerre. 

Differentieret implementering vil ramme nogle virksomheder før andre. Derfor skal der ligge grundige undersøgelser som belæg for hvilke regler, der skal implementeres først, understreger Marie Bjerre. 

Hvis der ikke kommer differentieret implementering fra EU’s side, skal Danmark så indføre regler om kunstig intelligens? 

“Det er svært at svare på, fordi det plejer man ikke at gøre. Hvis der er regulering på vej fra EU’s side, er der ikke mulighed for at lave nationale regler på området.” 

Alligevel håber Marie Bjerre at overbevise sine 27 europæiske ministerkolleger om at indføre dele af forordningen før 2026. 

“Vi er i kapløb om kunstig intelligens. Det går vanvittigt stærkt, og vi skulle meget nødigt komme bagud i det kapløb. Det vil hæmme udviklingen i Europa, og gøre os afhængige af udviklingen andre steder,” siger hun. 

Forrige artikel Det sker i EU: Elpriser, naturkamp og spænding om unionens budget Det sker i EU: Elpriser, naturkamp og spænding om unionens budget Næste artikel Medie: Troels Lund Poulsen indkalder til møde om Mette Frederiksens sms’er Medie: Troels Lund Poulsen indkalder til møde om Mette Frederiksens sms’er