Mai Villadsen: Regeringen kommer til at være dødtræt af os

Med valget af Mai Villadsen som Enhedslistens nye politiske ordfører er der næppe mange, der tænker på revolution, ejerskab af tandbørster eller marxistiske studiekredse. Selv omtaler hun sig som en del af den utålmodige generation af klimabekymrede unge, og det er også som kritisk klimaordfører, at hun er slået igennem den politiske lydmur.

Nu er det en måned siden, Mai Villadsen blev forfremmet til frontfigur i Folketingets yderste venstrefløjsparti. Hun overtog førertrøjen i en situation, hvor der er et historisk godt forhold mellem den socialdemokratiske regering og Enhedslisten, men på det seneste har statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange provokeret støttepartierne.

Det drejer sig blandt andet om Mette Frederiksens vaccine-tur til Israel, de nye politisk udpegede topposter i udenrigstjenesten, asylbørnene i Syrien og regeringens berømte klima-hockeystav. For bare at nævne et par af konfliktpunkterne.

Spørgsmålet er, hvad Enhedslisten vil gøre ved det. Om den yderste venstrefløj kan finde på at trække støtten til regeringen - eller det i virkelighedens verden er helt utænkeligt.

Pinlig selvros
Da Altinget møder Mai Villadsen på hendes kontor i Proviantgården på Christiansborg, har der lige været hastedebat i Folketinget, fordi Klimarådet har dømt nøl til  regeringens klimaindsats. Nu forlanger et bredt flertal i Folketinget mere klimahandling, mens Socialdemokratiets egen klimaordfører giver regeringen karakteren 12 for indsatsen.

En karaktergivning, der får Mai Villadsen til at ryste på hovedet:

”Jeg synes det er decideret pinligt, at Socialdemokratiet giver sig selv et 12-tal. Det er både eksperter, de grønne ngo'er og folk fra fagbevægelsen, som synes det går for langsomt. Regeringen bliver overhalet indenom af højrefløjen. Den bør se sig selv lidt i spejlet,” siger Mai Villadsen.

Ifølge Enhedslisten betyder Klimarådets kritik, at alle de indgåede klimaaftaler bør genforhandles, så de leverer mange flere reduktioner. 

”Det er som om, regeringen har skyklapper på, og tror den kan gå på vandet med nogle drømme om teknologi, der kommer ude i fremtiden. En teknologi, der skal redde os alle sammen fra klimakrisen - og det uden at skulle betale for den. Det er en farlig vej at gå, og det er den største konflikt, vi har med regeringen."

Mere enig med V og K
Indtil nu er regeringen dog sluppet af sted med det, uden Enhedslisten og de andre støttepartier har trukket blank.

Har I ikke selv et ansvar for Klimarådets kritik, når I er med i en række af klimaaftalerne, og jeres mandater holder hånden over regeringen?

”Hver eneste aftale har trukket regeringen i den rigtige retning, men der er ingen tvivl om, at regeringens udgangspunkt hele tiden har været defensivt. Det er sikkert meget kalkuleret, men vi bliver nødt til at skrue tempoet op. Vi vil afsøge alternative flertal, hvis det bliver nødvendigt,” siger Mai Villadsen.

Man kunne nemt tro, at Enhedslisten forsværger at lave alliancer med de blå partier, men sådan ser Mai Villadsen det ikke. I hvert fald ikke på klimaområdet:

”Vi har aldrig haft et så tæt samarbejde med Venstre og Konservative som i den her valgperiode. Jeg var mere enig med Mette Abildgaard (K), end jeg var med Dan Jørgensen (S) i forhandlingerne om klimaloven,” siger Mai Villadsen og tilføjer, at hun også har et tæt samarbejde med Venstres klimaordfører Tommy Ahlers.

”Vi giver ikke op. Regeringen kommer til at være dødtrætte af os. Det, synes jeg egentlig også, er min fornemmeste opgave," tilføjer Villadsen.

Rødt på grønt
At lave flertal uden om regeringen er dog en vej, Mai Villadsen helst vil slippe for at gå. Hun deler fuldt ud socialdemokraternes bekymring om, at klimakampen kan ramme socialt skævt og give basis for ”gule veste” eller ”bompengebevægelser” i Danmark.

Svaret bør ikke være at gå langsomt frem, men i stedet at gå mere rødt frem, mener Villadsen.

”Jeg er enig i, at regningen ikke skal betales af den enlige mor, der er sosu-assistent. Den skal betales af os, der har mest. Der mangler regeringen at vise, at den tør levere,” siger Mai Villadsen og peger på, at en CO2-afgift netop kunne bruges til at ramme de rige og dem, der forbruger mest og omfordele til dem, der tænker grønt og har mindst.

”Regeringen mangler at levere den rød-grønne-klimaplan. En plan, der både leverer arbejdspladser, samtidig med, at vi begynder at udfase olieindustrien og omlægge dele af landbruget. Der er nogle, der skal have andre arbejdspladser, og dem skal vi være med til at skabe. Så vi sikrer trygheden, ikke mindst lige efter en coronakrise, samtidig med vi laver store omvæltninger af vores samfund.”

Uligheds-dynamo
Mai Villadsen blev formelt først valgt som politisk ordfører for en måned siden, reelt blev sagen afgjort i efteråret, hvor Villadsen slog veteranen Søren Søndergaard i en kampafstemning. Der er ikke de store politiske forskelle mellem de to, men Søndergaard lægger mere vægt på, at Enhedslisten ses som et klassisk arbejderparti. 

Politisk lægger begge afgørende vægt på, at Mette Frederiksens regering er til venstre for tidligere socialdemokratiske regeringer i fordelingspolitikken. Regeringen deler Enhedslisten ønske om at bekæmpe uligheden, men problemet er, at uligheden øges af boligprisernes himmelflugt i de store byer. 

Det er ikke noget, man hører Enhedslisten snakke ret meget om. Hvorfor ikke?

”Det ved jeg nu ikke. Sidste år havde vi en stor boligslåskamp om kapitalfonden Blackstone, og det er jeg rigtig glad for, vi fik gjort noget ved. Vi har også fået sat flere penge af til de almennyttige boliger. Der er ingen tvivl om, at boliggevinsterne er en af de store drivere i uligheden, men på det område er der et ekstremt fasttømret forlig. Et forlig vi ikke er med i.”

”Vi ønsker jo en exit-beskatning, så boliggevinsten beskattes, når man trækker sig ud af boligmarkedet. Og så vil vi sænke rentefradraget, særlig nu hvor renten er så lav. Hvis regeringen virkelig ville gøre noget mod uligheden, er det her, de skal gå ind.”

Hvorfor går I så ikke mere til stålet her?

”Det handler om mandaternes logik, og vi kan nok få mere på ulighedsdagsordenen andre steder. Men vi har rejst flere af elementerne som finansieringsforslag, fordi boligmarkedet er blevet en vanvittig karrusel, hvor man står med håret i postkassen, hvis man ikke er hoppet på i rette tid. Det skaber usunde skel mellem ung og gammel, land og by og mellem rig og fattig. ”

For bare to år siden sagde mandaternes logik, at en målsætning om 70 procents reduktion af CO2 i 2030 var helt urealistisk. Men den logik blev ændret af et pres udefra. Er det ikke netop sådan, Enhedslisten skal arbejde?

”Der er et mulighedsrum her. Vi har set diskussionerne om boligpolitik blomstre ved Blackstone, ghettolov, og det faktum, at man ofte ikke kan få lån til at købe en bolig i de mindre byer. Det er jo helt galt. Vi har bestemt ikke givet op, men det er en kamp meget op ad bakke.”

Mange vælgere har scoret store arbejdsfri boliggevinster, det gælder også Mai Villadsens forgænger som politisk ordfører, Pernille Skipper (EL). Det kan gøre det politisk risikabelt at stille krav om skat af fortjenesten. 

Er I bange for at miste vælgere, hvis I kører frem med beskatning af boliggevinsterne?

”Nej, sådan er det helt ærligt ikke. Men vi ønsker heller ikke at fastlåse boligejerne, og det er derfor vi har valgt modellen med en exit-beskatning,” siger Mai Villadsen.

Huslejestop
Et andet element, der har skævvredet indkomstfordeling mellem ejere og lejere på boligmarkedet, er de betydelige huslejestigninger i København og andre store byer. Det ser man i storbyer overalt i verden, og nogle steder bliver der skredet ind politisk. Således har delstatsregeringen i Berlin indført et femårigt huslejestop.

Hvorfor arbejder I ikke for det i København?

”Nu er det vores gode folk i København, der lægger politikken der. Men det er rigtigt, at vi er på vej hen et sted, hvor storbyerne bliver steder, helt almindelige mennesker ikke har råd til at bo. Et huslejestop er bestemt en mulighed, og vi ønsker også, at det offentlige får anvisningsret til den private udlejningssektor for at få en mere blandet boligmasse.”

Vil I stille krav om huslejestop eller beskatning af boliggevinster ved de næste forhandlinger om et regeringsgrundlag?

”Det kan jeg hverken udelukke eller bekræfte. Men boligpolitik bliver temaet på vores næste årsmøde, og det kommer til at spille en rigtig stor rolle under kommunalvalget. Så meget kan jeg i hvert fald love.”  

Uacceptabel Israel-tur
Enhedslistens forhold til Thorning-regeringen var tæt på det absolutte nulpunkt, og der var efterfølgende fortrydelse i dele af Enhedslisten over, at man ikke væltede Thorning, f.eks. i forbindelse med Dong-sagen i 2014. Forholdet til Mette Frederiksens regering har været anderledes tæt, men på det seneste har der været en del stridspunkter. 

Hvordan vil du beskrive jeres forhold til regeringen for tiden?

”Vi har aldrig før haft mere politisk indflydelse, og det er vi virkelig glade for. Vi har på lange stræk et godt samarbejde med regeringen, blandt andet om corona-håndteringen, hvor vi er enige i den forsigtige linje. Forståelsespapiret betyder, at politikken grundlæggende rykker i den rigtige retning, der har været massive velfærdsinvesteringer, og vi får rigtig meget igennem her.”

”Dermed ikke sagt, at der ikke er emner, hvor vi er lodret uenige. Og jeg mener, regeringen begår kæmpe fejltagelser, som f.eks. børnene i Syrien og rejsen til Israel. Og det går alt for langsomt med klimaindsatsen.”

Mette Frederiksen gennemførte Israel-rejsen, selvom hun vidste, at den ville være en enorm provokation af jer og de andre støttepartier. Tyder det ikke på, at hun er ret ligeglad med, hvad I mener?

”Den rejse var på alle måder fuldstændig håbløs, og den virkede mere som spintur end noget, der reelt kan flytte noget. Det er helt uforståeligt, at man ikke rækker ud til vores nabolande i stedet, når man skal have gang i en offentlige vaccine-produktion. Det er politisk uacceptabelt, og det har vi meddelt regeringen.”

Røde linjer fortoner sig
Er det ikke sådan, at støttepartierne råber lidt op ind imellem, men der sker aldrig rigtig noget?

”Det kan jeg ikke helt genkende. Vi lægger ikke mandater til hvad som helst, og vi er rimelig hårde at lægge arm med inde i et forhandlingslokale. Vi klatrer ikke op i træer, men vi vil trække en streg i sandet, hvis regeringen går for langt.”

Er Mette Frederiksen tæt på nogle af jeres røde linjer?

”Vores mandater er der ikke for enhver pris. Alle partier har en smertegrænse, og det har vi naturligvis også,” siger Mai Villadsen og fortsætter:

"Men det er for tidligt at gøre regnebrættet op. Der er ikke nogen tvivl om, at der er store mangler i forståelsespapiret, og mange ting går for langsomt. Men vi lavede forståelsespapiret for at sikre, at vi ikke endte i en situation som under Thorning og Corydon. Den oplevelse har vi stadig lidt PTSD som følge af.”

Skal det forstås sådan, at jeres tålmodighed er stor, så længe retningen er rigtig?

”Vi har grundlæggende uenigheder med regeringen, vi er parat til at lave flertal uden om regeringen, og vi har stået uden for store aftaler og skældt regeringen hæder og ære fra. Men ja, forståelsespapiret skal netop sikre, at retningen er rigtig.”

De grønne konkurrenter
På det seneste er der dukket flere nye grønne partier op, nogle af dem meget kompromisløse. Alternativet er der stadig, der er udbryderne fra Frie Grønne, en anden udbryder Theresa Scavenius har dannet partiet Momentum, og Veganerpartiet er allerede opstillingsberettiget. Nogle mener, at de nye partier er et tegn på, at der er ved at opstå et rum til venstre for Enhedslisten.

Er I blevet et nummer for pragmatiske i Enhedslisten?

”Vi har altid ønsket at være med, hvis tingene grundlæggende trækker i den rigtige retning. Sådan var det også i 90’erne med Søren Søndergaard (EL) og Jette Gottlieb (EL), men dengang var vi bare ikke så meget inde i varmen. Så jeg ved ikke, om vi er blevet mere pragmatiske.”

”Den store udfordring er snarere at udvikle visionær politik, samtidig med man sidder i et forhandlingslokale. Det er en udfordring for alle partier i Folketinget, bare se på højrefløjen, hvor idedebatten længe har været død. Det er en særlig stor udfordring for et parti som vores.”

Hvorfor opstår der nye grønne partier hver anden dag i en situation, hvor Folketinget er mere grønt end nogensinde før?

”Jeg tror, det er et resultat af den samme afmagt og bekymring, som jeg selv har. En bekymring over den desperate situation for naturen og klimaet. Nu opstår de fleste nye grønne partier jo som en spaltning af Alternativet, og jeg ville da ønske, de fandt sammen, så vi undgår stemmespild. Det vil være katastrofalt, hvis de alle sammen får én procent af stemmerne – og de borgerlige får magten.”

Føler I jer pressede af alle de små grønne partier?

”Det er kun et sundt pres. Og jeg vil til enhver tid hilse det velkomment, når der kommer folk frem med nye idéer til den grønne omstilling. Jeg synes faktisk også, at Alternativet var et fedt indspark i debatten om den grønne omstilling.”

Siger Enhedslistens nye frontfigur, der ikke ser et maksimalt antal mandater til sit parti som den absolutte førsteprioritet:

”Jeg er her for at flytte politik og rykke holdninger, det er vigtigere end et bestemt antal mandater.”

mj@altinget.dk, erik@altinget.dk