Mai Villadsen kan ånde lettet op efter årsmøde
Erik Holstein | |
Print
Enhedslisten undgik alvorlig splittelse efter et årsmøde, der reviderede holdningen til både EU og Nato. Dermed er partiets principper tilpasset folketingsgruppens praksis.
"Hvorfor sender vi våben til nazisterne i Ukraine? Det er jo et land, der styres af ti godsejere. Vi skulle sende alle våbnene til palæstinenserne i stedet for!"
Sådan blev Nato-diskussionen sammenfattet af et medlem fra et af Enhedslistens centrale udvalg på vej til partiets årsmøde i bededagsferien. Et årsmøde, der blev imødeset med en vis bæven af flere af Enhedslistens profiler.
Der var især risiko for, at diskussionen om Nato kunne komme ud af kontrol.
Som det er sket flere gange i de foregående måneder, hvor Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, måtte banke udtalelser i gulvet fra partifæller, der skabte tvivl om partiets holdning til krigen i Ukraine. {{toplink}}
Frygt for farlig dynamik
Efter tre dage i en kold og halvtrist Valby-hal kunne Mai Villadsen drage et lettelsens suk.
Trods store uenigheder om Nato og EU undgik partiet en ødelæggende dynamik, hvor eksotiske udtalelser fra talerstolen blev blæst op i medierne efterfulgt af akut reparationsarbejde fra partiledelsen.
Nato-diskussionen var langt den farligste diskussion, fordi den eksploderede lige i hovedet på partiet.
Enhedslisten har været arg modstander af Nato lige siden partiets dannelse i 1989, men det har ikke spillet nogen rolle i praksis. En udmeldelse har ikke været inden for realiteternes verden, og Enhedslisten har da heller aldrig stillet et konkret forslag om det.
Men med krigen i Ukraine måtte Enhedslistens frontfigurer pludselig tage stilling til, hvad der stod i partiets principprogram. Og her var kampen for udmeldelse af Nato en af grundpillerne.
Mai Villadsen har i de foregående uger forsøgt at afværge angrebene ved at understrege, at en udmeldelse af Nato "ikke er aktuel". Men det var der faktisk ikke dækning for i partiets vedtagne politik. Det er der nu.
Hvor blev Sverige af?
Med vedtagelse af to udtalelser om Nato-spørgsmålet er det nu Enhedslistens officielle politik, at Danmark ikke skal melde sig ud, før der eksisterer et alternativ til Nato.
Årsmødet vedtog også en klassisk, anti-militaristisk udtalelse, men det forhindrer ikke, at Mai Villadsen og en profil som Pelle Dragsted kan fastholde de seneste par måneders opblødning.
Hvor hurtigt storpolitikken har overhalet Enhedslisten blev på pudsig vis illustreret af hovedbestyrelsens forslag til udtalelse.
Her hed det blandt andet, at Enhedslistens mål stadig er, at "Danmark ligesom Sverige skal stå uden for Nato". Vel at mærke på dagen, hvor Sverige har besluttet at gøre op med over 200 års neutralitet og skrive en officielt ansøgning om medlemskab af forsvarsalliancen. {{toplink}}
Overfortolkning
EU-politikken var det andet store stridspunkt. Og Enhedslistens parkering af kravet om en dansk udmeldelse trak store overskrifter.
Det er en historisk vedtagelse, for EU-modstanden har indtil nu været en del af partiets sjæl. Enhedslisten gjorde sin entre i Folketinget i 1994 på baggrund af det, mange venstrefløjsvælgere så som SF's svigt i EU-politikken.
Nu er det ikke længere et selvstændigt mål for Enhedslisten at få Danmark ud af EU, og Europa-Parlamentet ses snarere som en politisk kampplads på linje med det danske folketing.
Men kravet om udmeldelse er ikke helt droppet: Det er kun parkeret i den nuværende situation og kan genaktiveres, hvis situationen ændrer sig.
Det er derfor en overfortolkning, hvis man ser årsmødets vedtagelser som en en entydig sejr for de mest EU-positive kræfter i Enhedslisten.
Intet alternativ
Den tidligere socialborgmester i København, Mikkel Warming, blev fejret med en fødselsdagssang på årsmødet, men politisk måtte den EU-positive Warming konstatere, at han langtfra er i mål. Supertankeren har først lige sat sig bevægelse, som Warming konstaterede.
For ganske vist vedtog årsmødet det hovedforslag om EU, som profilerne Pelle Dragsted, Pernille Skipper og Nikolaj Villumsen stod bag.
Men undervejs havde EU-modstanderen Søren Søndergaard og hans allierede fået stemt en række ændringsforslag ind, der modererede kursskiftet.
Det endelig forslag kunne derfor samle meget bredt – og der er en række fortolkningsmuligheder, der straks blev taget i brug af begge sider. {{toplink}}
På linje med vælgerne
Enhedslisten har det held, at der er enighed om den helt aktuelle EU-politik.
Når det gælder et det danske forsvarsforbehold, er der (næsten) ingen vaklen i geledderne. Enkelte fra det EU-positive netværk vil stemme ja til at afskaffe forbeholdet, men selv her i det yderste EU-positive hjørne ligger majoriteten på et nej. På det punkt står det helt overvældende flertal i partiet samlet.
Mai Villadsen holdt sig officielt uden for EU-debatten på årsmødet, men der er ingen tvivl om, at hun var godt tilfreds med udfaldet.
Den politiske ordfører har reelt fået det, som hun ville. Hun er blevet operationel, både når det gælder EU og Nato – og partiet undgik en splittelse.
Og nok så vigtigt: Enhedslisten er kommet mere i overensstemmelse med sine vælgere.
Forud for årsmødet viste en undersøgelse foretaget for TV2, at otte ud af ti Enhedslisten-vælgere går ind for dansk EU-medlemskab, mens hele ni ud af ti af partiets vælgere er for et Nato-medlemsskab. Det var en uholdbar situation.
Årsmødet var en joker, der havde potentiale til at føre til splittelse og vælgerflugt. Det skete ikke – og meget tyder på, at Enhedslisten nu har overstået den værste krise i et årti.
Profilskifte i toppen af medierådet ligner et nyt våben i regeringens kamp mod tech-giganterne
Folkeafstemningen set fra kontinentet: Er det danske oprør slut 30 år efter Maastricht?
