"Made in America" – USA's økonomi på optur

WASHINGTON DC – I årevis har de amerikanske avisers erhvervssektioner og ditto magasiner været fyldt med beretninger om hjemlige fremstillingsvirksomheder, der flyttede produktionen ud af USA. Oftest til Kina, Indien eller Brasilien.

Men i de seneste måneder er en ny type historier kommet til: Fortællingen om kinesiske, indiske eller europæiske landes firmaer, der er i gang med at flytte deres aktiviteter til Amerika. Et eksempel fra januar i år kunne man læse i Washington Post, der rapporterede, at Lenovo – et computerfirma med hovedkvarter i Beijing – havde flyttet en del af deres manufaktur-aktiviteter til den amerikanske stat, North Carolina. I byen Whitsett skal arbejderne samle computere, tablets, arbejdsstationer og servere.

Forklaringen på udflytningen er simpel. Lenovo har planer om at ekspandere sine aktiviteter på det amerikanske marked og har brug for den fleksibilitet, det giver, når man kan samle enheder i en fart til hurtig levering og udbringning over hele USA. Det siger firmaets direktør for Nordamerika, Jay Parker, til avisen. Men han siger også noget andet, der er vigtigt: Regnestykket på løn og goder viste en fordel – for USA.

Logistikken taler for USA
Det er godt nok isoleret set fortsat billigere at fremstille produkter i Kina, men de kinesiske lønninger er stigende, og firmaet regnede ud, at "vi nu har nået det punkt, hvor man kan tjene mere på logistikken ved at være her, end vi kan spare på lønudgifterne alene," siger direktøren. Dertil skal lægges, at den amerikanske arbejders i forvejen berømte produktivitet pt. vokser hurtigere end konkurrenternes.

Forskellen er også mindsket dramatisk på rene lønninger. "I 2006 var forskellen i timeløn 17 dollars, i dag regner amerikanske statistikere med, at forskellen vil være nede på 7 dollars i 2015," siger Dan North, der er økonom i Euler Hermes, et firma, som forsikrer manufakturvirksomheders kreditter til den amerikanske avis:

"Hvis du er et amerikansk firma, og forskellen kun er 7 dollars i timen, så kan det meget vel bedre betale sig at blive hjemme. Man har lavere omkostninger til lagerplads og transportomkostninger, man er tættere på sit marked og kan regne med høj kvalitet i produktet, samtidig med at man ikke er tvunget til at anvende fremmed teknologi."

Gang i huspriser og skifergas
Andre amerikanske firmaer med aktiviteter i udlandet er kommet frem til det samme resultat. Virksomheder som eksempelvis Caterpillar, GE og Ford. Der er ikke tale om en decideret bølge – endnu. Det såkaldte Reshoring-initiativ, som måler effekten i USA, siger, at der indtil videre er skabt beskedne 50.000 nye jobs gennem insourcing. Økonomer melder samstemmende, at det er for tidligt at tale om en "ny æra for den amerikanske manufakturindustri", men mindre kan gøre det.

Manufakturindustrien er godt nok vigtig, men nøglen til et egentligt amerikansk opsving ligger et andet sted: I den hjemlige efterspørgsel, særligt på husmarkedet, der er i stabil vækst. Hertil kommer, at den voksende hjemlige energiproduktion særligt i form af udnyttelsen af skifergas vil give USA store fordele på længere sigt.

Landet som sådan står til 2,5 procent vækst i år og 3 procent næste år. Det amerikanske erhvervsliv vil blive selvforsynende med energi fra 2020, hvilket vil medføre særlig vækst i den petrokemiske industri. Den forudsigelighed, som en stabil hjemlig energiproduktion repræsenterer, betyder meget for erhvervslivet og vil på sigt kunne bringe endnu flere virksomheder tilbage til USA.

De nye væksttal og den lavere arbejdsløshed – det seneste tal ligger på 7,5 procent – plus det faktum at Amerika for første gang i seks år nu betaler af på den enorme offentlige udlandsgæld, har fået de positive overskrifter frem i mange medier.

Iværksætter-USA slår Washington
I slutningen af marts havde det ansete, britiske tidsskrift Economist et tema og en ledsagende forside med titlen "The America that Works." I en leder konkluderede magasinet, at "selv ikke det dysfunktionelle politiske system i Washington kan gøre det af med den amerikanske foretagsomhed... uden for the District of Columbia (hovedstaden, red.) myldrer ideerne og initiativerne frem. Andelen af BNP, der bruges på forskning og udvikling ligger på 2,9 procent og USA huser fortsat 27 af verdens 30 bedste og mest iderige universiteter."

I slutningen af april i år udkom et andet respekteret tidsskrift, TIME, med forsiden "Made in America." Artiklen inde i magasinet havde underrubrikken "Billig energi, ny teknologi og en mere konkurrencedygtig arbejdsstyrke har givet den amerikanske manufakturindustri et nyt skud i bøssen."

Magasinet fortæller endnu en historie om en virksomhed i Nairobi – en mobiltelefonvirksomhed, hvor batterierne ikke kommer fra Kina, ikke fra Japan eller andetsteds i Asien, men fra et tidligere turbinefirma i byen Schenectady i staten New York, en by i USA's ellers nedslidte rustbælte, hvor skifteholdsarbejdere nu knokler 24/7 for at holde trit med efterspørgslen fra Kenya.

Europas firmaer er også på vej til US
Artiklens to forfattere advarer mod "forhastet optimisme," men konkluderer ikke desto mindre, at den vækst, USA nu ser i manufakturindustrien er "det bedste, der er sket for Amerikas økonomi siden Silicon Valley." Og sammenligner USA sig med Europa – hvor lønningerne typisk ligger mellem 10-55 procent højere – er konkurrencefordelen mere end tydelig.

Der er da også lange rækker af europæiske firmaer, der er i fuld gang med at ny- eller genetablere sig i USA. Firmaer som Rolls Royce og Volkswagen, der ekspanderer i stater som Virginia og Tennessee. Eller Ford, der lige har hentet arbejdskraft hjem til USA fra både Kina og Mexico efter at en aftale med fagforeningen United Auto Workers tillod virksomheden at gå ned i timeløn. Det franske Airbus firma har lige etableret sig i Alabama. Svenske Ikea har lige tegnet kontrakt på leverancer til det amerikanske hjemmemarked direkte fra egen ny møbelvirksomhed i Virginia, så man ikke længere skal betale for transporten af de tunge møbler udefra.

Nye tal fra markedsanalysefirmaet Boston Consulting viser da også, at 37 procent af alle amerikanske fremstillingsvirksomheder med en omsætning på over en million dollar om året overvejer at insource produktion fra Kina tilbage til USA.

Profilen for den typiske ansatte i fremstillingsindustrien har imidlertid ændret sig. For 40 år siden var den typiske arbejder beskæftiget med manuelt arbejde i enten bil-, tekstil eller appliance-industrien. I dag er det fødevarer, kemikalier og "komplekse maskiner" der hitter. Uddannelsesniveauet er også hævet betydeligt. I 1960'erne var mange arbejdere ufaglærte. I dag har 53 procent en form for videregående uddannelse (teknisk eller universitets), mens en ud af ti har, hvad der svarer til en kandidateksamen.

De brancher, der er størst forventninger til, ligger da også inden for plastik, gummi, maskiner, elektrisk udstyr og elektronik. Der er særlige forventninger inden for 3D-printing, hvor den ellers delvist handlingslammede regering i Washington er trukket i spenderbukserne og har bevilget en milliard dollar til at etablere virksomheder inden for dette nye forretningsområde. Den første virksomhed, der skal udvikle 3D-printere er National Additive Manufacturing Innovative Institute, der ligger i Youngstown, Ohio.

Bremsepedalen i hovedstaden
Tilbage står spørgsmålet om den amerikanske kongres. Politikernes manglende evne til at producere holdbare kompromiser har længe været set  af mange økonomer som en hæmsko for ny amerikansk vækst. Russel Price, senior økonom ved Ameriprise Financial formulerer det således: "Washington er den største forhindring for en stærkere økonomisk vækst."

På den anden side, som Economists analyse noterer sig, så sker det ofte, når den føderale regering i Washington ikke kan komme videre, f.eks. med infrastruktur-bevillinger, ja så går flere af de amerikanske storbyer selv i gang og skaffer pengene til den nødvendige opgradering fra private investorer.

Chicago har f.eks. etableret en trust fund, der skal modernisere storbyens faldefærdige bygninger og staten Indiana har med succes privatiseret udbygningen af statens vejnet.

Konklusionen er klar: Washington hjælper ikke opsvinget på vej, men det politiske system kan på den anden side heller ikke stoppe det. Og hvis virksomhederne kunne få klarhed om sundhedsreformen, skattepolitikken og den finansielle regulering, ville forudsætningerne sandsynligvis være til stede for et langt større amerikansk opsving.

Frihandelsaftale – en global gevinst
En sidste brik i puslespillet kan blive planerne om en ny omfattende frihandelsaftale mellem Europa og USA. Timingen er på plads. Både Europa og USA er ved at udarbejde de såkaldte forhandlingsdirektiver, som skal danne rammen om forløbet. Ved afslutningen af G8-topmødet i Nordirland 17-18. juni vil både Barack Obama og EU's ledelse være til stede, og processen kan få det politiske blå stempel.

Når processerne så er kommet i stand på begge sider af Atlanterhavet, kan forhandlingerne gå i gang i starten af juli. Eksperter peger på, at både USA og EU vil høste enorme fordele af en succes. Ifølge en analyse fra Europa-Kommissionen kan EU-27 løfte sit samlede BNP med to procent – hvilket svarer til to millioner nye arbejdspladser og et samlet løft af EU's globale eksport på seks procent – hvis hele frihandelsdagsordenen bliver realiseret og inkluderer også Japan og Canada.

En vedtaget frihandelsaftale ville også være en fjer i hatten på både præsident Obama og Kommissionens formand Manuel Barroso, inden deres respektive embedsperioder udløber. Derfor tyder meget på, at der vil blive lagt et betydeligt politisk pres på forhandlerne for at få løst de knaster, alle ved, vil være til stede blandt andet inden for fødevaresikkerhed (hvor USA mener, at EU udøver protektionisme gemmer sig bag miljøkrav og folkeligt ubehag mod bl.a. GMO-produkter) og offentlige udbud (hvor Europa omvendt mener, at "køb USA"-klausuler i Amerika hindrer europæiske virksomheder i at komme ind på det lukrative amerikanske marked).

Danmark kan vinde
Og hvis frihandelsaftalen bliver en realitet, står danske virksomheder til en stor gevinst, skrev Politiken i denne uge. Dette fordi Danmark "står stærkt på områder som kemi, maskiner, fødevarer og søtransport."

"På de områder, hvor Danmark allerede står stærkt på det amerikanske marked, er der udsigt til markant vækst efter en aftale", siger Ditte Juul Jørgensen, direktør i EU-kommissionens handelsdirektorat til den danske avis.

Beregningen har ifølge Politiken fået handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) til at skrue sine egne forventninger op, så hun nu regner med en mer-eksport på i alt 20 til 25 milliarder kroner, oplyser Udenrigsministeriet. Det svarer til omkring 20-25.000 ekstra arbejdspladser, siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef i Dansk Industri.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC.

annegrethe@altinget.dk