Lyt til EU-valget: Mød alle de 11 spidskandidater og deres partier her

Inden du stemmer til Europa-Parlamentsvalget søndag 9. juni: Kom ind bag facaden på politikerne og bliv klogere på deres partiers EU-historie i den unikke podcastserie ”Altinget taler med kandidaterne”.

Personlighed og sammenhæng var nøgleordene, da Altingets Bruxelles-korrespondenter og podcastredaktionen ved årets begyndelse besluttede at producere en lidt anderledes valgserie.

De skarpe og aktuelle spørgsmål til politikerne tager vi os alle af hver eneste dag under valgkampen. Idéen med denne serie var at belyse det hele fra en anden vinkel også: at møde politikerne og deres partiers udvikling på en måde, der tilføjer noget mere dybde, baggrundsviden og menneskelighed.

Det blev til serien ”Altinget taler med kandidaterne”: 11 unikke afsnit af hver cirka 20 minutter, hvor du hver gang kan høre en spidskandidat fortælle om sig selv. I hvert afsnit giver EU-redaktør Rikke Albrechtsen og Europa-analytiker Thomas Lauritzen dig også indblik i partiets EU-historie og det videre perspektiv ved dette valg.

Du kan finde alle afsnittene i serien her:

 

Christel Schaldemose, Socialdemokraterne

Schaldemose vil gøre S til EU-valgets sejrherre: Det handler ikke om mig, men om at gøre noget for andre.

 

Anders Vistisen, Dansk Folkeparti

Vistisen er den eneste spidskandidat, der vil ud af EU: Min rolle er mest at være en vagthund.

 

Kira Marie Peter-Hansen, SF

SF’s frontfigur er den yngste i EU-feltet: Jeg kan ikke fordrage, når folk er populistiske.

 

Stine Bosse, Moderaterne

Bosse jubler højest over Unionen: Det handler om fremtidens sikkerhed på det her kontinent.

 

Per Clausen, Enhedslisten

Den røde veteran råber op: Jeg har et stærkt ønske om retfærdighed.

 

Henrik Dahl, Liberal Alliance

Henrik Dahl elsker politik, men hader valgkamp: Kan han skaffe LA en plads i EU's største partigruppe?

 

Jan Kristoffersen, Alternativet

Alternativet drømmer om et ideelt Europa: Nu vil vi ind i maskinrummet i Bruxelles.

 

Kristoffer Storm, Danmarksdemokraterne

Støjbergs kandidat vil bremse illegal indvandring: Det er den største trussel.

 

Niels Flemming Hansen, Konservative

Skohandleren fra Vejle skal skabe ro: Konservative vil forsvare deres EU-plads.

 

Sigrid Friis, Radikale

Radikale satser på en ung og ny EU-spids: Fællesskabet er under pres som aldrig før.

 

Morten Løkkegaard, Venstre

Løkkegaard tager en tørn mere for Venstre: EU er et aldrende imperium, der må hanke op i sig selv.

 

 

Forrige artikel Trods genbrugspenge er Wammen og KL enige: Ny aftale er et ’markant’ og ’historisk’ løft af velfærden Trods genbrugspenge er Wammen og KL enige: Ny aftale er et ’markant’ og ’historisk’ løft af velfærden Næste artikel Her holder politikerne grundlovstaler Her holder politikerne grundlovstaler