Lars Barfoed bliver formand for Det Kongelige Teater

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udpeget en ny bestyrelse for Det Kongelige Teater. Lars Barfoed bliver bestyrelsesformand og erstatter Bertel Haarder, som takker af efter fire år på posten. 

”Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udnævnt mig til formand for bestyrelsen for Det Kongelige Teater.”

Sådan skriver Lars Barfoed i et opslag på LinkedIn.

Han erstatter Bertel Haarder, der takker af efter at have siddet på posten i fire år.

”Det er med stor glæde, og med ærefrygt, at jeg har sagt ja tak til at påtage mig den opgave,” skriver Lars Barfoed videre.

Kulturministeren har udpeget i alt udpeget seks bestyrelsesmedlemmer, hvoraf fire er nye ansigter.

”Den nye bestyrelse for Det Kongelige Teater udgør tilsammen et kompetent, alsidigt og handlekraftigt hold med de rigtige kompetencer inden for ledelse, politik, virksomhedsdrift, jura og selvfølgelig scenekunst,” udtaler Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

”Jeg vil gerne takke de afgående medlemmer – ikke mindst Bertel Haarder – for den store indsats i bestyrelsesarbejdet."

 

Forrige artikel Københavns overborgmester blandt verdens 100 mest indflydelsesrige klimaledere Københavns overborgmester blandt verdens 100 mest indflydelsesrige klimaledere Næste artikel "Det er en pige på kun 15 år": Folketingsmedlem er fortid i Moderaterne