Lækket notat: Minister klar med ti tiltag mod dumpning i havet
Miljøminister Lea Wermelin har over for Folketingets partier præsenteret ti initiativer til miljøforbedringer på klapningsområdet. Ekspert er ikke imponeret, og både SF og Enhedslisten vil have mere på bordet.
Mens debatten om dumpning af slam fra Lynetteholmen raser, har miljøminister Lea Wermelin (S) netop udarbejdet ti initiativer, der generelt skal øge hensynet til natur og miljø, når der dumpes på havet.
Altinget er således kommet i besiddelse af et ”fagligt notat om forslag til tiltag på klapområdet”, som er udarbejdet af Miljøministeriet og udleveret til Folketingets partier, der i disse dage forhandler om beskyttelse af havmiljøet.
Her præsenterer miljøministeren ti forslag, der skal imødegå den stigende kritik af dumpning af forurenet havbundsmateriale til havs – såkaldt klapning.
De ti forslag er inddelt i tre kategorier: Øget hensyn til natur og miljø, strammere krav og bedre kontrol med klapning samt mere gennemsigtighed gennem offentliggørelse af ansøgningerne.
Mogens Flindt, der er lektor ved Syddansk Universitet, har læst de ti forslag. Og selvom der er tale om forbedringer, er han ikke imponeret.
”De her forslag rammer ret meget uden for skiven. Det hjælper da lidt på problemerne med klapning, men det er kun et meget lille skridt, der lægges op til,” siger han og fortsætter:
”Det er fint nok, at man nu ikke vil tillade klapning i vanddybder under seks meter. Men det havde været bedre med fokus på, at benytte dybe klappladser, hvor det dumpede mudder ikke hvirvles op, og spreder sig til resten af havmiljøet.”
Miljøminister Lea Wermelin har ikke ønsket at kommentere notatet med henvisning til, at der for tiden pågår forhandlinger. Men i lørdags varslede hun netop stramninger af reglerne for klapning på forsiden af Politiken.
”Vi ønsker at stramme de generelle regler. Vi skal kigge på, hvor man klapper henne, og at man sikrer sig, at det er natur- og miljømæssigt forsvarligt,” sagde hun dog uden at lægge helt konkrete forslag frem.
Ingen dumpning på lavt vand
I det lækkede notat lægger ministeren op til, at der af hensyn til miljø og natur skal indføres restriktioner i forhold til at dumpe i områder, hvor der er under seks meter dybt. Argumentet er, at det er på lavt vand, at risikoen for at skade natur og miljø er størst.
Derudover vil ministeren ændre måden, man vurderer, hvor stor mængde miljøskadelige stoffer, det er tilladt at dumpe. Fra såkaldte aktionsværdier til faste grænseværdier. Det vil ifølge Miljøministeriets egen vurdering begrænse klapningen med to procent, da større mængder fremover vil skulle deponeres i enten et såkaldt spulefelt eller på land.
Ministeren agter også at stille en række krav til dem, der ansøger om tilladelse til klapning. Det gælder især havne, kommuner og staten. Her vil ministeren blandt andet kræve, at ansøgerne fremover skal redegøre for, om det er muligt at nyttiggøre det opgravede materiale, i stedet for at det bliver dumpet i havet. Miljøministeriet skønner, at det tiltag vil kunne føre til en øget nyttiggørelse af opgravet materiale på omkring to procent (læs alle forslag i faktaboks).
Ministeriet vurderer, at forslagene samlet set vil koste ansøgerne omkring 25 millioner kroner om året.
Støttepartier vil hæve ambitionerne
Enhedslistens miljøordfører, Bruno Jerup, ser flere elementer af ministerens forslag som en forbedring.
”Det er rigtigt positivt, at der lægges op til en vanddybde-grænse på seks meter. Og så er det en god ting, at hun vil sikre mere åbenhed, så man ved, hvem der har en klaptilladelse,” siger han.
Men samtidig håber han at kunne trække en aftale i en mere ambitiøs retning.
”Nogle af punkterne er lidt svage i forhold til at få strammet ordentligt op,” siger Bruno Jerup.
Hvad er det du gerne ser, bliver strammet yderligere op?
”Vi vil gerne have en vurdering af, om der overhovedet er behov for at have 87 klappetilladelser, som vi har for øjeblikket. Vi vil gerne have en genvurdering af de 87 klappetilladelser,” siger Bruno Jerup.
SF’s naturordfører, Rasmus Nordqvist, understreger, at han ikke ønsker at kommentere det konkrete notat fra forhandlingerne.
”Men der skal betydeligt mere på bordet, i forhold til det vi har hørt indtil videre,” siger han og fortsætter:
”Vi har været optaget af klapning i mange år. Og man er nødt til at forstå, det ikke kun handler om Lynetteholmen og Køge Bugt. Det handler om vores farvande generelt. Derfor er det afgørende, at det her bliver ambitiøst.”
Den seneste opgørelse fra 2019 viser, at der blev klappet 3,2 millioner kubikmeter materiale i danske farvande.
Danmark halter bagud med ligestillingen: Se kønsfordelingen i nordiske regeringer her
Tre skarpe til Pensionskommissionens formand
