Dokumenter afslører: Regeringen vil gøre det dyrere end planlagt at køre lastbil i storbyerne

Det skal ifølge SVM-regeringen være endnu dyrere end ventet at køre lastbil i storbyernes miljøzoner, når den nye kilometerbaserede vejafgift bliver indført fra 2025.

Det viser dokumenter fra Skatteministeriet, som Altinget er kommet i besiddelse af.

“Regeringen har besluttet, at satserne i miljøzonerne skal hæves yderligere end, hvad der blev aftalt,” skriver ministeriet.

Den kilometerbaserede vejafgift blev aftalt sidste juni af det daværende røde flertal som opfølgning på 2020-aftalen om grøn omstilling af vejtransporten.

Den skal differentieres efter lastbilernes klimaeffektivitet, så det bliver dyrest at køre i en gammel dieselmodel og billigst at køre i en lastbil med batteri.

Samtidig vil det blive cirka 50 procent dyrere at køre en kilometer i en miljøzone end på det øvrige vejnet.

Det betyder, at det i 2030 vil koste 1,95 kroner at køre en kilometer i en traditionel diesellastbil i den dårligste CO2-klasse inden for en miljøzone og 1,3 kroner på resten af landets veje.



Til sammenligning vil det samme år blot koste henholdsvis 21 og 32 øre at køre en kilometer inden- og udenfor miljøzonerne i en nulemissionsmodel.

{{toplink}}

Eksperter har rost afgiften

Den kilometerbaserede vejafgift er tidligere blevet rost af De Økonomiske Vismænd, fordi den ifølge eksperterne er en fornuftig måde at ramme de skadevirkninger i form af blandt andet støj, vejslid og CO2-udledning, som lastbiltrafikken er ansvarlig for.

"Det er positivt med indførelsen af en differentieret afgift, da det er forbundet med betydelige samfundsøkonomiske gevinster at målrette beskatningen efter de negative eksterne effekter ved transporten," skrev vismændene i en rapport i december sidste år.

Vismændene påpegede dog samtidig, at afgiften burde være endnu højere, hvis den skulle modsvare lastbiltrafikkens skader på samfundet.

{{toplink}}

Det er helt i tråd med Klimarådets vurdering.

I Statusrapport 2023 gjorde rådet det for nylig klart, at lastbiltrafikken trods den kilometerbaserede vejafgift stadig vil være kraftigt underbeskattet i forhold til dens skadevirkninger i form af særligt trængsel, CO2-udledning, infrastrukturudgifter og ulykker.


Ifølge Klimarådet vil det i alt gennemsnitligt koste cirka to kroner i afgifter af køre en kilometer i lastbil med den nye vejafgift, mens eksternaliteterne bliver opgjort til cirka seks kroner.

Derfor er seniorrådgiver i Jeppe Juul, seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, meget tilfreds med regeringens planer.

“Det her bliver en af de helt store drivere i den grønne omstilling af de tunge køretøjer. Det er et rigtig godt forslag, der bringer Danmark op på siden af Tyskland og andre moderne lande, hvor man selvfølgelig beder vognmændene dække nogle af de omkostninger, det har, når man kører med gods,” siger han.

Vognmænd advarer

Alligevel er DTL’s administrerende direktør, Erik Østergaard, stærkt utilfreds med udsigterne til en ny afgift på lastbiltrafikken, som han anklager for at være en dårlig måde at opkræve skatter. Samtidig har modellen det problem, at den rammer hårdest i provinsen, hvor afstandene er størst. 

“Godtransporten er livsnerven i hele det danske samfund. Det vil ramme konkurrencedygtigheden, vores eksportmuligheder og yderområderne, hvis man indfører afgiften, som den er skruet sammen,” siger han.

Regeringen lægger ifølge præsentationen fra Skatteministeriet ud over afgiften op til at droppe en pulje på 10 millioner kroner, som det daværende røde flertal havde besluttet at bruge på at forbedre vilkårene for godstransport på jernbanen.

I stedet skal pengene bruges på at understøtte den grønne omstilling af vejtransporten, men det initiativ har Erik Østergaard ikke meget andet end latter til overs for.

“Det forslår som en skrædder i helvede, når man ser på, hvad det er for en omstillingsopgave, som vejtransporten står overfor. Det er et mangecifret milliardbeløb over en meget lang årrække, der skal investeres. Set i den sammenhæng er ti millioner kroner en dråbe i havet, men det er da en venlig gestus,” siger han.

Flere afgifter i spil

Erik Østergaards kritik går særligt på, at statens provenu blot vil være på 1,5 milliarder kroner årligt, når afgiften er fuldt indfaset. Det er langt mindre end de 2,5 milliarder kroner, som afgiften kommer til at belaste erhvervet med.


Derfor mener han, at politikerne bør droppe vejafgiften og i stedet hæve CO2-afgiften på brændstof.

“Man laver her et dyrt og tungt afgiftssystem under dække af, at det er for at skabe grøn omstilling. Men det her har ikke noget som helst med grøn omstilling at gøre. Det handler om, at staten har behov for at få nogle flere penge i kassen,” siger han.

Afgiften vil isoleret give CO2-reduktioner på 300.000 ton årligt, når den er indfaset.

Ifølge eksperterne handler det ikke kun om CO2-reduktioner, når man indfører afgiften her, men i højere grad om, at man vil begrænse lastbiltrafikken, fordi den har en del andre konsekvenser for samfundet…

“Men lastbilerne kører ikke rundt for sjovt. Vi har vel også et ønske om, at de varer, der bliver produceret i Danmark, rent faktisk kan blive transporteret rundt,” siger Erik Østergaard.

Også Peter Rasmussen, brændstofdirektør i Circle K, der desuden er formand i Drivkraft Danmark, er fortaler for, at regeringen hæver afgifterne på brændstof.


Det vil ifølge ham være et langt stærkere virkemiddel til at sikre CO2-reduktioner på vejene.

“Det er ikke lastbilen, der er ansvarlig for CO2-udledningen. Det er det brændstof, man bruger i lastbilen, så det er der, man skal lægge sin klimaafgift,” siger Peter Rasmussen.

Han er dog ikke ubetinget kritiker af kilometerafgiften.

“Hvis det her skal ses som et forsøg på at begræns partikler fra vejene, støj og behovet for nye veje, så er det en fin afgift, der rammer, som den skal,” siger han og tilføjer:

“Jeg kan sagtens se, at man gør begge dele.”

Den idé er Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling helt med på.

“Det ene udelukker ikke det andet. Vi snakker om en branche, der kommer til at betale en tredjedel af deres eksternaliteter, når kilometerafgiften bliver indført, så der er mange gode grunde til også at hæve afgifterne på brændstof,” siger han.

Altinget har spurgt skatteminister Jeppe Bruus (S), hvordan han forklarer ændringerne i afgiftssatserne, men han har ikke svaret på spørgsmålene. I stedet oplyser Skatteministeriet, at lovforslaget ventes fremsat i løbet af første halvdel af 2023. 

daniel@altinget.dk