Krise får kommuner til at søge penge i EU

Selvom Slagelse Kommune graver dybt i lommerne, er der stort set kun lommeuld tilovers til nye initiativer udover drift og anlægsopgaver.

Krisen kradser så dybt i kommunen, at der skal spares på de almindelige velfærdsopgaver. I budgettet for 2013 lægger kommunen blandt andet op til besparelser for 150 mio. kr. - og endnu flere besparelser venter i 2014.

Kommunen har derfor for at finde alternative indtægtskilder rettet blikket mod EU, der har en lang række støtteordninger til private og offentlige udviklingsprojekter.

”For at få råd til udviklingsprojekter er såvel EU-støtten som nationale puljer en måde at finansiere det på. Men på grund af krisen er der færre nationale midler end tidligere, og kommunerne har derfor rettet fokus mod EU,” siger chefkonsulent i Slagelse Kommune, Susanne Kruse, til Altinget.dk.

I starten af 2012 indgik Slagelse Kommune i et EU-støttet udviklingsprojekt i samarbejde med den svenske kommune Sölvesborgs. Projektet modtog godt 2.319.660 kroner, der skal deles mellem de to kommuner, mens kommunerne selv finansierer 50 procent af projektet.

Projektets mål er at skabe økonomisk vækst hos virksomhederne i kommunernes landdistrikter ved at opbygge et netværk og danne grobund for erfaringsudveksling på tværs af landegrænserne.

Flere kommuner søger
Slagelse er langt fra den eneste kommune, som har fået øjnene op for mulighederne i støtten fra EU. Således oplever regionernes EU-kontorer i Bruxelles, der blandt andet vejleder kommuner med at søge støtte af EU, en stærkt stigende interesse fra danske kommuner.

“Kommunerne har meget mere fokus på mulighederne ved EU-støtten, og de er blevet bedre til at søge. Mange kommuner har fået en mere struktureret tilgang til de europæiske og nationale fonde, end der var for fem år siden,” siger Esther Bülow Davidsen, leder af Region Sjællands EU-kontor, til Altinget.dk.

Projektleder ved Nord Danmarks EU-kontor
 Kjeld B. Olesen nikker genkendende til den udvikling:
 
”Tidligere havde kommunerne adgang til flere regionalfonds- og strukturfondsmidler, men i takt med at der er færre regionale midler, er fokus på alternative veje til at søge støtte til udviklingsprojekter eller lignende.”

Lars Holte Nielsen er direktør for Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles, som har været med til at indsamle ca. 300 mio. kroner til myndigheder under Region Midtjylland. Han mener, at kommunerne er blevet bedre til at søge støtte.

”Jeg tror, interessen hele tiden har været der. Kommunerne er blot blevet bedre til at søge om støtte fra EU. De har opnået flere erfaringer på området, og det er derved blevet afmystificeret, fordi kommunerne finder ud af, at EU-projekterne rent faktisk kan lade sig gøre,” siger han.

Han peger på, at strukturreformen fra 2007 har spillet en vigtig rolle, fordi større enheder har givet kommuner flere midler til at kaste sig ud i de ressourcekrævende projekter, som dem EU tilbyder.

I øjeblikket søger kommunerne især penge fra programmer, som støtter udvikling inden for klima- og energiområdet og kultur. Uddannelsesområdet har ifølge Lars Holte Nielsen også været attraktivt for kommunerne, da programmerne har været relativt let tilgængelige.

Mere professionelle 
Slagelse Kommune har ansat to EU-konsulenter, som både skal bistå kommunen og lokale virksomheder med ansøgninger samt sprede relevante projekter ud til kommunens afdelinger. Og flere og flere kommuner begynder på den måde at blive mere professionelle på området.

Kjeld B. Olesen mener, at det ofte er de store, der har specialiseret sig i at søge EU-støtte.

“De store kommuner er blevet mere professionelle. De har ansat fundraisere eller projektledere til blandt andet er at søge penge fra puljer og fonde til kommunerne,” siger han.

I Region Sjælland har fem-seks kommuner blandt andet ansat fundraisere, som kun beskæftiger sig med EU-projekter. Ansættelser af fundraisere til EU-projekter skyldes ifølge Esther Bülow Davidsen den ”til tider” besværlige ansøgningsproces:

“Der er ansøgningsprocedurer til de forskellige programmer, som kan virke bureaukratiske. Der er nogle krav, som skal opfyldes, og det er det, kommunerne er ved at blive mere specialiseret i. De får løbende mere viden om det og/eller ansætter folk, som har erfaring på området.”

En jungle
Kommunerne skal efterleve en række krav for at kunne indgå i et EU-projekt. Som hovedregel støttes kun udviklingsprojekter og lignende – ikke drift og anlægsopgaver. Derudover stiller mange programmer krav om tværnationale partnerskaber, samtidig med at kommunerne løbende skal dokumentere økonomisk ansvarlighed.

Udviklingskonsulent i Slagelse Kommune Anne Larsen Justiniano siger, at det kræver, at kommunen har ”en vis mængde” ressourcer til rådighed. Kommunerne medfinansierer i form af arbejdstid - og det kan kræve mange arbejdstimer at få projektet op at stå, idet en række EU-krav skal være på plads.

”Vores timer er estimeret til en eller anden værdi. Hvis vi bruger meget mere tid end vi havde troet, jamen så vil det i sidste ende ikke kunne godtgøres,” siger hun.

Stort potentiale
Fra 2007 til 2013 har EU afsat omkring 7312,5 mia. kroner til samtlige programmer og støtteordninger, som kan berører alt fra uddannelse, kultur, sundheds- og erhvervsfremme. Ifølge Kjeld B. Olesen øges mulighederne for støtte i takt med, at EU-programmerne er blevet større og dækker flere områder.

Imidlertid vurderer Kjeld B. Olesen, at der er et stykke vej endnu, til at mulighederne ved EU-støtten bliver udnyttet optimalt.

“Nogle af kommunernes afdelinger er spændt så hårdt for af sparekrav og effektiviseringer, at det kvæler kreativiteten og lysten til at tage nye opgaver ind. Jeg savner et politisk råderum og mere frihed til at afsætte ressourcer til EU-projekterne,” siger Kjeld B. Olesen og tilføjer, at det er kommunerne, der bør skabe rammerne for, at den enkelte medarbejde kan frikøbes.

Slagelse Kommune har foreløbig rekrutteret i alt seks ud af de ti virksomheder, som forventes af tage del i EU-projektet. Selve aktiviteterne, som skal understøtte virksomhederne, starter først op i november i år. UDLAVI-projektet løber til 30. Juni 2014.

red@altinget.dk, kafr@altinget.dk