Krig koster: Danmark får mere end fordoblet sit Nato-kontingent

Krigen i Ukraine har betydet, at Natos embedsmænd i Bruxelles bruger flere penge. Derfor kommer Danmarks bidrag til alliancens civile driftsudgifter til at stige med 124 procent.

Ruslands angreb på Ukraine den 24. februar sidste år har betydet, at embedsmændene i Nato's hovedkvarter har fået ekstra travlt og skal bruge flere penge. Det kommer til udtryk langt nede i den mere end 3.600 sider store forslag til finanslov for 2023, som SVM-regeringen præsenterede torsdag.

Her fremgår det således, at Danmarks bidrag til drift og vedligehold af civile Nato's hovedkvarter i Bruxelles inklusiv Natos internationale sekretariat, samt Natos forskningsprogram (SPS) og partnerskabsprogrammer med tredjelande kommer til at stige voldsomt i de kommende år.

Ifølge finanslovsforslaget vil stigningen være på 124 procent fra knap 20,8 millioner kroner i 2021 til 46,5 millioner kroner i 2026.

{{toplink}}

Stigningen kommer som følge af den ændrede sikkerhedssituation efter Ruslands invasion af Ukraine, fremgår det af finanslovsforslaget.

Fremme sikkerhed og stabilitet

Hvis nogen skulle have et problem med det øgede Nato-bidrag, så får SVM-regeringen i forslaget lige forklaret vigtigheden af Nato for Danmark.

”I et stadig mere komplekst og udfordrende sikkerhedspolitisk landskab er det afgørende for Danmark, at NATO løbende tilpasser sig de nye sikkerhedspolitiske udfordringer og trusler for fortsat at kunne bidrage til at fremme sikkerhed og stabilitet i det euroatlantiske område,” skriver regeringen i finanslovsforslaget.

Nato-bidraget har allerede fået et gevaldigt nøk op ad, så det i 2023 forventes at være på 34,2 millioner kroner.

Men regeringen vurderer altså, at der i de kommende år bliver brug for at sende endnu flere penge til Nato's civile hovedkvarter i en forstad til den belgiske hovedstad Bruxelles.

Øget aktivitet

Ved siden af bidraget til hovedkvarterets aktiviteter, så betaler Danmark også til Natos militære driftsbudgetter. Det dækker blandt andet driften af Natos kommandostruktur, Natos operationer og missioner, multinationale anskaffelser og samarbejder, diverse operative systemer samt pensioner til medarbejdere i Nato-organisationer.

Her lægger regeringen op til en stigning fra 214,3 millioner kroner i 2022 til 229,3 millioner kroner i 2023. Også her handler det om øget aktivitet i kølvandet på Ukraine-krigen.

{{toplink}}

I finanslovsforslaget fremgår det, at beløbet falder til 214,3 millioner kroner i 2024 og fortsætter på det leje i 2025 og 2026.

Det er dog langt fra sikkert.

På Nato-topmødet i juni 2021 blev det nemlig vedtaget, at Natos budgetter skulle løftes substantielt som en del af en strategisk "NATO 2030"-dagsorden.

”Forhandlingerne om det konkrete finansielle afløb for initiativet på tværs af finansår pågår dog fortsat i NATO, hvorfor udgiftsniveauet i 2023 ikke kan estimeres på nuværende tidspunkt,” skriver regeringen i finanslovsforslaget.

På almindeligt dansk betyder det, at vi ikke ved, hvad regningen bliver i årene fremover.

Brug for flere penge

Det er ikke kun udgifterne til Nato, som bliver øget på grund af Ukraine-krigen. Det gør også Danmarks bidrag til EU's såkaldte fredsfacilitet. Det er en fond, som EU-landene kan trække på til at finansiere militære såvel som humanitære indsatser rundt omkring i verden.

Faciliteten er i stor stil blevet brugt til at finansiere våbenhjælp til Ukraine. Det vil EU-landene gerne fortsætte med, og derfor er der brug for flere penge i fonden.

Regeringen forventer derfor at Danmarks udgifter vil stige med mere end 100 millioner kroner fra 30 millioner kroner i 2022 til 136,7 millioner kroner i 2023.

Herefter er forventningen, at Damarks bidrag vil stige yderligere til 152,7 millioner i 2026.

{{toplink}}

Forrige artikel Løkke har ført Moderaterne i Folketinget. Nu skal partiet bevise, det kan blive der Løkke har ført Moderaterne i Folketinget. Nu skal partiet bevise, det kan blive der Næste artikel Kun én gang i regeringens 14 sider lange finanslovspjece bliver klima nævnt: “Hvis ikke det står i forordet, er det en forglemmelse” Kun én gang i regeringens 14 sider lange finanslovspjece bliver klima nævnt: “Hvis ikke det står i forordet, er det en forglemmelse”