Kommuner genoptager økonomiforhandlinger: Socialområdet er den store knast
KL’s formand Jacob Bundsgaard og finansminister Nicolai Wammen mødes igen i et forsøg på at nå en aftale om næste års kommuneøkonomi. Kommuner kræver et ”mere realistisk” forhold mellem penge og forventninger på socialområdet.
Enten punger regeringen ud med flere penge, eller også skal kommunerne have hjælp og opbakning til at holde økonomien til udsatte grupper og borgere med handicap inden for den gældende økonomiske ramme.
Det er budskabet fra KL’s formand Jacob Bundsgaard (S), inden han tirsdag eftermiddag tropper op i Finansministeriet for at prøve at komme videre i forhandlingerne med finansminister Nicolai Wammen (S) om kommunernes økonomi for 2022.
Efter mange timers forhandlinger i fredags endte parterne med at gå fra hinanden uden at have nået til enighed om de endelige tal på den store bundlinje.
Men fra KL’s side er forventningen, at det nok skal lykkes at komme i mål.
”Vi mødes med henblik på at indgå en aftale. Men vi er nødt til at have noget bevægelse både fra regeringen og hos os selv for, at vi kan nå hinanden. Så det er opgaven i dag,” siger Jacob Bundsgaard.
Ifølge ham var det først og fremmest en svær diskussion om forholdet mellem økonomi, indsatser og forventninger på det specialiserede socialområde, der gjorde, at forhandlingerne gik i stå i sidste uge.
Handler både om penge og signaler
Det specialiserede socialområde dækker blandt andet over forebyggelse og anbringelser for udsatte børn, samt indsatser til borgere med fysisk og psykisk handicap.
Finansminister Nicolai Wammen har lagt op til, at kommunerne kan få dækket de stigende udgifter, som følger i takt med, at der kommer flere børn og ældre. Det vil koste omkring 1,25 milliarder kroner.
Men det er ikke nok til også at dække udviklingen på det specialiserede socialområder, luder det fra Jacob Bundsgaard.
”Vi oplever en enorm stor udgiftsvækst på område, som gør at vi har svært ved at følge med, og at vi har svært ved at levere den service, som Folketinget forventer, og som borgerne forventer. Så det handler både om penge, men også om, hvad det er for nogle signaler, regeringen er med til at sende til både Folketinget og borgerne,” siger Jacob Bundsgaard.
Kommunerne bruger samlet set over 50 milliarder kroner om året på social- og handicapområdet.
Hvor mange milliarder skal kommunerne have ekstra til næste år, hvis I skal kunne skrive under på en aftale her og nu?
”Lige det spørgsmål, tager vi inde ved bordet.”
Vores krav er meget realistiske
Du har kaldt det de sværeste økonomiforhandlinger, du har været med til. Hvorfor er det særligt svært i år?
”Det handler om, at de her udfordringer på socialområdet er opsparet over en årrække. Vi har hvert eneste år måttet flytte midler fra de andre store velfærdsområder ind på det specialiserede socialområde.”
”Nu er vi simpelthen nødt til at få skabt en fælles forventning om, hvad der kan lade sig gøre. Og også hvad det er for en økonomi, der til rådigheden til at løse opgaven. Det gælder både på socialområdet, men også andre steder som ældreområdet, hvor der også er udgiftsvækst.”
KL har foreslået at løfte socialområdet med op mod fem milliarder kroner.
Det vil lægge beslag på stort set hele regeringens økonomiske råderum. Er grunden til, at det er svært et komme i mål ikke, at I har sat forventningerne meget højt i forhold til, hvad regeringen er i stand til at betale?
”Nej, jeg synes, vi er meget realistiske. Vi har givet et bud på, hvordan man over en årrække kan investere i det specialiserede socialområdet, hvis man kan finde pengene til det. Det synes vi, er den bedste løsning. Alternativ skal man finde en anden måde at få forventninger og realiter til at hænge sammen.”
”Men vi har også vurderet, at der er brug for at få noget mere realisme ind i diskussionen. Også i Folketinget, hvor vi oplever, at den er helt afsondret i forhold til den virkelighed vi oplever i kommunerne.”
Snit af målinger: SF står til bedste valgresultat i 10 år
Muligt flertal vil kigge på lavere selskabsskat
