Københavns Lufthavne ansætter tidligere spindoktor

Tidligere spindoktor Morten Boje Hviid er Københavns Lufthavnes nye External Communications and Public Affairs Director. Han bliver ansvarlig for lufthavnens eksterne relationer og kommunikation.

Københavns Lufthavne har ansat Morten Boje Hviid som ny External Communications and Public Affairs Director, og han får ansvar for lufthavnens eksterne relationer og kommunikation, skriver Københavns Lufthavne A/S i en pressemeddelelse. Han kommer til at afløse Rasmus Winther, der i starten af april fik job hos Nature Energy.

Morten Boje Hviid kommer fra en stilling som nordisk driftsdirektør i Rud Pedersen Group. Han har tidligere har været spindoktor for Henrik Dam Kristensen, Hans Hækkerup, Jens Kramer Mikkelsen, Mogens Lykketoft og senest Helle Thorning-Schmidt. Derudover har han desuden arbejdet som seniorrådgiver i konsulenthusene Geelmuyden.Kiese og Public Affairs Group. 

”Morten Boje Hviid har en dyb og indgående erfaring med både kommunikation og public affairs-arbejde. Det er kompetencer, som vi glæder os til, at han vil bruge i vores samspil med omverdenen og ikke mindst til at styrke vores kommunikation i forbindelse med de mange udbygningsprojekter og forandringer af lufthavnen, som vi gennemfører i de kommende år," udtaler Henrik Peter Jørgensen, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne.

Morten Boje Hviid har første arbejdsdag 15. maj. 

Forrige artikel Socialdemokratiet er klar til valg på Mors Næste artikel Radikale i Ringsted stiller hold til KV17