Klimarådet, butikker og forbrugere i kor: Regeringen skal komme i gang med klimamærkning af fødevarer
Netto-direktør efterlyser politisk vilje til at udvikle et statsautoriseret klimamærke til fødevarer. Der er ingen grund til at vente på EU, mener COOP. Fødevareminister Rasmus Prehn har ikke tid til at svare på kritikken, lyder det fra ministeriet.
De fleste kender det røde Ø-mærke med teksten ”Statskontrolleret økologisk”.
Når man smider en vare i indkøbskurven, kan man derfor regne med, at den er, ja, økologisk.
Omkring en tredjedel af de globale CO2-udledninger stammer fra produktionen af fødevarer. Derfor bør bøffer, bælgfrugter og andre fødevarer på samme måde udstyres med et statskontrolleret mærke, der kan vejlede forbrugerne i retning af mere klimavenlig kost.
Det mener COOP, Salling Group og Dagrofa – Danmarks tre største dagligvarekoncerner. Det mener Klimarådet. Og det mener Forbrugerrådet.
“Vi støtter et fælles, nationalt klimamærke, der gør det helt tydeligt for forbrugeren, hvad det er, han eller hun lægger i kurven,” siger Michael Løve, direktør for Netto og medlem af Salling Groups ledelse.
”Men man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt der er en politisk vilje til det,” siger Michael Løve.
Undgå vildledning
En lignende opfordring lyder fra Dagrofa, der blandt andet står bag Meny og Spar-butikkerne.
”Vi ser rigtigt gerne en form for klimamærkning af fødevarer, men det skal være med myndighederne for bordenden,” siger Henrik Bernhard Johannsen, CSR-chef i Dagrofa.
”For ikke at risikere vildledning af forbrugerne har vi brug for, at myndighederne står bag mærkets troværdighed,” siger han.
Konkurrenten COOP er enig.
”Det er vigtigt, at forbrugerne har tillid til, at de gør en forskel med deres indkøb ved at navigere efter et klimamærke,” siger Signe Frese, CSR-direktør i COOP.
Klimarådet: Staten er afgørende for tilliden
Den grønne tænketank Concito har i forvejen udviklet en database over klimaaftrykket fra 500 af de mest almindelige fødevarer.
Og det er en god start, mener Klimarådet. Men myndighederne bør gøre kunsten efter.
”Så længe der ikke er offentligt tilgængelig, statskontrolleret viden bag det, så vil forbrugerne ikke have ret høj tillid til det. Det ved man fra forskningen,” siger Bente Halkier, adfærdsforsker ved Klimarådet og til daglig professor ved Københavns Universitet.
Michael Minter, der er programchef for 'Fremtidens fødevarer' i Concito og en af hjernerne bag klimadatabasen, er enig i, at det vil være godt med et statskontrolleret vidensgrundlag.
”Men det er vigtigt, at det bliver videnskabeligt funderet – fremfor forhandlet af interessenter – og at det inkluderer alle fødevaresystemets klimapåvirkninger," siger han.
Tænk undrer sig
I finanslovsforhandlingerne i slutningen af sidste år pressede både støttepartierne og Venstre på for, at der skulle sættes penge af til at udvikle en statslig klimadatabase.
Derfor vakte det undren, da pengene ikke var at finde på den endelige finanslov for 2022. En undren, som Forbrugerrådet Tænk deler.
“Det er mærkeligt, fordi der er så bred opbakning,” siger formand Anja Philip.
“Vi har også talt med industrien om det gennem lang tid, og vi er enige om, at der er et behov,” siger Anja Philip.
“Vi er måske ikke enige om alle detaljerne i udformningen - men netop derfor vil vi have myndighederne for bordenden,” siger Anja Philip.
Ikke obligatorisk – endnu
I januar slog fødevareminister Rasmus Prehn (S) fast, at et klimamærke ikke kan blive obligatorisk uden EU, men at Fødevareministeriet undersøgte mulighederne for et frivilligt mærke.
EU-Kommissionen har varslet, at den vil foreslå et mærke i 2024.
”Men til en start er det fint med et frivilligt mærke, så man kan komme i gang,” siger Signe Frese fra COOP.
”Hvis vi skal vente på EU, kommer der til at gå alt for lang tid,” siger hun.
”Så man kan godt skubbe på processen ved at være foran – og undervejs selvfølgelig tænke ind, hvordan EU vil konstruere sådan et mærke,” siger Signe Frese.
Opdateret tirsdag den 29. marts: Altinget bad torsdag den 24. marts via Fødevareministeriet om svar på en række spørgsmål til fødevareminister Rasmus Prehn og blev efterfølgende stillet et svar til udsigt, muligvis allerede torsdag, lød det. Senere lød meldingen, at der måske ville komme et svar mandag.
Tirsdag formiddag sagde ministeriets presseafdeling, at den stadig arbejdede på sagen. Men 11:30 samme dag ringede presseafdelingen "at desværre ikke var muligt at få en kommentar fra ministeren" grundet travlhed.
{{toplink}}
Her er Tibetkommissionens hovedkonklusioner
Minister afviser ikke yderligere besparelser på danske ulandsindsatser
