Jelved: Held og lykke til Haarder med DR
DEBAT: DR har formået at leve op til sin public service-forpligtelse og samtidig konkurrere med de øvrige og nye medier, skriver forhenværende kulturminister Marianne Jelved (R), og ønsker sin efterfølger god vind med det videre arbejde.
Af Marianne Jelved (R)
DR har en helt central opgave: at levere public service til 5,5 millioner danskere.
DR's virksomhed reguleres af Lovbekendtgørelse nr. 506 af 10. juni 2004. Paragraf 10 er meget klar. ”Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el.lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning.”
Der skal sikres kvalitet, alsidighed og mangfoldighed og lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Der skal lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Befolkningen skal sikres adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal ”lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur” og gives ”programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.”
DR har klaret sig godt
Til at varetage denne omfattende opgave har Folketingets partier udpeget en bestyrelse, der har ansat en direktion. Det er bestyrelsen og den daglige ledelse, der har ansvar for, at DR lever op til lovgivernes bestemmelser.
DR har gennem årene arbejdet ihærdigt for at løse opgaverne og har gjort det godt. Der er pæne seer- og lyttertal. Og der er pæne tal for brug af nettet. Og så er det heller ikke bedre.
For år tilbage husker jeg en diskussion, der handlede om, at DR måtte bevise sine kvaliteter gennem rimeligt høje brugertal, ellers frygtede man, at politikerne ville skære i licensen. Så DR gjorde sig meget umage og arbejdede systematisk for at nå hele befolkningen med alle dens forskelligheder og i alle aldre.
Det er lykkedes rigtig godt, så vi skulle alle være glade for den succes. Men så enkel er verden jo ikke. I mellemtiden er Google og Facebook og Netflix og mange andre kanaler dukket op. Det har forandret mange borgeres mediebrug. Og det har forandret de private mediers vilkår, fordi blandt andet Google og Facebook har erobret deres annonceindtægter.
Debatten mangler eksempler
Gode råd er dyre, som man siger. Så den grimme ælling må kanøfles. Hvis ikke DR var der, så var der en dygtig konkurrent mindre. Så enkelt anskuer nogen situationen. Så kunne man jo bede om at få anskuelsesundervisning: Hvor kan vi finde eksempler på, at der er kommercielle medier, der har overkommet konkurrencen fra internettet og udviklet forretningsmodeller, der klarer de nye vilkår? Og hvordan sikrer man så små sprogområder som det danske ”et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning”, hvor der samtidig lægges særlig vægt på det nationale sprog og den nationale kultur?
Indtil nu er den diskussion præget af forestillinger om tilsyneladende enkelte greb/begrænsninger af DR's virksomhed. Men vi mangler i debatten de eksempler ude i verden, der kan underbygge forestillingen om de enkelte greb og begrænsninger, der kan ligge inden for lovgivningens rammer og give de private nye muligheder for indtægter. Egentlig burde de private aktører i fællesskab prøve at erobre deres annonceindtægter tilbage.
Det kunne også være interessant at se, hvordan indtægterne i de private medier har skiftet i de sidste årtier. Vi har alle en interesse i, at der er en mangfoldighed af medier ud over DR og TV 2, hvor sidstnævnte i øvrigt også må tjene sine egne penge.
Jeg ønsker kulturminister Bertel Haarder held med at håndtere denne situation på en vis måde, så vi stadig kan have public service i Danmark, der lever op til paragraf 10, som der indtil nu har været bred politisk opbakning til. Det er en paragraf, der har sine rødder i den danske kultur og tradition om et oplyst folk med myndige borgere, der lever sammen med og i folkestyret.
Landsbyerne i Danmark: Planloven skader iværksætteriet
Cepos: Afgiftssystemet er overbelastet
