OL-præsident træder tilbage

Thomas Bach genopstiller ikke som præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

De Olympiske Lege i Paris 2024 takker af, og det samme gør præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Lørdag 10. august meddelte IOC-præsident Thomas Bach, at han ikke genopstiller til næste års valg, skriver Reuters.

En række medlemslande i IOC har ellers tidligere foreslået at ændre reglerne og lade Thomas Bach fortsætte efter hans nuværende præsidentperiode slutter i 2025. Men ifølge den nu afgående præsident er der brug for en ny leder.

"Efter 12 år som IOC-præsident er vores organisation bedst tjent med et lederskifte. Nye tider kalder på nye ledere," sagde han på et IOC-møde i Paris.

Tyske Thomas Bach har været præsident i IOC siden 2013. Dengang blev han valgt for en otteårig periode, men i 2021 fik han yderligere fire år. 

Den nye IOC-præsident bliver valgt i marts 2025 og vil have første arbejdsdag i juni samme år.

{{toplink}}

Forrige artikel Folkemødets direktør er sygemeldt Folkemødets direktør er sygemeldt Næste artikel Markant pressechef vil i Folketinget for SF: Markant pressechef vil i Folketinget for SF: "Jeg brænder for meget for politik til at lade være"