Institut for Menneskerettigheder får ny analysechef

Rasmus Brygger bliver nu ansvarlig for tværgående analyser hos Institut for Menneskerettigheder. Han har indtil nu stået i spidsen for etnicitetsteamet.

Den tidligere LAU-formand og stifter af Danmarks Videncenter for Integration stiger nu i graderne hos Institut for Menneskerettigheder.

Det skriver han i et opslag på Twitter.

Efter at have ledet etnicitetsteamet siden januar 2022 bliver Rasmus Brygger nu analytisk projektchef med ansvar for analyser på tværs.

Dermed vil han for fremtiden ikke kun beskæftige sig med etniske minoriteters rettigheder, men også have øje på menneskerettigheder, handicap, LGBT+ og ligestilling.

Inden Rasmus Brygger rykkede til Institut for Menneskerettigheder, ledte han Danmarks Videnscenter for Integration, som han selv havde stiftet.

Derudover har han været formand for Liberal Alliances Ungdom fra 2012-2014 samt chefkonsulent i SMVdanmark og Dansk Arbejdsgiverforening.

Rasmus Brygger har en bachelor i international business administration fra Syddansk Universitet.

Forrige artikel Ny chef for Arktisk Kommando udnævnt af Forsvarschefen Ny chef for Arktisk Kommando udnævnt af Forsvarschefen Næste artikel Vicechef i Forsvarets indkøbsstyrelse skifter job Vicechef i Forsvarets indkøbsstyrelse skifter job