Nu skydes en usædvanlig trepartsforhandling i gang. Her er tre ting, vi kan konkludere på forhånd
For første gang skal en regering forhandle løn med de ansatte i den offentlige sektor, når finansminister Nicolai Wammen onsdag tager imod KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne til sættemøde i ministeriet.
Det er lidt over to år siden, at sygeplejerskernes to måneder lange strejke blev bremset med et indgreb fra Folketinget.
Onsdag starter trepartsforhandlingerne om ekstraordinære lønstigninger til velfærdsmedarbejdere, som tager afsæt i afrapporteringen fra den lønstrukturkomité, der blev nedsat som led i indgrebet.
Der er på flere måder lagt op til svære – og usædvanlige – forhandlinger. Noget ved vi dog allerede.
Grænserne for den danske model udfordres
De seneste uger er kritikken haglet ned over statsminister Mette Frederiksen (S), som er blevet beskyldt for at underminere den danske model.
Normalt holder regeringen fingrene væk fra lønforhandlingerne og overlader det til arbejdsmarkedets parter – også i den offentlige sektor. Her er det samlede antal lønkroner fastsat på baggrund af lønudviklingen i det private, så de to sektorer følges ad. Derefter bliver stat, kommuner, regioner og fagforeninger enige om fordelingen af lønkronerne.
{{toplink}}
Men nu har regeringen besluttet, at kommuner og regioner skal spare tre milliarder kroner på deres administration og i stedet bruge dem på ekstra lønstigninger. Det vil sige, at andre grupper af offentligt ansatte – for eksempel plejehjemsledere, ledende sygeplejersker, socialrådgivere, viceskoleinspektører og sagsbehandlere i jobcentrene – risikerer at miste jobbet, fordi kommuner eller regioner skal spare på administrative stillinger.
Det har fået parterne i den private sektor til at råbe vagt i gevær og samtidig udløst bekymring i KL for, at andre faggrupper i protest vil stemme nej til vinterens overenskomstforhandlinger (OK24).
Derfor bliver det også et ønske fra finansminister Nicolai Wammen at få indført sammenkædning af overenskomster på det offentlige område, så enkelte grupper ikke kan gå i solo-konflikt i håb om lønstigninger eller individuelle vilkårsforbedringer. Det har de offentlige fagforeningerne dog klart afvist.
Umuligt at gøre alle glade
I forsøget på at nedtone forventningerne blandt de andre offentlige ansatte har både finansministeren og fagbevægelsens nye frontfigur, FH-formand Morten Skov, sagt, at der ikke er penge til alle, og at forhandlingerne bliver en engangsforestilling.
{{toplink}}
Det har dog ikke afholdt socialrådgivere, bioanalytikere, ernæringsassistenter og politibetjente fra at råbe op. Derfor bliver det også en svær opgave for Morten Skov – og Akademikernes formand Lisbeth Lintz – at forklare, hvorfor de sætter deres underskrift på et papir, som kun tilgodeser et fåtal af deres medlemmer.
Sagen bliver ikke lettere af, at Mette Frederiksen og SVM-regeringen på forhånd har udpeget sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og fængselsbetjente som de faggrupper, der bør favoriseres ved trepartsbordet. Selv om der er tre sider ved forhandlingsbordet – som tilsammen skal opnå et kompromis, har en meget afgørende part altså på forhånd markeret sin forhandlingsposition.
Forhandlinger med ultraskarp bagkant
Trepartsforhandlingerne er kulminationen på de offentlige overenskomstforhandling i 2021, der med sygeplejerskernes strejke endte i en dramatisk finale. Men tiden løber, og allerede til december starter forhandlingerne til den næste fornyelse af de offentlige overenskomster (OK24).
I forhold til de oprindelig politiske udmeldinger – og ønsker i fagbevægelsen – burde trepartsforhandlingerne være afviklet i god tid før OK24, så eventuelle klemte følelser blandt faggrupper, som ikke får del i lønstigningerne, ikke bærer med over ved overenskomstbordet.
{{toplink}}
Men flere forsinkelser i lønstrukturkomitéen arbejde, blandt andet på grund af Folketingsvalget i november 2023, har skubbet trepartsforhandlingerne faretruende tæt op ad den næste runde overenskomstforhandlinger.
Allerede nu er de offentlige fagforeninger begyndt at udtage deres overenskomstkrav, men det er en svær opgave med trepartsforhandlingerne som ubekendt i ligningen. Intet tyder på, at regeringens lønløft lægger en dæmper på forventningerne til lønudviklingen ved OK24. Tværtimod.
For det første er lønløftet – som højst bliver på 2.500 kroner – langt fra sygeplejerskernes drømme om 5000 kroner mere i grundløn. For det andet er det HK'ere, Djøf'ere og faggrupper, som skal betale for lønløftet. De vil næppe være tilbøjelige til at give afkald på lønkronerne til fordel for de lavtlønnede sosu'er ved overenskomstbordet.
Nicolai Wammen kan ånde lettet op, hvis det lykkes ham at lande en aftale med parterne senest til november. Men for fagbevægelsen venter det helt store slagsmål bagefter.
{{toplink}}
Flertal i Etisk Råd anbefaler at hæve abortgrænsen
Her er topforhandlerne og deres håndlangere, som skal lægge arm med regeringen om lønmilliarderne
