Hvem skal lede Frankrig? Macron vinder første runde, men tvekampen mod Le Pen bliver hård
Frankrigs gamle politiske partier til højre og venstre for midten er helt ude af billedet efter en valgaften, der sendte højre-nationalisten Marine Le Pen videre til anden runde sammen med præsidenten.
BRUXELLES: Tæt forfulgt af to euroskeptikere fra hver sin politiske yderfløj lykkedes det søndag Emmanuel Macron at vinde første runde i Frankrigs præsidentvalg, så han nu har gode chancer for genvalg.
Men det afsluttende kapløb frem til anden runde 24. april bliver hårdt, og Macron advarer selv om, at resultatet ikke er givet på forhånd.
”Intet er sikkert endnu. De næste to uger bliver afgørende for vores land og for Europa,” sagde Emmanuel Macron søndag aften.
Med knap 28 procent af stemmerne kom den afgående præsident relativt sikkert igennem første runde som nummer et, men både højre-nationalisten Marine Le Pen og venstresocialisten Jean-Luc Mélenchon bider ham i haserne med henholdsvis omkring 23 procent og 22 procent af stemmerne.
Dermed går Le Pen videre til den afgørende tvekamp mod Macron om to uger, ganske som ved sidste præsidentvalg for fem år siden.
Begge to tilbageværende kandidater prøver nu at positionere sig som den samlende kraft i et fuldstændig opbrudt politisk landskab, hvor de står for to grundlæggende modsatte opfattelser af Frankrig og omverdenen.
”Det bliver et sammenstød mellem to politiske projekter, som repræsenterer vidt forskellige holdninger til Europa og udenrigspolitik – og derfor med meget forskellige potentielle konsekvenser for både EU, Nato og indvandringspolitikken,” siger Tara Varma, der leder Paris-kontoret for den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR).
Nationalist-kandidat vil "bringe orden i Frankrig"
Mens den socialliberale Emmanuel Macron ønsker både et mere ambitiøst EU og et stærkt fransk engagement i den transatlantiske alliance, så vil Marine Le Pen neddrosle Den Europæiske Union og trække Frankrig ud af Natos kommandostruktur.
Le Pen står samtidig for en stram indvandringspolitik, og hun har aldrig lagt skjul på sin respekt for Ruslands præsident, Vladimir Putin, selv efter den blodige russiske invasion af Ukraine.
”Jeg er parat til at genskabe Frankrigs suverænitet på alle områder. Jeg vil bringe orden i Frankrig de næste fem år,” sagde Marine Le Pen søndag aften i en kampklar tale, hvor hun erklærede sig overbevist om, at hun kan vinde vejen til præsidentpaladset Elysée 24. april.
”Alle dem, der ikke stemte på Macron, de må nu have som mål at samle sig omkring mig,” sagde den nationalistiske kandidat.
Så nemt bliver det imidlertid ikke for Marine Le Pen.
En ny etape af valgkampen begynder
Ganske vist tyder meningsmålingerne på et historisk tæt løb i anden runde med kun 51-54 procent af stemmerne til Emmanuel Macron, mens udfordreren Le Pen står til 46-49 procent. Det vil i så fald være langt tættere end sidste gang, de to stødte sammen ved præsidentvalget i 2017, hvor Macron vandt med 66 procent.
Men nu begynder en helt ny etape af valgkampen. Hvor han op til første runde var ret fraværende, vil Emmanuel Macron sætte alle sejl til i slutspurten.
”Macron kommer til at føre en meget mere aktiv valgkamp nu, og han vil nok fokusere mere på Europa og på Le Pens uklare forhold til Putin. Det er to klare svagheder hos hende, som han vil angribe hårdt,” siger Sébastien Maillard, direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, i Paris.
"Men han ved også, at hun stadig kan vinde i anden runde, selv om det ikke virker som det mest sandsynlige. Derfor skal han virkelig oppe sig nu, og han skal især henvende sig til de mange skuffede og bekymrede vælgere på venstrefløjen," siger Maillard.
Efter første runde opfordrede valgets to andre højre-nationalistiske kandidater, Eric Zemmour og Nicolas Dupont-Aignan (med henholdsvis syv og to procent af stemmerne), deres vælgere til at stemme på Marine Le Pen i den afgørende tvekamp.
På den anden side var der en række af de andre kandidater, som søndag aften opfordrede til enten at stemme for Emmanuel Macron eller i hvert fald ikke stemme på Le Pen.
Rød leder opfordrer til at stemme imod Le Pen
Vigtigst er den indirekte støtte fra manden, der blev en meget stor nummer tre: venstresocialisten Jean-Luc Mélenchon. Godt nok anbefalede han ikke sine over 7,7 millioner vælgere at stemme for Macron – men han opfordrede dem meget klart til ikke at stemme på Marine Le Pen.
”Jeg kender jeres vrede,” sagde Mélenchon, der ligesom Le Pen og Zemmour har gjort sig til talsmand for et oprør mod både de kendte magthavere, mod EU og mod Nato:
”Men lad jer ikke forlede til at begå fejl, der aldrig vil kunne repareres. Vi ved godt, hvem vi aldrig vil kunne stemme på. Jeg beder jer om ikke at give én eneste stemme til Marine Le Pen,” sagde Jean-Luc Mélenchon i sin tale søndag aften.
Ifølge en meningsmåling fra instituttet Elabe kunne omkring en tredjedel af Mélenchons vælgere ellers godt finde på at stemme på Le Pen. Endnu en tredjedel vil kunne støtte Macron, mens den sidste tredjedel overvejer at stemme blankt i anden runde.
En vigtig målsætning for Emmanuel Macron bliver nu at prøve at overbevise så mange venstrefløjsvælgere som muligt om, at de skal stemme på ham.
"Han skal vise sin sociale side tydeligere, og så skal han have udstillet, at Marine Le Pen stadig er en højreekstremist," siger Sébastien Maillard fra Notre Europe.
De to gamle regeringspartier er udraderet
Emmanuel Macron fik på valgaftenen forskellige grader af støtte fra andre kandidater på venstrefløjen, lige fra De Grønne til kommunisterne, og fra kandidaten for det traditionelle borgerlige parti, Les Républicains, Valérie Pécresse.
”Jeg er dybt bekymret for vores lands fremtid. Aldrig har højre-ekstremisterne været så tæt på magten. Jeg stemmer derfor på Macron for at sætte en stopper for Le Pen,” sagde Pécresse.
Kandidaten for Sarkozys og Chiracs gamle parti landede på under fem procent af stemmerne, og hun indkasserede dermed et historisk nederlag. Endnu værre gik det for kandidaten fra det andet traditionelt regeringsbærende parti, socialisten Anne Hidalgo, som ikke en gang nåede op på to procent.
Eftersom fem procent er grænsen for, at et parti kan få refunderet størstedelen af dets udgifter til valgkampen, virker de to engang så altdominerende centrum-højre og centrum-venstre partier nu nærmest udraderet af Frankrigs politiske landskab.
”Republikanerne og Socialistpartiet er døde nu. En fuldstændig genskabelse af fransk politik er på vej til at finde sted. Den begyndte allerede i 2017, men nu bliver den fuldbyrdet,” siger Tara Varma fra ECFR.
Ngo til Nordisk Ministerråd: Ødelæggende at pause støtten til frie medier i Rusland og Belarus
Dagens overblik: Macron og Le Pen går videre til anden valgrunde, og Kofod giver garanti om forvarssamarbejde
