Holger K. Nielsen får ny særlig rådgiver
NYT JOB: Skatteministeriet har ansat Lasse Perrild-Mathiasen som særlig rådgiver for skatteminister Holger K. Nielsen (SF).
Holger K. Nielsen har siden september kun haft Bent Gravesen som særlig rådgiver.
Ministerens anden særlige rådgiver, Thomas Brahm, måtte stoppe efter kritik fra Socialdemokraterne. Brahm havde over for pressen dokumenteret, hvordan ledende socialdemokrater havde skiftet mening om øremærket barsel til mænd. I starten af oktober blev han i stedet ansat som kampagneleder hos SF.