Højeste andel nogensinde vælger straks-skilsmisse

Mere end 11.000 danske par valgte sidste år at lade sig skille ”direkte” – altså uden først at være separeret. Det var 77 procent af alle dem, der blev skilt sidste år, viser nye tal, som Altinget har fået fra Statsforvaltningen.

Dermed blev 2017 det år, hvor den højeste andel nogensinde valgte såkaldt straks-skilsmisse. En mulighed, som blev indført i juli 2013 og hurtigt er blevet populær. Tidligere skulle man være separeret i mindst seks måneder, før man kunne blive endeligt skilt.

Socialordfører Karin Nødgaard (DF) er stærkt bekymret over, at så mange vælger at blive skilt med omgående virkning.

“Det er voldsomt mange. Det viser jo, at det er meget nemt at blive skilt – og spørgsmålet er, om det er for nemt,” siger hun.

LA og K uenige om direkte skilsmisse
Tallene kommer, samtidig med at regeringen og alle Folketingets partier forhandler om et nyt skilsmissesystem.

Her er en af de største knaster Dansk Folkepartis krav om at få genindført separationsperioden, og det er en del af forklaringen på, at forhandlingerne har trukket ud.

Regeringen præsenterede sit udspil i sommer, og forhandlingerne har kørt hele efteråret, men det første forhandlingsmøde her i det nye år forventes først til februar.

Spørgsmålet om straks-skilsmisser er særligt svært for regeringen, fordi regeringspartierne er indbyrdes uenige. Konservative er grundlæggende imod direkte skilsmisse. Liberal Alliance står hårdt på at bevare ægtepars mulighed for straks-skilsmisse, og det er også regeringens officielle politik. 

"Måske er det teknisk nemt at blive skilt, men det er en meget svær beslutning, som jeg er helt sikker på, ingen familier vurderer som nem eller træffer over night. Jeg synes, man taler ned til de her mennesker, når man siger til dem, at de ikke allerede har tænkt sig grundigt om," siger familieordfører Laura Lindahl (LA).

Hun tolker de nye tal "som et udtryk for, at folk ønsker, at de kan blive skilt, uden at vi politikere tvinger dem til at tænke sig om i seks måneder yderligere."

DF kan leve med straks-skilsmisse for folk uden børn
Ifølge Karin Nødgaard er Dansk Folkeparti klar til at forkorte længden af separationsperioden og bevare retten til straks-skilsmissse for ægtepar uden hjemmeboende børn.

Ordføreren ærgrer sig dog over den manglende kompromisvilje iblandt regeringspartierne.

“Det her er en meget omfattende forhandling om et komplekst område, og skal det lykkes, må alle parter være villige til at give og tage. Derfor ærgrer det mig, at Liberal Alliance blokerer fuldstændig for, at vi kan have en konstruktiv forhandling om det her, og det undrer mig, at et familieorienteret parti som Konservative ikke trumfer noget mere igennem og lægger pres på LA for at finde en løsning,” siger hun.

Laura Lindahl svarer, at "for Liberal Alliance er det principielt, at politikere ikke skal blande sig i, om voksne myndige mennesker lader sig skille.”

Hun mener, det er Dansk Folkeparti, der er stejle, fordi de insisterer på at få et krav igennem, som de står alene med i forhandlingskredsen.

Og hun giver ikke meget for kompromisforslagene fra DF.

"Det imødekommer os jo ikke på det helt grundlæggende for LA: at politikere ikke skal blande sig i, hvis gifte par ønsker at blive skilt," siger Laura Lindahl.

S er åben for mere betænkningstid til børnefamilier
Hverken børne- og socialminister Mai Mercado (K), der har ansvaret for skilsmisseområdet, eller Konservatives familieordfører Orla Østerby vil kommentere de nye tal eller spørgsmålet om straks-skilsmisser, mens forhandlingerne er i gang.

Men Mercado har tidligere meldt ud, at hun personligt helst så straks-skilsmisser afskaffet.

Og da muligheden for direkte skilsmisse blev indført i 2013, erklærede partiets daværende familieordfører Tom Behnke (K), at ”det er med til at undergrave og nedgøre ægteskabet".

Socialdemokratiet har derimod erklæret sig villige til at se på en model for, hvordan man kan give i hvert fald børnefamilier mere betænkningstid, for eksempel i forhold til at træffe beslutning om barnets bopælsadresse efter en skilsmisse. 

"Vi taler om voksne mennesker"
Enhedslisten står på den liberale side i spørgsmålet om direkte skilsmisse og mener ikke, staten skal blande sig i, om folk skal separeres eller ej.

"Vi taler om voksne mennesker. Jeg er i stedet optaget af, at vi sørger for, at børnene kun betaler en lille pris, og at vi klæder folk på til at håndtere konflikter. Jeg tror, børnene bliver de store tabere, hvis vi tvinger folk ud i en separationsperiode, de ikke ønsker," siger familieordfører Maria Gjerding (EL). 

Risikerer man ikke, at folk bliver skilt i hastværk og fortryder bagefter?

"Sagsbehandlingen varer jo nogle uger, så hvis man hen over to flasker rødvin fredag aften beslutter at blive skilt, og man fortryder det mandag morgen, så kan man trække det tilbage," siger ordføreren.

Knap 2000 skilsmissesager droppet eller sendt videre
Statsforvaltningen opgør ikke, hvor mange der fortryder en skilsmisse eller en ansøgning om skilsmisse, men de opgør antallet af "henlagte sager".

Der kan være mange forskellige grunde til, at en sag bliver henlagt: Den kan være sendt videre til retten, fordi parterne er uenige, parterne kan have undladt at betale det krævede gebyr eller at svare på Statsforvaltningens henvendelser, eller de kan have fortrudt og kaldt ansøgningen tilbage.

I 2016 blev 1.912 sager om separation eller skilsmisse henlagt. Det er langt færre end i årene før, man indførte direkte skilsmisse, hvor der hvert år var mere end 3.600 henlagte sager.

Dengang var der i det hele taget også flere sager at behandle, fordi der var flere separationer. Men selv om man ser på henlagte sager i forhold til det samlede antal sager, er andelen faldet en smule fra 2011 til 2016. Tallene indikerer altså ikke, at flere fortryder skilsmisse efter indførelsen af straks-muligheden.

I 2011 bevilgede Statsforvaltningen i alt 11.904 skilsmisser, mens tallet i 2017 var oppe på 14.467.

kk@altinget.dk, friis@mm.dk