Hjælper Pia K. Løkke, når hun afviser nulvækst?
KOMMENTAR: Pia Kjærsgaard kan meget vel hjælpe Løkke og dæmme op for mulige vælgervandringer fra blå til rød blok, når hun sætter ham på plads om nulvækst, skriver Henrik Røjgaard.
Af Henrik Røjgaard
Kommunikationsrådgiver i bureauet Friday & Partners
Uenighederne mellem Dansk Folkeparti og Venstre er åbenlyse og til at tage at føle på. EU-politik, dagpenge, nulvækst og grænsekontrol er nogle af de mere markante – og større uenigheder mellem potentielle koalitionspartnere forbedrer sjældent oddsene for at få regeringsprojektet til at flyve.
Men nogle uenigheder kan kategoriseres som konstruktive eller decideret fremmende for det fælles mål: Magten.
Den aktuelle diskussion om nulvækst mellem Dansk Folkepartis tidligere leder, Pia Kjærsgaard, og Venstres statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, kan meget vel være sådan en.
Lars Løkke Rasmussen har proklameret, at Venstre går efter nulvækst – eller udgiftsstop i den offentlige sektor, som det retteligt kaldes.
Dansk Folkeparti er lodret imod. Partiet ønsker en vækst i det offentlige på 0,8 procent – og er dermed mere på linje med Socialdemokraterne.
En hjælpende hånd?
Sammenstødet er uundgåeligt, og valgkampen var under et døgn gammel, da Dansk Folkepartis tidligere leder, Pia Kjærsgaard, med sans for at tydeliggøre partiets klassiske magtposition over for borgerlige regeringer satte uenigheden på spidsen: ”Nulvækst kan Lars Løkke godt glemme,” lød beskeden fra den tidligere førstedame til Berlingske.
Hun blev ikke sagt imod. Heller ikke af Lars Løkke Rasmussen. Han lod forstå, at ”det dér udgiftsstop, det er selvfølgelig lettere at gennemføre, hvis vi får 90 mandater til Venstre”. Unægteligt en kontrast til tidligere meldinger om, at udgiftsstoppet var grundplatformen, og hvis ikke det var det, så skulle han ikke være statsminister for nogen regering.
Retræten er tydelig, men når den almindelige moro over det har lagt sig, så kan det reelt godt være en hjælpende hånd, Pia Kjærsgaard rækker Løkke.
Både velfærd og skattelettelser
(Blå) skattelettelser eller (rød) velfærd er en af hovedangrebsflankerne for regeringspartierne med Socialdemokraterne i spidsen. Det er en af de dagsordener, som skal hive vælgere over midten. Set i det lys er Pia Kjærsgaards melding og Løkkes de facto accept dårligt nyt for den siddende statsminister.
Velfærdsglade borgerlige vælgere kan betrygge sig ved, at når Dansk Folkeparti siger stop, så er der nok grænser for, hvor mange mursten Løkke får lov til at rive ned i det offentlige velfærdshus.
Med andre ord kan vælgerne håbe på begge dele – Dansk Folkepartis velfærdsløfter og Venstres løfter om skattelettelser. Og dermed bidrager Pia Kjærsgaard til, at incitamentet til at skifte blå ud med rød på valgdagen mindskes for tvivlerne og for vægelsindede borgerlige vælgere.
Og Løkke. Han må selvfølgelig æde ydmygelsen og det lidt forpjuskede billede. Men han kan fortsat forvisse sine kernevælgere om, at retningen er entydig: Venstre passer på skattekronerne. Og at the end of the day: Hvis missionen lykkes, og han får Statsministeriet, så er det nok til at bære.
Facit: For den samlede blå blok kan uenigheden vise sig at være konstruktiv, og Venstre har allerede sat ord på, hvor enderne måske kan mødes med meldinger om, at besparelser på udlændingeområdet kan finansiere vækst i den offentlige velfærd.
Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om, at uenighederne i blå blok stadig er til at få øje på. Eksempelvis vil Liberal Alliance trække i modsat retning af Dansk Folkeparti, og vi har næppe hørt den sidste støj i blå blok endnu.
---
Henrik Røjgaard er kommunikationsrådgiver og partner i bureauet Friday & Partners. Tidligere har han været særlig rådgiver for flere SF-ministre i hhv. Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet og før det politisk redaktør på Ritzau. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egne holdninger.
Rasmussen: Amerikanske unoder i dansk valgkamp
Overlæge: For høje krav har konsekvenser
