Her er vækst-aftalen

Aftale om en vækstplan
Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om en vækstplan på samlet set ca. 75 mia. kr. i perioden 2014-2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.

Med aftalen gennemfører regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en række forbedringer af erhvervslivets vilkår. Det bidrager til nye investeringer her og nu og til at gøre Danmark klar til at gribe opsvinget, når de internationale konjunkturer vender.

Hovedelementer i aftale om en vækstplan

• Lavere afgifter på energi. Reduktion af virksomhedernes afgifter på energi gennem blandt andet en afskaffelse af energispareafgiften (CO2-afgift på el), tilskudspulje til el-intensive virksomheder, yderli- gere tilskud til industriel kraftvarme og lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces.

• Bedre adgang til finansiering. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gennem blandt andet forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.

• Lavere selskabsskat. Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatteordningen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016.

• Konkrete lempelser. Konkrete lempelser for særligt små og mellemstore virksomheder gennem blandt andet indførelse af fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring.

• Flere investeringer. Forøgelse af det planlagte niveau for offentlige investeringer samt en målrettet indsats for øgede investeringer i renovering af almene boliger og energirenovering af statslige byg- ninger.

• Vækst- og eksportfremme mv. Styrket indsats for vækst-, eksport- og investeringsfremme samt til- trækning af højkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

• Ramme til lempelser for erhvervslivet. Ramme afsættes i perioden 2017 til 2020 til yderligere målret- tede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv

Aftaleparterne er enige om i indeværende folketingssamling at stemme for den lovgivning, der implementerer de konkrete initiativer i nærværende aftale.

Aftalen skal ses i sammenhæng med Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse” af 21. april 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.

Lavere afgifter på energi
Aftaleparterne er enige om en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billigere:

• Virksomhedernes betaling af energispareafgiften (CO2-afgift) på elektricitet afskaffes, så produktionsomkostningerne nedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør ca. 1,4 mia. kr. årligt fra 2014 og frem.

• Der oprettes en tilskudspulje til at støtte gartnerier og andre el-intensive virksomheder. El-intensive virksomheder kan få et tilskud (svarende til en del af deres PSO-betaling), hvis der indgås en aftale med Energistyrelsen om gennemførsel af energibesparelser. Lempelsen for erhvervslivet udgør 75 mio. kr. årligt i 2014 til 2020.

• Der indføres et yderligere tilskud til industriel kraftvarme. Dermed støttes virksomheder med industrielle kraftvarmeanlæg, således at energieffektiv produktion af industriel kraftvarme fremmes. Lempelsen for erhvervslivet skønnes med den nuværende markedselpris at udgøre 17 mio. kr. årligt i 2014 til 2020.

• Anvendelsen af overskudsvarme kan bidrage til at reducere det samlede energiforbrug gennem udnyttelse af energi, som ellers ville gå til spilde. Der afsættes derfor en pulje på 100 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til lempelser vedrørende overskudsvarme fra industri. Udmøntningen af puljen vil ske på baggrund af en analyse af de samlede muligheder for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industri.

• Energiafgifterne på brændsler til proces nedbringes til EU’s minimumsafgifter. Det vil mindske virksomheders produktionsrelaterede omkostninger. Lempelsen for erhvervsli- vet udgør 115 mio. kr. i 2015 faldende til 100 mio. kr. i 2020.

• Virksomhedernes betaling af eldistributionsbidraget bortfalder, så produktionsomkostninger og administrative omkostninger ved betaling af eldistributionsbidraget nedbringes. Lempelsen for erhvervslivet udgør 160 mio. kr. i 2014 faldende til 140 mio. kr. i 2020.

  De samlede lempelser vedr. el til proces fører til, at der alene skal betales EU’s minimumsafgift af el til proces fra 2014. EU’s minimumsafgift indføres for alle processer. Dermed opnås en betydelig administrativ forenkling af elafgiften vedr. procesenergi.

  Samlet set indebærer aftalen lempelser på energiafgifter mv. på ca. 1,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,8 mia. kr. årligt.

Farligt affald
Aftaleparterne er enige om at gennemføre initiativer der reducerer omkostningerne vedrørende affald, herunder sikring af kapacitet til farligt affald, for i alt 45 mio. kr. i 2014 og 70 mio. kr. fra 2015 og frem.

Aftaleparterne er herudover enige om at afsætte en pulje på 15 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til teknologiudvikling og investeringsstøtte målrettet shreddervirksomhederne. Udmøntning af puljen skal ske inden for rammerne af EU’s statsstøtteregler.

Bedre adgang til finansiering for virksomhederne
Aftaleparterne er derfor enige om en række konkrete initiativer med henblik på at sikre bedre adgang til finansiering for virksomhederne:

• For at styrke likviditeten for mindre virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. er aftaleparterne enige om, at udvide definitionen af små virksomheder til også at omfatte virksomheder med en årlig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. Forslaget indebærer at de berørte virksomheder fremover skal afregne moms halvårligt med 60 dages betalingsfrist frem for kvartalsvist med 40 dages frist. Den umiddelbare lempelse for virk- somhederne udgør 225 mio. kr. i 2015 faldende til 195 mio. kr. i 2020.

• For at forbedre likviditeten for små og mellemstore virksomheder gennemføres en forlængelse af betalingsfristerne. Konkret vil indbetalingen af moms for virksomheder med en omsætning mellem 5 og 15 mio. kr. årligt med virkning fra 2014 blive udskudt fra de nuværende 40 dage til 60 dage. Det vil bidrage til at styrke likviditeten i disse virksomheder. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 130 mio. kr. i 2014 faldende til 110 mio. kr. i 2020.

• Momskredittiden for mellemstore virksomheder med en med en årlig omsætning på mellem 15 og 50 mio. kr. er i dag 25 dage. For at forbedre likviditeten for disse lidt større virksomheder gennemføres med virkning fra 2014 en forlængelse af kredittiden for disse virksomheder gennem ændret angivelsesperiode og betalingsfrist til 60 dage. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 295 mio. kr. i 2014 faldende til 240 mio. kr. i 2020.

• Med Kreditpakken fra november 2012 blev der indført ”små vækstkautioner”. Ordningen sikrer, at virksomhederne kan få kautioner for 75 pct. af lån op til 2 mio. kr. For at udvide denne ordning afsættes 50 mio. kr. i 2015. Derigennem vil der blive givet mulighed for et øget udlån på i alt ca. 330 mio. kr.

• Under Vækstfonden etableres mulighed for vækstlån for iværksættere. Ordningen vil styrke adgangen til finansiering for primært en gruppe iværksættere, der har et relativt stort finansieringsbehov (over 2 mio. kr.), og som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Denne gruppe falder uden for Vækstfondens eksisterende ordninger. Der vil blive ydet lån for ca. 350 mio. kr. årligt fra 2015-2017. Der afsættes en ramme på 45 mio. kr. årligt fra 2015-2017 til at dække eventuelle tab. For at sikre størst mulig anden medfinansiering forudsættes det, at der opnås mindst 25 pct. privat medfinansiering per vækstlån.

  Samlet set indebærer aftalen lempelser vedrørende bedre adgang til finansiering mv. på ca. ca. 425 mio. kr. i 2014 stigende til ca. 545 mio. kr. i 2020.

Med henblik på yderligere at lette navnlig de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering er regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti endvidere enige om følgende initiativer:

• Markedet for udstedelse af erhvervsobligationer i Danmark styrkes. Dermed styrkes et markedsbaseret alternativ til bankfinansiering. Det sker ved, at der skabes mulighed for dels at anvende repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser, og dels at bankerne kan udstede obligationer på grundlag af en portefølje af erhvervsudlån.

• Eksport Kredit Fondens (EKF) garantikapacitet styrkes. Danske eksportvirksomheder oplever fortsat, at deres kunder har vanskeligt ved at opnå finansiering, og der er derfor stor efterspørgsel efter garantier fra EKF. Med den styrkede garantikapacitet sikres det, at efterspørgslen efter garantier også i de kommende år kan imødekommes, så danske eksportvirksomheder dermed ikke mister ordrer som følge af deres kunders manglende adgang til finansiering. Styrkelsen vil isoleret set give EKF mulighed for at udstede nye eksportgarantier for op mod 15 mia. kr. i de kommende år. Initiativet drøftes med aftale- parterne bag kreditpakken fra 2012.

Bo- og arveafgift
I forbindelse med generationsskifte, hvor f.eks. en virksomhed overdrages fra forælder til barn, betales der bo- eller gaveafgift. Parterne er enige om at lempe den eksisterende henstandsordning, således at bo- eller gaveafgift kan indefryses på lempeligere vilkår. Fremover vil indefrysning fortsat kunne ske i 15 år til en rente svarende til diskontoen plus 1 pct., men minimumsrenten sænkes fra 6 pct. til 3 pct.

Lavere selskabsskat
Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en nedsættelse af selskabsskattesatsen i Danmark fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016. Det vil bidrage til at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og til at beskytte det danske skattegrundlag.

Aftaleparterne er samtidig enige om, at nedsættelsen af selskabsskattesatsen skal ske gradvist med 1⁄2 procentpoint i 2014, yderligere 1 procentpoint i 2015 og yderligere 11⁄2 procentpoint i 2016. Skattesatsen i virksomhedsskatteordningen sænkes parallelt med selskabsskatten.

Nedsættelsen af selskabsskatten sker, således at nedsættelsen ikke får virkning for overskud ved indvinding af olie- og naturgas. Lønsumsafgiften for den finansielle sektor hæves, så den modsvarer den lavere selskabsskattebetaling for sektoren under et. Aktieindkomstskatten øges ikke.

Nedsættelsen af selskabsskatten inklusiv forøgelsen af lønsumsafgiften forbedrer samlet set virksomhedernes vilkår med ca. 0,7 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 4,3 mia. kr. i 2020.

Konkrete lempelser for virksomhederne
Det er centralt at forbedre vilkårene for vækst og beskæftigelse i Danmark. Det skal blandt andet ske gennem en række konkrete lempelser for de danske virksomheder.

Præmieindbetalinger til sygedagpenge- og arbejdsskadeforsikringer vedrørende ansatte er fradragsberettigede, mens præmieindbetalinger for selvstændige og medhjælpende ægtefæller ikke er fradragsberettigede.

Aftaleparterne er enige om at indføre fradrag for selvstændiges og medhjælpende ægtefællers syge- og arbejdsskadeforsikring fra 2015. Den umiddelbare lempelse for virksomhederne udgør 75 mio. kr. årligt i 2015.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti noterer sig med tilfredshed, at regeringen har besluttet, at kørselsafgifter for lastbiler ikke vil blive indført. Det indebærer en lempelse af virksomhedernes vilkår på ca. 0,9 mia. kr. i 2015 og i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. årligt i 2016 og frem. Aftaleparterne er enige om, at det statslige mindreprovenu herved finansieres som led i aftalen om en vækstplan.

Lavere spildevandsomkostninger for store virksomheder
Aftaleparterne er enige om at søge at lette spildevandsbetalingen for store vandforbrugende virksomheder frem mod 2018 ved, at der gennemføres effektiviseringer for 700 mio. kr. over de kommende år i spildevandssektoren. Effektiviseringerne drøftes i forligskredsen bag vandsektorreformen.

Ramme til lempelser for erhvervslivet
Der afsættes en ramme i perioden 2017 til 2020 til lempelser for erhvervslivet. Rammen ud- gør samlet set 2 mia. kr., der fordeles med 150 mio. kr. i 2017, 500 mio. kr. i 2018, 500 mio. kr. i 2019 og 850 mio. kr. i 2020.

Regeringen tager i næste valgperiode initiativ til at udmønte puljen, som er uden forligsmæssige bindinger.

Flere investeringer
Aftaleparterne noterer sig, at regeringen vil øge de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 stigende til 4 mia. kr. Dermed vil de offentlige investeringer også efter 2013 bi- drage væsentligt til at understøtte vækst og beskæftigelse.

Aftaleparterne er enige om, at merudgifterne ved forøgelsen af de planlagte offentlige investeringer finansieres som led i aftalen om en vækstplan. Aftaleparterne er samtidig enige om, at det øgede råderum til offentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014 prioriteres til kommunerne.

Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er endvidere enige om at gennemføre initiativer med henblik på at sikre investeringer i bedre energieffektivitet:

• Inspireret af den engelske Green Deal model indføres der et dansk energisparekoncept (Grøn Boligkontrakt), som skal bidrage til at effektivisere vores energispareindsats. Der afsættes med Vækstplan DK i alt 25 mio. kr. i 2013, 15 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i 2015 til initiativet.
• Der er et betydeligt uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor- og universitetsbygninger. Der afsættes i alt 100 mio. kr. i perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold af bygninger, hvor der samtidig kan gennemføres energioptimeringer.

Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er desuden enige om som et led i aftalen om en vækstplan at finansiere 100 mio. kr. i 2014 og 2015 til indsatsen for kystbeskyttelse og oprensning ved den jyske vestkyst.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 17. april 2013 indgået Aftale om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering. Med aftalen forhøjes Landsbyggefondens investeringsramme i 2013 med 4 mia. kr. Dermed understøttes beskæftigelsen i årene 2013-2016 og nedslidte og udsatte boligområder kan hurtigere få et tiltrængt løft.

Endelige noterer aftaleparterne sig, at investeringerne i 2013 og 2014 i forbindelse med de igangværende forberedelser af Femern Bælt-forbindelsen løftes med op til godt 1 mia. kr. ved en fremrykning af aktiviteter fra 2015-2016. Fremrykningen vil understøtte beskæftigelsen – særligt på Lolland-Falster – her og nu og vedrører bl.a. foranstaltninger i forhold til den kom- mende produktion af tunnelelementer samt aktiviteter på jernbanestrækningen Ringsted- Rødby.

Linjeføring til sygehuset i Gødstrup
Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti er enige om, at der ved etableringen af en ny motorvej mellem Herning og Holstebro Nord skal etableres en linjeføring med motorvej til sygehuset i Gødstrup.

En motorvejslinjeføring til sygehuset i Gødstrup kan finansieres fra det samlede planlagte in- vesteringsløft i Vækstplan DK med op til 452 mio. kr. under forudsætning af, at midlerne tilbageføres til den generelle offentlige investeringsramme ved evt. mindreforbrug i det samlede anlægsprojekt.

Motorvejslinjeføringen til sygehuset i Gødstrup drøftes med forligskredsen bag En grøn transportpolitik, som den 21. marts 2013 har indgået ”Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebro-motorvejen mv.”

Vækst- og eksportfremme samt tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft
Danmark skal fortsat kunne være hjemsted for internationalt førende virksomheder. Samtidig skal der sikres en øget dansk udnyttelse af eksport- og investeringspotentialerne på de nye vækstmarkeder. Endelig er det centralt, at velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft bidrager til at øge produktiviteten og dermed væksten i de danske virksomheder.

Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er på denne bag- grund enige om følgende initiativer

• Der afsættes i alt 150 mio. kr. i perioden 2014-2015 til en styrket indsats for vækst på erhvervsområder med international konkurrencekraft. Regeringen udmønter efter aftale med aftaleparterne midlerne som opfølgning på anbefalinger fra de otte vækstteams, som regeringen har nedsat for de større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft.

• En yderligere styrkelse af eksport- og investeringsfremmeindsatsen på de nye vækstmarkeder. Der afsættes i alt 70 mio. kr. i perioden 2014-2015 hertil. Regeringen udmønter efter aftale med aftaleparterne midlerne i forbindelse med det igangsatte strategiske arbejde for eksport- og investeringsfremme i BRIK-landene samt øvrige højvækstlande.

• Der afsættes 5 mio. kr. årligt til at sikre bedre vilkår for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere. Allerede i dag eksisterer en ordning, der sikrer udenlandske forskere og nøglemedarbejdere gunstige skattevilkår i Danmark. Ordningen indeholder imidlertid visse begrænsninger for de personer, der efter et ophold uden for Danmark ønsker at vende tilbage til den samme danske arbejdsgiver. Denne uhensigtsmæssige begræns- ning vil blive afskaffet.

• Der gennemføres initiativer vedrørende besætningsskift, hvor skibet ikke anløber havnen, og udstedelse af flergangsadgangsvisum til udenlandske søfarende.

Udgiftslofter for 2014-2017 og bloktilskudsaktstykket for 2014
Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om en stemmeaftale om fastsættelse af udgiftslofter for perioden 2014-2017.

Den konkrete fastsættelse af udgiftslofterne for 2014-2017 skal i henhold til budgetloven tage afsæt i en mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi.

Aftaleparterne er enige om, at fastsættelsen af udgiftslofterne baseres på en opdateret mellemfristet fremskrivning, som indregner konsekvenserne af det samlede aftalekompleks om Vækstplan DK.

Aftaleparterne er enige om at tilvejebringe et finansieringsbidrag på ca. 1,9 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 4,2 mia. kr. årligt i 2017 og frem ved en afdæmpning af det offentlige forbrug. Afdæmpningen af det offentlige forbrug indebærer isoleret set, at forbrugsvæksten nedjusteres til ca. 0,4 pct. i 2014, ca. 0,5 pct. i 2015, ca. 0,6 pct. i 2016 og ca. 0,7 pct. i 2017.

Ved fastsættelsen af udgiftslofterne indregnes endvidere øvrige konsekvenser af det samlede aftalekompleks om Vækstplan DK, herunder blandt andet fastholdelsen af kommunernes ser- viceudgifter fra 2013 til 2014 og reformerne af SU og kontanthjælp.

Initiativerne i aftalekomplekset om Vækstplan DK indebærer, at den offentlige forbrugsvækst ændres i forhold til den i Vækstplan DK foreslåede afdæmpning af det offentlige forbrug. Ændringen kan primært tilskrives kontanthjælpsreformen, der styrker de offentlige finanser med ca. 0,5 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 1,2 mia. kr. i 2020, men hvor der særligt på kort sigt afsættes ekstra midler til styrkelse af den målrettede aktive indsats. Ændringen i forbrugsvæksten er fuldt finansieret.

Der skal fastsættes særskilte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Aftaleparterne er enige om, at væksten i det offentlige forbrug i perioden 2014-2017 i udgangspunktet placeres under det statslige udgiftsloft. I henhold til budgetloven er der blandt andet adgang til at fore- tage en omfordeling mellem udgiftslofterne for stat, kommuner og regioner i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke for kommuner og regioner samt til justeringer som følge af pris- og lønudvikling (PL).

Aftaleparterne vil med udgangspunkt i ovenstående stemme for regeringens kommende for- slag til lov om udgiftslofter i 2014-2017 samt regeringens aktstykke vedrørende statslige til- skud til kommuner og regioner (bloktilskudsaktstykket) i 2014.

Aftaleparterne vil forud for fremsættelsen af lovforslaget om udgiftslofter modtage udkast til fastsættelsen af lofterne samt forudsætningerne herfor.

Finansiering
Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om at finansiere aftalen om en vækstpakke med følgende elementer:

• Kommunernes serviceudgifter fastholdes fra 2013 til 2014, hvilket frigør 2 mia. kr. årligt.

• Den offentlige forbrugsvækst afdæmpes i 2014 til 2017, hvilket frigør 1,9 mia. kr. i 2014 stigende til 4,3 mia. kr. i 2020. Frigørelsen af finansieringen sikres ved fastlæggelsen af udgiftslofter i perioden 2014-2017.

• Der foretages en regulering af de offentlige lønninger som følge af, at lønudviklingen på det private arbejdsmarked har været lavere end forventet. Det frigør 1,5 mia. kr. årligt i 2013 og frem. Dette håndteres særskilt i 2013, mens det i 2014 og frem indgår i den løbende pris- og lønregulering.

• Den særlige rabatordning knyttet til fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner forlænges til 2014. Af provenuet herfra anvendes 1 mia. kr. i 2014 til et midlertidigt finansieringsbidrag til vækstplanen. I det omfang omlægningen af eksisterende kapital- pensioner indebærer større provenuændringer end lagt til grund i beregningen, forudsættes det eventuelle merprovenu alene anvendt til at afdrage på den offentlige gæld. Parterne er enige om, at et eventuelt merprovenu ikke disponeres således, at den finanspolitiske holdbarhed forværres.

• Puljen til vækst- og beskæftigelsesinitiativer på 600 mio. kr. i 2015 stigende til 800 mio. kr. i 2020, der blev afsat og finansieret med Vækstplan DK, udmøntes.

• Forbedringerne af vilkårene for privat produktion og beskæftigelse vil påvirke produktivitet, realløn og offentlige finanser som følge af blandt andet ændret adfærd hos virksom- hederne. Provenuet herfra er opgjort til 500 mio. kr. i 2016 stigende til 1.300 mio. kr. i 2020.

Med ”Aftale om en reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job” af 18. april 2013 er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folke- parti endvidere enige om en kontanthjælpsreform, der gradvist øger den strukturelle beskæftigelse og styrker de offentlige finanser til 1,2 mia. kr. i 2020.

Samtidig er regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med ”Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse” af 18. april 2013 enige om en SU-reform, der gradvist øger den strukturelle beskæftigelse og styr- ker de offentlige finanser til 2,2 mia. kr. i 2020.

Provenuet fra disse reformer er disponeret i Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobord- ning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse” af 21. april 2013 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti.

Reformerne af kontanthjælp og SU-systemet samt disponeringen af provenuet herfra indgår i det samlede aftalekompleks omkring Vækstplan DK.

Der forventes på det foreliggende grundlag et mindreforbrug i 2013, der bidrager til den sam- lede finansieringsmæssige balance i aftalerne om en vækstplan.

En række af de aftalte initiativer skal notificeres og godkendes i henhold til EU's statsstøtte- regler. Hvis det måtte vise sig, at en godkendelse ikke kan opnås eller forudsætter væsentlige ændringer af det enkelte initiativ, er parterne enige om at drøfte håndteringen heraf, her- under alternative anvendelser af de midler, der er afsat til initiativet.

Datagrundlaget for visse provenuberegninger vil blive konsolideret i forbindelse med udarbejdelse af lovforslagene.

red@altinget.dk