Henrik Christoffersen: Økonomisk Demokrati 2.0
KLUMME: I modsætning til fagbevægelserne i 70'erne tegner der sig konturerne til en ny og mere sofistikeret model for samfundsmæssig overtagelse af produktionsmidler. Denne gang dog drevet af kræfter, der betegner sig selv som borgerlige og liberale, skriver Cepos.
En af de helt store samfundsdebatter i 1970’erne drejede sig om ØD – Økonomisk Demokrati. Fagbevægelsen ville ikke affinde sig med en økonomisk politik, som kunne lægge en dæmper på den tiltagende inflation og de voksende underskud på betalingsbalance og offentlige budgetter, med mindre de fik leveret en modydelse i form af overtagelse på sigt af ejendomsretten til alle produktionsmidler.
Fagbevægelsen valgte imidlertid en så primitiv og bastant model for socialisering af produktionsmidlerne med en stor central fondsdannelse, at de ikke kom nogen vegne med planerne. Til gengæld fortsatte ubalancen i dansk økonomi.
I dag tegner der sig stadig tydeligere konturerne til en ny og langt mere sofistikeret model for samfundsmæssig overtagelse af produktionsmidler. Denne gang øges mulighederne eller risikoen for succes tillige af, at det er kræfter, som betegner sig selv som borgerlige og liberale, der driver socialiseringen frem.
Jeg ved ikke, i hvor stor udstrækning der foreligger en masterplan bag det hele. Jeg tror det ikke. På den anden side må der i det mindste implicit ligge en bestemt tankegang, som er mere end uheldsvanger.
Det handler om, at der skal findes nogle penge til skattelettelser, og borgerne må ikke mærke, at dette modsvares af noget, som har negative konsekvenser for dem.
Milton Friedmans legendariske sentens er i dansk borgerlig udgave blevet omformet til: ’There is such a thing as a free lunch’. Ved nærmere eftertanke bliver man opmærksom på så mange politiske projekter i tiden, som har sådan et rationale, at det uvilkårligt forekommer, at de danner et mønster:
- Boligbeskatningen er blevet omlagt, så den nu når ud over borgeres umiddelbare betalingsevne. Det klares ved, at staten overtager pant i borgernes jord.
- De store fonde, som jo står bag en god del af landets store virksomheder, er kommet i gang med at ruste sig i forhold til angreb fra staten, som ligger og lurer.
- Københavns Lufthavn, som staten for ikke mange år siden solgte ud af, er under angreb i forhold til virksomhedens muligheder for at erhverve en indtjening.
- ATP forekommer at være så stærkt politisk presset, at man er blevet ualmindelig blød i knæene i forhold til at lade det politiske system give gode råd om fondens investeringspolitik.
- Realkreditinstitutterne skal have frataget den del af deres marked, som er relateret til den almene boligsektor.
Vi kunne kalde denne bevægelse for ’ØD Version 2.0’. En langt mere sofistikeret og diskret model for samfundsmæssig overtagelse af produktionsmidler.
Men lad ikke kortsynet fokusering på skat og på det kommende valg skjule de virkelige perspektiver. Den sunde vej til lavere skat går over en mindre stat. Forestillingen om lavere skat via en større stat er syg.
Kost & Ernæringsforbundet: Kostrådene er ikke sexede – men de er gode nok
Debat: Sundhedsplatformen er sundhedsvæsenets IC4-tog
