Helveg har valgt særlig rådgiver
RÅDGIVER: Anna Riis Hedegaard bliver særlig rådgiver for klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R). Hedegaard har tidligere været særlig rådgiver for Martin Lidegaard og souschef for Radikales folketingsgruppe.
Anna Riis Hedegaard er kandidat i statskundskab og kommer fra en stilling som seniorkonsulent i Geelmuyden.Kiese. Før det var Hedegaard souschef for Radikale Venstre, hvor hun havde ansvaret for politisk udvikling og rådgivning af folketingsgruppen. Anna Riis Hedegaard har også en fortid i Beskæftigelsesministeriet.