Hårdt opgør om præsidentpost i DN
BAGGRUND: Der er lagt op til et hårdt opgør, når Danmarks Naturfredningsforening om to uger skal vælge præsident. Valget handler mindre om naturpolitik end om stil og magtkampe. Bisschop-Larsen har mistet opbakning fra forretningsudvalget.
Naturpolitik, personlige ambitioner og interne magtkampe bliver kogt sammen til en sprængfarlig cocktail, når Danmarks Naturfredningsforening om 14 dage skal vælge ny præsident. De færreste vil gætte på, hvem der vinder, men de fleste gætter på, at valgkampen bliver uskøn og brutal.
Valget står mellem den siddende præsident Ella Maria Bisschop-Larsen og de to udfordrere Michael Stoltze og foreningens vicepræsident Poul Hald-Mortensen.
De tre spillede også hovedrollerne ved det seneste valg for tre år siden, hvor Stoltze tabte til Bisschop-Larsen. Dengang holdt Poul Hald-Mortensen en anbefalelsestale for Bisschop-Larsen, hvor han jordede Stoltze så voldsomt, at flere bagefter var rystede. Derfor var det en overraskelse for mange, da Hald-Mortensen for et par måneder siden meddelte, at han nu ville være præsident.
Poul Hald-Mortensen har i en årrække været medlem af foreningens forretningsudvalg - de seneste seks år som vicepræsident. Han regnes for en af foreningens stærke mænd, og nu har den 68-årige zoolog fået ambition om at slutte sit arbejdsliv på den prestigefyldte præsidentpost.
Politiske forskelle
Valget er ikke et valg mellem helt forskellige natursyn, for på overfladen er der ikke de store politiske forskelle mellem kandidaterne, men der er nuancer.
Ella Maria Bisschop-Larsen har i sine seks år som præsident udvidet foreningens fokus, så DN nu i langt højere grad også beskæftiger sig med miljø- og klimaspørgsmål som rent vand, økologisk landbrug og klimakommuner. Bisschop-Larsen vil slå på, at hun er den af kandidaterne, der har den bredeste viden på miljøområdet, og at hun bedst kan sikre det brede fokus.
Poul Hald-Mortensen og Michael Stoltze vil naturligvis prøve at overbevise om, at de også er optaget af miljøspørgsmålene, men begge repræsenterer en mere klassisk DN-linje, hvor naturspørgsmål om fredninger, naturbeskyttelse og biodiversitet igen vil få en mere fremtrædende rolle. Stoltze vil her spille på, at han har skrevet en lang række bøger om sommerfugle, den danske natur og det danske landskab.
Et mindre spørgsmål, som kan blive bragt på banen, er DN's jagtpolitik. Poul Hald-Mortensen har været foreningens repræsentant i Vildtforvaltningsrådet, og kritikere mener, at han her har lagt en alt for jagtvenlig kurs.
Kommunikation
Et stort emne i valgkampen bliver derimod foreningens gennemslagskraft og præsidentens kommunikation. DN's medlemstal er vigende og meget langt fra storhedstiden i 1980'erne. Det var dengang, foreningens direktør David Rehling kunne gå i TV-Avisen og få miljøministeren til at love vandmiljøplaner mod iltsvind. Sådan er det ikke længere - og det vækker frustration og længsler, som udfordrerne vil spille på.
Ella Maria Bisschop-Larsen er ikke en folkeforfører, og selv om hun er blevet mere medievant, så vil både Hald-Mortensen og Stoltze slå kraftigt på, at de kan gøre foreningen mere synlig og ad den vej skaffe flere medlemmer.
Især Stoltze vil slå på sine kommunikations-evner: "I får en formand, som er medievant og trænet i kunsten at være imødekommende og skarp på samme tid over for omverdenen," skriver han i sit debatoplæg, hvor han også betoner, at han vil søge dialog med alle - ikke mindst landbruget.
Den dialogsøgende stil er imidlertid ikke en ren vindersag. Nogle i DN mener, at Stoltze sidste år i for høj grad omfavnede foreningen Bæredygtigt Landbrug.
Poul Hald-Mortensen har lovet, at han vil flytte til København, hvis han vinder. Dermed mener han, at vil han kunne være langt mere til stede i både sekretariatet og medierne end den siddende præsident, som bor på Fyn.
Samarbejdsproblemer
Præsidentens ledelsesstil bliver også et centralt spørgsmål i valgkampen.
Ella Maria Bisschop-Larsen vil slå på, at hun har ledet organisationen i seks år og også tidligere har haft lederjobs, og at hun derfor har langt mere ledererfaring end modkandidaterne.
Men hendes ledelsesstil vækker ikke begejstring alle steder. Og højest usædvanligt har fire ud af de fem folkevalgte medlemmer af DN's magtfulde forretningsudvalg - blandt andre Margrete Auken - meldt ud, at de ikke støtter den siddende præsident, men derimod Hald-Mortensen. Forretningsudvalget består i øjeblikket af 10 medlemmer og svarer til foreningens bestyrelse. Ingen medlemmer støtter officielt den siddende præsident.
Kritikkere mener, at Bisschop-Larsen er blevet for enerådende og selvkørende. Men flere kilder peger også på, at en af grundene til, at forretningsudvalget vender Bisschop-Larsen ryggen, er, at hun det seneste år er kommet på kant med foreningens direktør René la Cour Sell, der blev hentet til DN i det håb, at han kunne spille samme synlige rolle, som han gjorde i Rådet for Større Færdselssikkerhed.
Striden drejer sig blandt andet om ansættelse af fundraisere, om køb af skov og om, hvem og hvordan foreningen skal tegnes udad til.
Ella Maria Bisschop-Larsen mener selv, at uenigheden mellem hende og la Cour Sell er blevet bilagt i efteråret, men andre kilder peger på, at netop forholdet mellem direktør og præsident er en af grundene til, at dele af forretningsudvalget vil have udskiftet i præsidenten - ikke mindst skulle Margrete Auken have taget parti for la Cour Sell.
Aukens støtte til Bisschop-Larsen led øjensynligt yderligere et knæk, da Bisschop-Larsen i Ekstra-Bladet erklærede, at hun ville have trukket sig fra DN, hvis det var hendes datter, som var blevet miljøminister.
Forretningsudvalgets mistillidserklæring er et alvorligt problem for Bisschop-Larsen, men et stærkt kort for Hald-Mortensen, der i sit valgprogram slår på, at der er brug for en "åben, troværdig og tillidsfuld ledelse".
Michael Stoltze er umiddelbart svækket af, at han ikke har en stærk platform i toppen af DN, men hvis den interne kamp mellem Ella Maria Bisschop-Larsen og Hald-Mortensen bliver for grim og personlig, kan han spille på at være outsideren, der bringer fornyelse udefra.
Præsidenten vælges på Danmarks Naturfredningsforenings repræsentantskab 24.-25. marts. Hvis en kandidat ikke får mere end 50 procent af stemmerne i første valgrunde, skal de to kandidater med flest stemmer ud i en anden valgrunde.
Artiklen bygger på samtaler med en lang række kilder i og omkring DN inklusive de tre kandidater selv.
Lidegaard tæt på energiaftale
Vælgerne kræver opgør med politikernes pensionsalder
