Grundlovstale: Villy Søvndal

Det talte ord gælder

Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her i Danmark, at vi risikerer at overse det, når den ikke bliver respekteret.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Grundlovens ord er vigtige. Men de er kun en ramme. En ramme vi selv skal fylde ud. Ytringsfriheden skal bruges, hvis den skal leve.

Og vi skal holde øje med, at ytringsfriheden trives i alle hjørner af vores samfund. Også på arbejdspladsen.

Bruger I jeres ytringsfrihed i dagligdagen? Siger I jeres mening - også når det handler om arbejdet og jeres chef?

Det gjorde Else. Hun gør rent på for ISS på et sygehus i Jylland. Og hendes historie er værd at bemærke på en dag som den her.

Vi spoler lige tiden tilbage til starten af året. Det var dengang statsministeren i sin nytårstale sagde, at vi skal af med efterlønnen.

Det synspunkt ku' Elses chef rigtig godt li'.

Så femte januar tonede direktøren for ISS frem på TV2 og fortalte os alle, at der slet ikke er brug for efterlønnen mere:

"Det med nedslidning, det er en gammel skrøne. Det gjaldt måske for 30 år siden."

Sagde direktøren.

Else sad derhjemme og så udsendelsen og hun troede ikke sine egne ører.
Hun gik på facebook og skrev - præcis - den her opdatering:

- Nej, nu er det da for meget at se vores direktør stå i tv og sige, at ISS ikke nedslider deres medarbejdere. Det kan han da umuligt mene med det tempo, de forlanger vi skal arbejde i.

Sådan skrev Else. Det skulle hun åbenbart ikke ha' gjort. Hun blev hun hasteindkaldt til en samtale med ledelsen i ISS, og her fik hun en skriftlig advarsel.

Det er skridtet lige før en fyring.

Hos ISS må direktøren godt fortælle 1 million seere, at Else ikke bliver nedslidt af at gøre rent. Men Else må ikke fortælle det modsatte til sine 249 facebook-venner.
Hos ISS må direktøren, der selv har fået skattelettelser, gerne foreslå, at de betales ved at afskaffe efterlønnen. Men Else må ikke protestere.

...

Lad mig give Jer et andet eksempel fra en dansk arbejdsplads her i 2011.

En gruppe postarbejdere her i byen synes, at Løkkes politik med lavere skat til de rige og ringere velfærd til de mange er både skæv og uretfærdig. Derfor hængte de sedler op på deres arbejdspladser.

Men så langt rakte ytringsfriheden ikke hos Post Danmark.

Det blev forbudt af ledelsen.

Ordet var ikke frit.

Ledelsen skred også til forbud, da en gruppe postarbejdere indkaldte til et møde for at diskutere efterløn - med blå og røde politikere.

"Vi er en arbejdsplads og ikke et forsamlingshus," udtalte personalechefen til Avisen dk.

Undskyld mig, men en ordentlig arbejdsplads er også et ordentlig forsamlingshus. Et sted hvor man snakker om livet både på arbejdspladsen og udenfor.

Her i Danmark siger vi, hvad vi mener.

Hvorfor skal ledelsen blande sig i, hvad Else må skrive på Facebook?

Hvorfor skal ledelsen blande sig i, hvad postarbejderne må diskutere af politik i deres pauser?

Det må de da selv bestemme.

...

Der er alt, alt for mange sager i Danmark, hvor folks ytringsfrihed bliver trådt på i deres arbejdsliv.

Det kommer stort set aldrig i medierne. Desværre.

Det burde ha' mere opmærksomhed.

For konsekvenserne kan være katastrofale:

Hvis folk af frygt for at miste jobbet ikke tør fortælle om, hvor nedslidende deres arbejde er, får vi aldrig forbedret arbejdsmiljøet.

Hvis folk ikke tør sige sandheden om giftige dampe, farlige maskiner og usikre stilladser, så får vi aldrig bugt med de mange arbejdsulykker.

Derfor er respekten for lønmodtagernes ytringsfrihed vigtig.

De fleste danske virksomheder opfører sig ordentligt. Det skal siges.

Og jeg tror faktisk det er en god ide, fordi åbenheden giver tilfredse medarbejdere - ikke sure lønslaver.

Men skal vi ikke i dag give hinanden håndslag på, at vi fremover vil holde øje med om friheden til at ytre sig trives overalt - også på arbejdspladserne?

Det er ikke kun chefer, der har ytringsfrihed, det har de ansatte også.

...

Hvordan endte de to historier - med Else og med postarbejderne - så?

Jo. Heldigvis er Else organiseret i en rigtig fagforening. Hun fik hjælp af 3F.

Så ISS måtte trække deres trusler tilbage. Fagforeningen kunne dokumentere, at rengøringsfolk bliver nedslidt af deres arbejde.

Det var Else, der talte sandt!

Og heldigvis er de københavnske postarbejdere af en særlig støbning. De ville ikke finde sig i at ledelsens diktater. De valgte i stedet at dele foldere om efterlønnen ud på ALLE postkontorer.

DET er sammenhold. DET er ytringsfrihed. Det er sådan, det skal være.

...

Jeg tror mange her i dag deler mit ønske om, at vores land snart får en ny ledelse.
Ikke fordi jeg har hede drømme om at sidde på bagsædet af en ministerbil - jeg trives faktisk udmærket med at tage toget - men fordi Danmark er gået i stå.

Vi har ikke bare lav vækst, vi har - som et af de eneste lande i den vestlige verden - negativ vækst. Derfor har vi brug for en ny regering, som vil sætte gang i Danmark.

Danmark er styrtdykket fra en 9. plads til en 17. plads på OECDs uddannelsesrangliste. Derfor har vi brug for en ny regering, som vil satse på skoler, uddannelse og forskning.

Danmark er rutsjet ned af klima-ranglisterne, mens problemerne bare tager til i styrke. Vi har brug for en ny regering, som ikke stikker hovedet i busken, men er parat til at tage de beslutninger, som klima-truslen kræver.

Når jeg er rundt i Danmark og besøge skoler og sygehuse kommer jeg altid hjem med tre forskellige følelser: stolthed, glæde og bekymring.

Stolthed over det velfærdssamfund, vi har opbygget. Med gratis adgang til læger og sygehuse. Med gode skoler, hvor der ikke kræves betaling. Og uden den store ulighed, som plager mange andre samfund.

Glæde over det smittende engagement - hos læreren, sygeplejersken og pædagogen - som trives trods sparerunder, nedskæringer og arbejdspres. Og glæde over at få lov at opleve de glade unger i folkeskolen og de taknemmelige patienter, som bliver helbredt.

Men også bekymring. Er vores velfærd ikke lidt slidt? Har læreren nu ordentlig tid til alle børnene? Og hvad med de næste års nul-vækst?

Ti år med højrefløjen ved magten begynder at kunne mærkes.

Er solidariteten væk? Er det hele ved at smuldre? Med overbetaling af privathospitalerne. Med skattefrihed for private sundhedsforsikringer. Med én kø for de mange og én for dem, der kan betale for at komme forrest?

Vi står som folk foran et helt afgørende valg. Et valg, som får store konsekvenser for, hvordan Danmark udvikler sig i fremtiden og hvad det er for et samfund, VI giver videre til de næste.

Højrefløjen vil gerne ha´, at Danmark bliver ligesom LEGO-land, hvor man har gjort op med "først-til-mølle"-princippet og indført specielle armbånd til dem, der har råd til at springe køen over.

Det er derfor, de giver skattefradrag til private sundhedsforsikringer.
Højrefløjen vil blæse på om der er lige adgang til sundhed. Det er derfor de konservative vil indføre brugerbetaling, hvis man skal til lægen.

Og højrefløjen vil hellere have lavere skat end ordentlig velfærd og sund økonomi. Det er derfor, de pønser på nye skattelettelser.

Men de skal få kamp til stregen.

For vi ved, at det samfund, hvor alle får en fair chance for at udvikle sig i trygge rammer, bliver stærkere end det samfund, hvor alle kæmper mod alle og enhver er sin egen lykkes smed.

Den danske velfærdsmodel er ikke en klods om benet, som trækker os nedad. Tværtimod. Vores velfærdsmodel er en vigtig del af forklaringen
på, at vores samfund - trods dets fejl og mangler - er et af de bedste i verden.
Vi skal forandre, forny og forbedre - men vi skal ikke afvikle vores velfærdsmodel.
Så lad os vælge den rigtige vej fremad. Hvor vi står sammen om Danmark - og kender værdien af stærke fællesskaber.

Hvor vi hjælpes ad og insisterer på, at alle skal bidrage til den regning VKO efterlader - også de advokater og direktører, som har fået de allerstørste skattelettelser.

Hvor vi insisterer på, at i vores land vil vi have et offentligt sundhedsvæsen i verdensklasse - med fri og lige adgang for alle.

Hvor skolerne sikrer ALLE børn - uanset hvor de er vokset op - en tro på dem selv, en fair chance og en god uddannelse. For vi skal ikke konkurrere på lav skat og lave lønninger - vi skal konkurrere på kvalitet og kvikke hoveder.

Vi skal ha' en ny regering, fordi der skal føres en ny politik.

Men en ny regering skal ikke alene føre en ny politik. Den skal også føre politik på en ny måde.

Danskerne fortjener en regering som ikke tager magten for givet, men som lytter, samarbejder og udviser respekt.

En regering, som tåler kritik. Og som respekterer Rigsrevisionen. Også når den kritiserer regeringen - som vi så det i sagen om Løkkes overbetaling af privathospitalerne.

MIT håb er, at et nyt flertal vil betyde en revitalisering af det danske folkestyre.
Hvor vi gør op med den snævre blokpolitik, som har plaget vores land i ti år.
Hvor vi rækker hånden frem til samarbejde - ikke bare på Christiansborg, men i høj grad også uden for de tykke mure.

Hvor vi lytter til både erhvervsliv og lønmodtagere. Rækker hånden ud til nye partnerskaber. Og finder de rigtige løsninger for Danmark.

Et nyt flertal vil ikke lade magten lukke sig om os - vi vil åbne op og byde ind!
Tak for ordet. Rigtig god Grundlovsdag.