Grundlovstale: Lars Barfoed

Det talte ord gælder

Natten mellem 3. og 4. juledag sidste år kørte en bil fra Stockholm med kurs mod København. I bilen var 3 unge mænd - og en hel del skydevåben og ammunition. De 3 fortsætter over broen, gennem København og hen til deres gemmested - en lejlighed i Gladsaxe.

Lige nu kører retssagen mod dem, men de ville efter alt at dømme dræbe så mange medarbejdere i Jyllands-Postens og Politikens Hus som muligt som reaktion på tegneren Kurt Vestergaards satiriske tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten.

Jeg fortæller jer dette, som et vidnesbyrd om, at vores frihedsrettigheder, som grundloven sikrer os, ikke er en selvfølge. Der findes onde kræfter, som vil forsøge at tvinge os til at begrænse ytringsfriheden. Og de vil forsøge at presse os til at ændre vores livsform og vort demokrati i Danmark.

Grundloven sikrer os ret til at samles sådan som vi gør i dag. Og den giver mig - og jer og alle andre - ret til at stå op på en talerstol og sige vores mening. Så Grundloven er værd at fejre. Den sikrer også, at magt udspringer af folket - det er ubestridelig vigtigt!

Og - den sikrer os de grundlæggende frihedsrettigheder - ejendomsretten, ytringsfriheden, foreningsfriheden - og ikke mindst valgretten.

Det er rettigheder, mange i dag tager for givet - men gør vi det, tager vi det for let. For vores rettigheder, vores frihed, er under pres fra udemokratiske kræfter.

De demokratiske rettigheder skal vi kæmpe for hver dag. Vi skal stå vagt om ytringsfriheden, så de, vi er mest uenige med, får lov til at tale ud og sige deres mening.

Det er vi heldigvis enige om på tværs af de politiske forskelle, der ellers er mellem os. Jeg var ellers ved at komme i tvivl forleden, da Henrik Sass Larsen meldte ud, at nu skulle det være slut med støtte til de aviser, der ikke bakker op om socialdemokratisk politik. Men efter at have overvejet sin udmelding et døgns tid kom så den befriende melding fra Sass Larsen, at det hele bare havde været for sjov.  Jeg vil foreslå at Sass Larsen og Lars von Trier finder sammen og laver deres egen klub for dårlige vittigheder.

Vi skal værne om frihed og demokrati. Vi skal ikke lade os true eller presse til at gå på kompromis med de værdier, som vores samfund og civilisation hviler på. De skal ikke udvandes eller undertrykkes af terrorister.

Jeg nævner ikke terrorismen for at skræmme nogen. Men terrortruslen er reel. Vi har lige fået dømt Lors Dokajev, som ved en fejl sprængte en bombe, han var ved at samle på Jørgensens Hotel i København, for terrorplaner mod Danmark. Det er et andet eksempel, og der er flere.

De tre terrorister fra Sverige blev anholdt af politiet, da de var ved at forlade lejligheden igen for at gå ned til bilen med våbnene og blev altså forhindret i at begå den grusomme forbrydelse, de havde planlagt. Et tæt og dygtigt samarbejde mellem især efterretningstjenesterne i Sverige og Danmark gjorde, at vi kunne slå til og forhindre det.

Vi har i de senere år styrket Politiets Efterretningstjeneste og indført forskellige muligheder i retsplejeloven, der gør, at politiet og efterretningstjenesten bedre kan følge og få stoppet personer, der er grund til at mistænke for planer om terror. Det er tiltag, som nogen mener, er et indgreb i vores frihed som borgere. Jeg mener modsat, at det styrker vores frihed som borgere i Danmark, når vi begrænser terrortruslen.

Det gør vi også gennem det tætte samarbejde, vi har med efterretningstjenesterne i andre lande. I efteråret besøgte jeg USA's justitsminister Eric H. Holder og FBI's direktør Robert Mueller for bl.a. at drøfte terrortruslerne mod vores demokratier og vort samarbejde. Her bekræftede vi det gode forhold over Atlanten og derunder, at vi står sammen i den fælles kamp mod terrorismen. Om et par uger planlægger jeg tilsvarende at besøge den britiske justitsminister, Kenneth Clark og det britiske MI 5, som vi også har et tæt samarbejde med. Samarbejde på tværs af grænser er helt afgørende i kampen mod terrorismen

I en globaliseret verden kan Danmark ikke lukke af for omverdenen. Vi fører en aktiv udenrigspolitik, hvor vi støtter demokratiske bevægelser langt væk fra vores grænser - tænk bare på vore soldater i Afghanistan og jagerpiloter, der opererer i Libyen. De gør sammen med politifolk og andre danske udsendte en kæmpe indsats for frihed og demokrati, og de fortjener al vores støtte og opbakning. I realiteten er det vores frihed og demokrati i Danmark, de beskytter, når de f.eks. kæmper mod Taleban i Afghanistan. Vi kan ikke takke dem nok for, hvad de gør. Men vores indsats betyder også, at demokratiets fjender får øje på os.

Det skal vi bare vide, og det skal vi være forberedte på. Og jeg kan garantere jer for, at det ér vi i den regering, jeg er medlem af.

På Danmarks Grundlovsdag er det værd at huske på at demokrati ikke er en selvfølge rundt omkring i verden. Det er opløftende at se, hvordan modige mennesker i Ægypten, i Libyen, i Iran,i Syrien, i Yemen,  og andre lande i Nord Afrika og Mellemøsten - (ofte under fare for dem selv) - insisterer på og kæmper for demokrati.

I Danmark har vi til gengæld haft et yderst aktivt demokrati på det seneste. Et politisk drama. Glasdøren ovre hos Finansministeren har ikke stået stille.

Så har jeg også lyst til at fortælle at der er kommet en ny kvinde i mit liv. Hun er ikke specielt medgørlig, og man skal anstrenge sig meget for at holde på hendes selskab - faktisk vil hun helst ikke have så meget med hverken mig eller regeringen at gøre. Hun vil desværre helst have en helt anden. Det er selvfølgelig Margrete Vestager jeg tænker på. I de her forhandlinger viste hun og de radikale en konstruktiv vilje til at nå et godt resultat. Vi har forskellige politiske udgangspunkter og kan ikke blive enige om alt. Men vi har også en forpligtelse til at tage ansvar og søge samarbejde, uanset, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget. Demokrati betyder at man respekterer hinandens synspunkter, at man lytter og kan gå på kompromis. Det er hvad de kæmper for i Nordafrika - og det kan jeg godt forstå.

I Det konservative Folkeparti er vi særdeles tilfredse med resultaterne af forhandlingerne. Vi har arbejdet hårdt for at få gennemført reformer, der vil gavne borgerne i Danmark og har fået mange markante konservative resultater igennem i det forløb. Konservative vil altid være borgerlige stemmer, der arbejder.

Hvad går de konservative resultater så ud på?

Jo først og fremmest har vi skabt økonomisk balance efter den store finanskrise. Vi har fundet de 47 mia., der skaber balance på de offentlige finanser i 2020. Det stopper gældsætningen, så vi ikke overlader vore børn og børnebørn et stærkt forgældet samfund.

Den reform af efterlønnen, vi Konservative har arbejdet for, lige siden efterlønnen blev indført, kommer nu. For dette samfund har ikke råd til, at betale for, at raske og rørige seniorer holder op med at arbejde som 60-årige. Til gengæld indfører vi seniorførtidspension for de nedslidte, uanset om de har betalt til efterlønsordningen eller ej. Det er 2 kontante konservative kendetegn: Vi skal have orden i økonomien og vi skal tage hånd om de svageste!

Så er der Tryghedspakken - vi sørger for, at det bliver endnu mere trygt og sikkert både hjemme og på gaden. Vi skrider endnu stærkere ind mod bandekriminalitet, hjemmerøvere og organiserede tyvebander.

Og så sætter vi også nogle flere toldere op ved grænserne. Og ved I hvad - det er faktisk et socialdemokratisk forslag...

Det blev foreslået af den socialdemokratiske EU-parlamentariker Dan Jørgensen tilbage i 2009, hvor han sagde: 'Mange mennesker er bekymrede over, at kriminelle tilsyneladende uden problemer kan komme ind i Danmark.' Og han var utryg ved, at vi havde færre toldere end i Arlanda Lufthavn.

I Det Konservative Folkeparti er vi stærke tilhængere af EU og Schengen-aftalen. Vi går ind for den fri bevægelighed af personer og varer på tværs af landegrænserne - men vi går ikke ind for den fri bevægelighed af kriminalitet.

Den nye toldindsats kommer ikke til at betyde noget for lovlydige danskere, svenskere, tyskere og andre EU-borgere. Men den gør livet mere besværligt for storsmuglere og andre kriminelle.

Vi konservative går også forrest i kampen for at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt land med et dynamisk erhvervsliv, der kan skabe flere arbejdspladser i Danmark. Derfor er vi meget tilfredse med den vækstpakke, der er aftalt. Vi har indført fradrag for hushjælp og håndværkerudgifter - et gammelt konservativ forslag - sænket skatten på virksomhederne; herunder særligt de nye virksomheder, der investerer i forskning og udvikling. Og vi gennemfører en række tiltag, der skal øge eksporten.

Overfor alt dette står socialdemokraternes og Socialistisk Folkepartis plan, Fair Løsning, der hverken er fair eller en løsning. Jeg synes egentlig at vejret er for godt til at tale særlig længe om den plan. De har stadig ikke fundet den finansiering, der skal til for at få balance i den offentlige økonomi. De opererer stadig med, at der kan skaffes 15 milliarder kr. ved, at vi alle skal arbejde 12 minutter mere om dagen. Men de nægter også fortsat at oplyse, hvordan det skal gå for sig.

Jeg vil blot sige: Det kan da aldrig være en løsning at gældsætte landet. Og det kan slet ikke være fair: At leve i et forgældet land vil altid gå hårdest ud over de svageste - de velhavende skal nok klare sig.

Men forskellene i dansk politik er trukket hårdt op. Det gør det forhåbentligt lettere for vælgerne at sætte deres kryds ved det kommende folketingsvalg. Der er to helt forskellige veje at vælge i mellem: Vil vi gældsætte staten og sende arbejdspladserne til Kina, eller vil vi have balance i økonomien og vækst og beskæftigelse i danske virksomheder, så vores børn og børnebørn ikke skal betale regningen for vores forbrug?

Det konservative Folkeparti vil gå til valg på at få vælgernes mandat til at danne en ny liberal konservativ VK-regering. Og vi vil, uanset Folketingets sammensætning, være borgerlige stemmer, der arbejder. Mit håb for den næste valgperiode vil være, at også Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil tage mere medansvar for at løse Danmarks udfordringer, ligesom de radikale på det seneste er gået mere konstruktivt i forlig med regeringen og Dansk Folkeparti om økonomiske reformer. Vi har forskellige politiske udgangspunkter og kan ikke blive enige om alt. Men vi har også en forpligtelse til at tage ansvar og søge samarbejde, uanset, hvordan vælgerne sammensætter Folketinget.

I dag vil vi dog alle sammen sætte kryds ved grundloven.

Vi går jo ikke rundt til daglig og tænker særligt meget på Grundloven  - ikke engang på Grundlovsdag. Ligesom man nok heller ikke beder særlig mange ekstra bønner på Stor Bededag. Grundlovsdag betyder fridag - familie-dag, hygge-dag. Det er jo et sundhedstegn. Grundloven tager vi for givet. Ligesom den friske luft vi indånder. Den tager vi også for givet. Vi mærker den først når den mangler! Når luften er forurenet eller man har svært ved at trække vejret. Sådan er det også med Grundloven.

Jeg får mentalt åndenød når terrorrister med bagagerummet fuld af skydevåben, kører fra Sverige med kurs mod JP Politikkens Hus for at dræbe så mange medarbejdere som muligt. Jeg bliver så vred, at jeg næsten ikke kan trække vejret.
Når tusinder og atter tusinder af mennesker i Syrien, Libyen og Ægypten går til kamp for demokrati, så holder jeg vejret og håber de klarer den.

Kære alle sammen. Glædelig Grundlovsdag og tak for at jeg måtte komme.