Grænseforeningen opsiger direktør

Mirco Reimer-Elster er ny formand for Grænseforeningen og skal sætte sit nye hold. Derfor opsiges den nuværende direktør, Hanne Sundin.

Efter to år med Hanne Sundin i spidsen er hun blevet opsagt i Grænseforeningen. Det sker, efter at foreningen har fået en ny formand, der skal sætte sit nye hold.

Det oplyser Hanne Sundin i et indlæg på Linkedin.

Hanne Sundin er tidligere DI-branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien. Hun har en fortid i Dansk Arbejdsgiverforening og i Dansk Industri som projektleder og chefkonsulent. Samtidig besidder hun en række bestyrelsesposter i civilsamfundet og er næstformand i menighedsrådet i Københavns Domkirke.

{{toplink}}

"Jeg er blevet opsagt i Grænseforeningen. Den nye formand skal sætte sit hold og foreningen går en vej. Jeg skal en anden," skriver Hanne Sundin.

Siden genforeningen i 1920 har Grænseforeningen eksisteret, hvor foreningen blev stiftet for at udbrede kendskab til grænselandets forhold med sloganet "For en åben danskhed".

{{toplink}}

Forrige artikel Ældreministeren hyrer midlertidig særlig rådgiver Ældreministeren hyrer midlertidig særlig rådgiver Næste artikel Ritzau henter ny topchef hos TV 2 Ritzau henter ny topchef hos TV 2