Frederiksen med nye forslag på Folkemødet: Afskaf uddannelsesloftet og karakterbonussen

Se hele talen fra S-formand Mette Frederiksen på årets Folkemøde på Bornholm her. 

FOLKEMØDE: Børn og unge bliver udsat for alt for meget pres, hvilket skader deres livsglæde. Det mener S-formand Mette Frederiksen, der vil komme det til livs med ændringer i uddannelsessystemet.

ALLINGE: Socialdemokratiet vil nu rulle deres egen beslutning fra 2015 tilbage og afskaffe uddannelsesloftet.

Det sagde partiets formand, Mette Frederiksen, da hun fredag holdt sin partiledertale på Folkemødets hovedscene.

Her præsenterede hun nemlig tre nye forslag, der skal ændre i uddannelsessystemet. Uddannelsesloftet og karakterbonussen på de videregående uddannelser skal afskaffes, og så skal de nationale test i landets folkeskoler nytænkes.

”For to år siden traf mit parti en beslutning, vi i dag kan se er med til at skubbe på noget forkert. Aftalen om et tryggere dagpengesystem står vi ved. Men pengene må vi finde et andet sted. Det vil vi drøfte med partierne bag dagpengeaftalen. Fra i dag arbejder vi på at afskaffe uddannelsesloftet,” sagde Mette Frederiksen.

Ændringerne er nødvendige skridt for at fjerne det pres, som børn og unge oplever i dag, og der fører til mistrivsel i den unge generation, lød argumentationen fra S-formanden på scenen.

”Sidste år stillede jeg et spørgsmål fra den her scene: Hvorfor har så mange børn og unge det så dårligt? Sidste år lovede jeg at prøve at finde svar. I dag har jeg tre svar med.”

 

Forrige artikel Møgsager og nye ministre: Læs departementschefernes bedste anekdoter Møgsager og nye ministre: Læs departementschefernes bedste anekdoter Næste artikel Dronningen af SR-regeringen bakker op om Frederiksens farvel til R: De gjorde os stramme i betrækket Dronningen af SR-regeringen bakker op om Frederiksens farvel til R: De gjorde os stramme i betrækket