Franskmændene har talt: Fem år mere til Macron forpligter
Den siddende franske præsident, Emmanuel Macron, vinder tvekampen over højrenationale Marine Le Pen i en valgfinale præget af det, der tegner til blive den laveste franske præsidentvalgdeltagelse i mere end 50 år.
PARIS: ”Fem, fire tre, to, en…” Da klokken hastigt nærmede sig otte søndag aften, begyndte Macrons tilhængere at tælle ned i kor.
Så fulgte et kort sekunds stilhed, selvom storskærmen foran Eiffeltårnet viste en klar valgsejr til deres kandidat.
Inden Macrons partisoldater gav sig selv lov til at juble over genvalget, drog de nemlig et fælles lettelsens suk. Frygten over at få Marine Le Pen som præsident kunne de nu endelig skyde til side.
Dermed ser Emmanuel Macron ud til at have brudt forbandelsen. For første gang i 20 år er en siddende fransk præsident genvalgt til landets højeste embede.
Omkring 58 procent af stemmerne står Macron til at få.
Ikke helt en gentagelse af den storsejr over Marine Le Pen fra det nationalkonservative Rassemblement National, som den socialliberale nytilkommer leverede, da de to tørnede sammen i 2017, og Macron hentede to tredjedele af stemmerne. Men det blev heller ikke lige så tæt et løb mellem de to, som nogle målinger havde forudset.
Le Pen på sidelinjen
Til gengæld tegner valgdeltagelsen til at ende på det laveste niveau siden 1969. Der er heller ingen tvivl om, at mange af de vælgere, der endte med at stemme for Macron, måtte holde sig for næsen, mens de gjorde det.
Det gælder snart sagt alle dem, Altinget talte med søndag uden for valgsted nummer 1 på rådhuset i den nedslidte Paris-forstad Bobigny, hvor venstrefløjskandidaten Jean-Luc Mélenchon i valgets første runde var den helt store favorit.
”Det gælder kun om én ting, og det er at sende Le Pen ud på sidelinjen,” forklarede Abdullah Daniel Sylla, der har boet 42 år i ét af de højhuse, der tårner sig op bag rådhuset.
”Nu må vi kæmpe med Macron og pålægge ham at komme dem i møde, som lider,” understregede den senegalesisk-fødte 72-årige.
{{toplink}}
Håb i nederlaget
Fra en jagtpavillon i Bois de Boulogne på den parisiske vestkant erklærede Marine Le Pen til stor jubel fra sine tilhængere, at det var en ”eklatant sejr” for partiet at høste over 40 procent af stemmerne. Det bedste resultat, partiet nogensinde har opnået.
”I dette nederlag kan jeg ikke lade være med at føle et vist håb. Dette resultat viser en stor trodsighed fra det franske folk over for både vores franske ledere og for de europæiske ledere, som de ikke kan ignorere,” sagde Marine Le Pen.
Hun beder nu sine tilhængere om at vende opmærksomheden mod det forestående valg til det franske parlament, som finder sted i juni.
”Spillet er ikke helt slut endnu,” lød det fra Marine Le Pen.
Vil række ud
Hvis Marine Le Pen havde vundet, ville hun have været både den første kvindelige præsident og den første præsident fra den yderste højrefløj, der satte sig til rette i Élysée-palæet i Paris.
Den sidste del af det scenarie har sendt kuldegysninger gennem regeringskontorerne flere steder i Europa, hvilket - højst usædvanligt - fik de socialdemokratiske regeringschefer i Tyskland, Spanien og Portugal til at skrive et indlæg i den franske avis Le Monde i sidste uge med en indtrængende bøn til franskmændene om ikke at stemme på Le Pen.
Mange EU-ledere var da også hurtige på tasterne til at lykønske Macron med genvalget, herunder statsminister Mette Frederiksen (S), der glæder sig til at "fortsætte det fremragende samarbejde" med sin franske kollega.
Macron valgte selv at nikke mod resten af Europa på valgaftenen. Ligesom da han blev valgt første gang i 2017, lod han sig akkompagnere af tonerne fra EU-hymnen, Beethovens 9. symfoni, da han bevægede sig op på scenen for at holde sin sejrstale.
I mængden foran ham bølgede der også flere EU-flag end franske trikolorer.
Enzo Bermond var en af de mange, der havde taget det blå flag med gule stjerner under armen.
”Jeg stemte på Macron på grund af hans europæiske engagement. Han gør et stort arbejde for Europa og gør EU stærkere. Og det har han endda gjort i en tid med covid-19 og krig,” sagde han.
Vil forsøge at lytte
Med det oplyste Eiffeltårn som bagtæppe på Champ de Mars i hjertet af Paris forsøgte den 44-årige genvalgte præsident dog også at tale til alle dem, der ikke stod i menneskemængden foran ham.
Han lod forstå, at han godt ved, at ikke alle, der har stemt på ham, har stemt med hjertet.
"Mange har stemt på mig ikke for at støtte mine ideer, men for at dæmme op for dem, der kommer fra det yderste højre. Jeg vil gerne takke dem og sige, at jeg ved, at de stemmer pålægger mig et ansvar i årene, der kommer," sagde Macron.
Samtidig anerkender han, at en valgdeltagelse på omkring 72 procent, som ikke er set lavere i over 50 år ved en anden runde i et præsidentvalg, også er en besked til ham fra de mange vælgere, som hellere ville blive væk end at stemme på ham.
Han rækker også en hånd ud mod de cirka 40 procent af vælgerne, der har peget på Marine Le Pen.
"Vreden og uenigheden, der har fået dem til at stemme på det projekt, skal vi også finde et svar på," lød det fra Frankrigs næste præsident.
Nu vender også han blikket mod valget til Nationalforsamlingen 12. og 19. juni.
Her er det langtfra sikkert, at han kan veksle den valgsejr, han indkasserede søndag aften, til et parlamentarisk flertal.
Tværtimod peger meget på, at de knap 22 procent af vælgerne, der stemte på Jean-Luc Mélenchon og hans La France Insoumise-parti på den yderste venstrefløj i valgets første runde, kan komme til at danne en tung, rød modvægt sammen med andre socialistiske partier mod Macron og hans reformdagsorden, som de ser som et højreorienteret, neoliberalt projekt.
{{toplink}}
Franskmændenes næste leder: Det voksne vidunderbarn eller hende, der vil være moder Frankrig
Ugen i dansk politik: Spørgetime med statsministeren og debat om desinformation og ytringsfrihed
