Forsvarsministeriets pressechef bliver kommunikationschef hos Netcompany

Karen Clement bliver ny chef for PR og kommunikation hos it-virksomheden Netcompany. Hun kommer fra en stilling som pressechef i Forsvarsministeriet og har tidligere været ledende pressesekretær i Statsministeriet og presserådgiver for udviklingsministeren.

Når kalenderen siger 1. august rykker Forsvarsministeriets pressechef Karen Clement til it-virksomheden Netcompany som ny chef for PR og kommunikation.

Det skriver hun selv på Linkedin.

"En ny verden efter flere år som embedsmand. Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med de nye spændende opgaver," skriver hun.

Karen Clement har siden marts 2021 stået i spidsen for Forsvarsministeriet presseindsats. Inden da kom hun fra en stilling som ledende pressesekretær i Statsministeriet.

"Det er også et lidt vemodigt farvel til Forsvarsministeriet og Slotsholmen - den lille ø er jo bare noget helt særligt," skriver hun.

Karen Clement har tidligere været ansat som presserådgiver for udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og som journalist på TV 2, Berlingske Nyhedsbureau og Radio24syv.

Netcompany er grundlagt og ledes af André Rogaczewski, og selskabet står blandt andet bag mit.dk og Aula.

{{toplink}}

Forrige artikel Dødsfald: Fhv. S-borgmester i København Peter Martinussen (66) Næste artikel Bispevalg afgjort: Første kvindelige biskop i Roskilde Stift Bispevalg afgjort: Første kvindelige biskop i Roskilde Stift