Forstå regeringens plan om at sprede statsjob
OVERBLIK: Få svar på fem spørgsmål om Lars Løkkes plan om at udflytte arbejdspladser her.
Her giver et Altinget en gennemgang af nogle centrale punkter i regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser, 'Bedre balance'.
Hvorfor vil regeringen flytte statslige arbejdspladser?
I valgkampen proklamerede Venstre, at hvis de kom til magten, ville en stor del af de statslige arbejdspladser blive rykket ud i landet. Partiet oplever, at væksten rammer skævt og fortrinsvis i de store byer.
Der ligger en masse job i staten, og dem kan regeringen gøre med, som de vil. Derfor vil de nu flytte en del af dem ud i landet. En del af planen er at skabe 'sammenhængende faglige miljøer', altså samle nogle af de kompetencer, der er i staten, de samme steder.
En ting er, at der bliver flyttet nogle folk, som nu betaler deres skat i en anden kommune. Men regeringen ønsker også at hjælpe det private erhvervsliv på den måde, at ægtefæller til folk, der gør karriere i det private, nu i højere grad får mulighed for at få et job i det offentlige, der hvor virksomhederne er.
Derfor laver regeringen danmarkshistoriens største udflytning af statslige arbejdspladser.
Hvem flyttes, og hvor skal de hen?
I alt 3.899 statslige arbejdspladser skal fordeles på 38 byer uden for hovedstadsområdet.
Der er tale om mange forskellige typer myndigheder, primært styrelser. For eksempel rykker Socialstyrelsen til Næstved, mens Søfartsstyrelsen i fremtiden skal ligge i Korsør.
En lang række myndigheder får flyttet dele af deres medarbejde. Eksempelvis skal 575 stillinger i Skat fordeles rundt i landet. En stor del af dem er nyansættelser, men 275 af dem er regulære flytninger.
Se en oversigt over de 3.899 arbejdspladser her.
Bliver medarbejderne tvunget til at flytte?
Det kan man naturligvis ikke. Men hvis medarbejdere ikke ønsker at flytte, kan de miste deres job. Det er regeringens håb, at så mange som muligt vil blive i deres stillinger, selvom deres kontorer bliver flyttet.
Udflytningen skal være gennemført ved udgangen af 2017, og det giver ifølge statsministeren god til til at sikre et godt forløb. Regeringen ønsker en ret fleksibel proces, og planen taler både om at hjælpe dem, der vil, og dem, der ikke vil flytte.
”Medarbejdere, der vælger ikke at flytte med, skal hjælpes videre. Medarbejdere, der vælger at flytte med, skal have en god opstart på den nye beliggenhed,” står der i planen, 'Bedre balance'.
Er planen allerede vedtaget?
Ikke i klassisk forstand. Det meste af planen kan nemlig gennemføres uden at blive behandlet i Folketinget. Der er nogle få undtagelser, hvor regeringen lægger op til at flytte opgaver fra en myndighed til en anden. Også flytningen af Dansk Institut for Internationale Studier, som skal til Aarhus, kræver vedtagning ved lov.
Statsministeren sammenlignede det selv med, da han efter sin tiltrædelse ændrede i ministeriernes ressortområder. Det medfører, at nogle job bliver flyttet rundt, og det kan regeringen som udøvende magt gøre uden at skulle samle flertal blandt de øvrige partier.
Anderledes er det dog med finansieringen af planen, som skal laves over finansloven. Hvilket bringer os videre til sidste spørgsmål:
Hvad koster det?
Når man sidder til møde på Claus Hjort Frederiksens kontor, bliver man mødt med spørgsmålet: 'Hvor skal pengene komme fra?' Det skulle finansministeren naturligvis også selv svare på i dag.
Og svaret er, at myndighederne for det meste selv hæfter for en eventuel regning. Der er dog sat en pulje på 400 millioner kroner af på regeringens forslag til næste års finanslov til formålet. Regeringen er med på, at der vil være udgifter ved at flytte de mange stillinger. Men statsministeren pointerer, at den mønt har to sider.
”Jeg vil tro, at kvadratmeterprisen i mange af de byer, vi har lagt frem her, er væsentlig lavere end i København K,” sagde Lars Løkke Rasmussen ved præsentationen.
Selvom planen ikke er tænkt som en spareøvelse, er det omvendt heller ikke meningen, at det skal koste mange penge. Moderniseringsstyrelsen har ledt efter ledige bygninger rundt om i landet, og der skal derfor ikke bygges nyt.
Der er dog kritik af, at de 400 millioner kroner ikke rækker. Undersøgelser fra udlandet har vist, at lignende manøvrer har haft en pris på 8-900.000 kroner per job. Regeringens pulje giver godt 100.000 kroner.
Djøf om udflytning: Budgettet holder ikke
Tillidsrepræsentanter: Ansatte er i chok
