Forsker: Ny lov er vand på Putins mølle og skubber Georgien længere væk fra EU

Georgiens såkaldte "fremmedagent-lov", der 1. maj blev vedtaget under andenbehandlingen i landets parlament, er et utvetydigt skridt væk fra demokrati og væk fra Europa.

Loven betyder i klar tekst, at georgiske ngo'er og medier, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, fremover skal lade sig registrere som værende "under udenlandsk indflydelse".

Sådanne organisationer, varetager i myndighedernes øjne "en fremmed magts interesser", og de risikerer derfor at blive overvåget af justitsministeriet.

I nogle tilfælde kan de blive tvunget til at udlevere følsomme oplysninger – eller få store bøder på op til 25.000 GEL, svarende til 65.000 kroner, eller ligefrem fængselsstraf.

Derudover vil loven formentlig kunne stække de valgobservatørkorps, der med amerikansk og europæisk økonomisk hjælp, hidtil har sikret nogenlunde frie og fair valg i den lille Kaukasus-republik.

Loven minder i store træk om den fremmedagent-lov, som Rusland indførte i 2012, som siden er blevet brugt til hårdhændet at slå ned på oppositionen. Kasakhstan og Kirgisistan har for nylig indført lignende love.

Det georgiske regeringsparti, Georgiens Drøm, måtte sidste år opgive at få vedtaget en lignende lov på grund af store folkelige protester. Den gang lovede de ikke at fremsætte den igen.

En anti-vestlig lov

"Fremmedagent-loven er helt åbenbart en antivestlig lov", siger den politiske analytiker, professor Ghia Nodia fra Ilia Statsuniversitetet i Tbilisi, da jeg for nylig talte med ham.

"Regeringens slogan er, at de er for åbenhed og transparens, men reelt er loven møntet på Vestens indflydelse i Georgien, da Vesten, altså EU og USA, åbent støtter oppositionen, og dette er uacceptabelt for regeringen," udtaler han.

Fremmedagent-loven kommer kun kort tid efter, at regeringen har vedtaget en lov, der giver flertallet i parlamentet – hvor regeringen sidder på 90 ud af 150 pladser – ret til at udpege medlemmerne af den centrale valgkommission. Valgkommissionen har det overordnede ansvar for parlamentsvalgets afholdelse og optælling. Hvorfor oppositionen frygter, at det egentlige formål med lovændringerne er at bane vejen for valgsnyd ved parlamentsvalget 24. oktober i år.

Kritikken fra Europa og USA er heller ikke til at tage fejl af. EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell har kaldt loven en "meget dårlig udvikling", der vil "påvirke Georgiens optagelsesproces negativt".

USA har kaldt loven "meget skuffende". Og Europa-Parlamentet vedtog forleden en resolution, der fordømmer fremmedagent-loven og understreger, at "EU-tiltrædelsesforhandlinger ikke bør indledes, så længe denne lov er en del af Georgiens retsorden".

Kandidat på trods

De pro-europæiske kræfter i Georgien havde ellers lige vundet en storsejr. I december sidste år fik Georgien tildelt EU-kandidatstatus under forudsætning af, at landet bevæger sig fremad på 12 områder, eller "prioriteter", som EU Kommissionen har udpeget.

Prioriteterne vedrører først og fremmest EU's værdier om demokrati og retsstat, herunder reform af det georgiske retsvæsen, reform af den offentlige administration ligesom EU-Kommissionen ønsker vidnesbyrd om, at regeringen sikrer de georgiske borgeres grundlæggende rettigheder.

{{toplink}}

I virkeligheden fik Georgien tildelt sin kandidatstatus på trods – og ikke som følge af – dets tilpasning til de europæiske krav, som reelt har været temmelig mangelfuld. En udstrakt arm fra EU-Kommissionen ikke mindst foranlediget af, at Ukraine og Moldova ved samme lejlighed fik startet deciderede optagelsesforhandlinger med EU.

For de sidste tre-fire år har den georgiske regering ageret meget tøvende netop i forhold til de europæiske pejlemærker demokrati og retsstat, og har i stedet skubbet Georgien mere i retning af Moskva og Beijing end Bruxelles.

Georgiens oligarkstyre

Den georgiske regering ledes på papiret af premierminister Irakli Kobakhidze, som i februar afløste Irakli Gharibashvili (premierminister i 2013-2015 og igen i 2021-2024).

Men bagved står Georgiens stærke mand, oligarken Bidzina Ivanisjvili, også kendt som Boris Grigorjevitj Ivanisjvili, der i de vilde 1990'ere opbyggede sin rigdom i Rusland blandt andet gennem oprettelsen af den russiske bank Rossisjkii Kredit, som han solgte med stor fortjeneste tilbage i 2012.

Ivanisjvili vendte i december sidste år tilbage til aktiv politik som "æresformand" og styrer nu også formelt "Georgiens Drøm".

Partiet var oprindeligt en koalition af kræfter, der havde det til fælles, at de var modstandere af præsident Mikhail Saakasjvili, som havde ledt landet i krig mod Rusland i 2008.

I dag er Georgiens Drøm, eller "Ruslands Drøm", som oppositionen spydigt kalder partiet på grund af dets tilnærmelse til Rusland, reelt et fasttømret og topstyret parti.

Drømmekoalitionen har siddet på magten siden 2012. Men hvor de ved valget i 2020 officielt fik 48 procent af stemmerne, står de i en nylig meningsmåling fra november sidste år kun til 25 procent af stemmerne – hvilket har fået nogle analytikere til at hævde, at det reelle mål med fremmedagent-loven, ikke blot er at stække oppositionen, hvor nogle partier får støtte fra USA, men også ramme uafhængige meningsmålingsinstitutter og valgobservatører, så det bliver lettere at snyde ved parlamentsvalget den 24. oktober i år.

Spiller på flere heste

Udenrigspolitisk har mange argumenteret for, at Georgien siden 2012 har ført en såkaldt "hedging strategi", hvor regeringen i et eller andet omfang har forsøgt at udligne de forskellige stormagters pres ved at spille dem ud mod hinanden.

En småstats hedging-strategi kan kort defineres som en udenrigspolitisk strategi, der forsøger at udligne risici og usikkerhed ved at forfølge flere, ofte modstridende politiske muligheder på én gang, med det formål at skabe gensidigt modvirkende effekter, som så "udligner" hinanden.

Målet er, at småstaten får mere handlerum.

{{toplink}}

Den georgiske regering læner sig dog i stigende grad mere op ad Rusland og Kina end op ad Vesten, så reelt synes landet at være skiftet til en tilpasningspolitik overfor Rusland.

Det er også kendt som "Finlandisering" efter den tilpasningspolitik, Finland førte overfor Sovjetunionen under Den Kolde Krig.

"Regeringen har bare forsøgt at undgå at blive trukket ind i en militær konflikt med Rusland," siger Vladimir Papava fra Rondeli Foundation – en lille, selverklæret uafhængig tænketank, der ligger få gader bag parlamentet i Tbilisis centrum – i et interview med undertegnede.

"De sagde ja til visafri rejse til Moskva. Det var de nødt til. Hvis ikke, de havde sagt ja, var de blevet presset til det," hævder han.

"Vi husker udmærket, hvad der skete under og efter krigen i 2008," siger han med henvisning til den korte femdages krig med Rusland i 2008.

"Dengang var der ingen, der kom os til hjælp. Og der var ingen diskussion af økonomiske sanktioner mod Rusland fra EU's og USA's side".

"Vi ved, at Rusland er vores fjende. Det er klart."

"Det okkuperer 20 procent af vores land. Men samtidig er det vores nabo. Og de går ikke væk."