Forhandlingerne om reform af erhvervsuddannelser fortsætter mandag
EUD: Trods maratonforhandlinger faldt reformen af erhvervsuddannelserne ikke på plads torsdag aften. Forhandlingerne fortsætter mandag, og alle Folketingets partier sidder fortsat med ved forhandlingsbordet.
Torsdag aften forlod ordførerne for de otte folketingspartier Undervisningsministeriet efter mere end fem timers forhandlinger, og partierne skal mødes igen hos undervisningsminister Christine Antorini (S) på mandag. Alle partierne sidder fortsat med ved forhandlingsbordet, og selvom alle knasterne blev diskuteret og endevendt, er de endnu ikke noget til enighed om et endeligt resultat.
"Vi har bevæget os ind i den afgørende forhandlingsfase, så jeg kan ikke udtale mig om de enkelte elementer. Og intet bliver lukket, før alt er lukket. Men vi skal mødes igen mandag, og stemningen er fortsat god. Vi har nogle gode diskussioner, og alle er interesserede i, at det ender godt. Så det er opløftende," siger den socialdemokratiske erhvervsuddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen.
Står fast på etårig HG
Regeringen har haft forhandlinger med de borgerlige, SF og Enhedslisten hele ugen, og det har især været spørgsmålet om HG'ens længde, som har har fyldt ved forhandlingsbordet.
Regeringen har spillet ud med, at det merkantile grundforløb skal forkortes fra to til et år, men det er de borgerlige og Enhedslisten kritiske over. De mener nemlig, at fagligheden vil blive drastisk forringet, hvis HG'en bliver kortere, og resultatet kan blive, at erhvervslivet ikke længere vil ansætte eleverne. Derfor har de flere gange talt varmt for at fastholde den nuværende længde.
Det afviser regeringen og SF dog.
Ved at hæve antallet af undervisningstimer og gøre forløbene mere målrettede mener de nemlig, at man kan fastholde det faglige niveau, selvom forløbet bliver kortere. Derudover er argumentet fra regeringspartierne, at HG'en ikke fungerer optimalt, som den er i dag. Alt for mange elever tager nemlig ikke et hovedforløb, efter grundforløbet er på plads, og derfor kan de reelt ikke bruge den til noget, lyder det. Det skal den nye struktur rette op på, mener partierne.
Ny grundforløbs-opbygning
Til gengæld tyder meget på, at regeringen vil gå med til at ændre opbygningen af grundforløbet på de andre erhvervsuddannelser.
I reformudspillet er der lagt op til at opdele grundforløbet i to forløb: et introducerende forløb på 30 uger og et mere specialiseret forløb på 10 uger. Men efter pres fra blandt andet arbejdsmarkedets parter og flere af Folketingets partier tyder meget nu på, at begge forløb bliver 20 uger.
Det er dog endnu uafklaret, om flere unge skal have mulighed for at tage begge dele af grundforløbet, eller om første del kun skal være for de elever, der kommer direkte fra grundskolen. Det har regeringen nemlig lagt op til, men det har mødt kritik fra flere parter.
Fleksuddannelsen splitter fortsat
Derudover er der spørgsmålet om fleksuddannelsen, som ifølge regeringsudspillet skal målrettes de unge, der ikke kan tage en erhvervsuddannelse eller en gymnasial ungdomsuddannelse, nu hvor der er planer om at indføre adgangskrav til ungdomsuddannelserne.
Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har længe talt imod den, da de mener, det er spild af penge at bruge op mod 200 millioner kroner på den. Man skal i stedet bruge de nuværende tilbud, heriblandt produktionsskolerne og EGU'en, til de unge, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse.
Enhedslisten er også imod regeringens fleksuddannelse, da den ifølge venstrefløjspartiet ikke giver de unge et reelt nyt uddannelsestilbud.
Regeringspartierne har i den seneste tid åbnet op for alternative modeller. Flere nævner den garantiskole, som Silkeborg Kommune har oprettet. Her bruger man de nuværende tilbud til at løfte de elever, som har brug for et alternativt ungdomsuddannelsestilbud. Det er dog vigtigt for regeringen, at de unge får et kompetencebevis, når de er færdige, så de kan få godskrevet deres kompetencer, hvis de senere hen beslutter sig for at blive faglærte.
Regeringen afviser differentierede karakterkrav
Dertil er der fortsat spørgsmålet om adgangskravene til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre vil gerne have højere karakterkrav end det gennemsnit på 2 i dansk og matematik, som regeringen har lagt op til at indføre til ungdomsuddannelserne.
Både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har talt om et gennemsnit på 7, men niveauet er til forhandling, lyder det. Derfor kan det ende på 4, hvis de borgerlige får deres vilje. Regeringspartierne og SF, som er en del af den nuværende gymnasieforligskreds, har dog ikke planer om at genåbne det forlig for at indføre differentierede karakterkrav til de to ungdomsuddannelser.
Derudover er der fortsat spørgsmålene om vejledningsindsatsen, voksensporet på erhvervsuddannelserne og eux'ens opbygning og størrelse.
Erhvervsskolerne har flere gange meldt ud, at der meget snart skal lande en aftale, hvis de skal nå at implementere den inden august 2015, hvor den efter planen skal træde i kraft. Ellers bliver det svært at få solgt den nye erhvervsuddannelse til de unge, som snart skal til at vælge ungdomsuddannelse.
Håndværkere og fisk fylder i landbrugets statistikker
Aftale sikrer EU-patentdomstol i Danmark
