Flere danskere går ind for kvindelige værnepligtige
På godt fem år er danskerne blevet mere positive stemt overfor, at kvinder også skal aftjene værnepligt. Ligestillingsformand mener, at Ukrainekrigen er en del af forklaringen. Mændene er mest positive over for ideen, mens kvinderne er mere splittede.
55 procent af danskerne mener, at kvinder skal aftjene værnepligt på lige fod med mændene, mens 31 procent er imod og 13 procent ikke ved hvad de skal mene om sagen. Det viser en meningsmåling, som Epinion lavede i februar for Altinget og DR.
Dermed er danskerne blevet mere lune på ideen om kvinder i trøjen, end de var i november 2017, da Norstat på vegne af Altinget spurgte om det samme. Dengang var befolkningen delt i spørgsmålet, da 39 procent var for og 41 procent var imod. 20 procent vidste ikke hvad de skulle mene.
{{toplink}}
Ifølge formanden for Folketingets ligestillingsudvalg, Ida Auken (S), så skal en stor del af forklaringen findes i Ukraine-krigen.
”Det er formentlig primært på grund af krigen i Ukraine. Flere har forstået og mærket behovet for, at Danmark kan forsvare sig. I øvrigt er nogle af de sejeste værnepligtige, jeg har mødt, kvinder. Vi havde en høring om kvindelig værnepligt i Folketinget, og der er ikke umiddelbart nogle opgaver som værnepligtig, kvinder ikke kan klare,” påpeger Ida Auken.
Kvinderne er delt
Dykker man lidt ned i tallene, så står det dog klart, at holdningen til kvindelig værnepligt er meget forskellig blandt mænd og kvinder.
I 2017 gik 54 procent af mændene ind for kvindelig værnepligt. Det er steget til 70 procent i dag.
For fem år siden var kun 25 procent af kvinderne for kvindelig værnepligt, mens 48 procent var imod. I dag er kvinderne delt i spørgsmålet, da 41 procent er for og 42 procent er imod. Samtidig har flere kvinder taget stilling til spørgsmålet, da antallet af kvinder, der har svaret ”ved ikke”, er faldet med 10 procentpoint til i dag 17 procent.
Samme udvikling ser man hos hele befolkningen og mændene. Her er antallet af ”ved ikke”-besvarelser faldet med henholdsvis 7 og 3 procentpoint.
Diskussionen om værnepligt for kvinder er i dag dog mest teoretisk, da alle værnepligtige melder sig frivilligt. I alt værnepligtsafprøves knap 40.000 unge hvert år til Forsvarets Dag - som sessionen kaldes i dag.
Ikke noget problem at indføre
Adskillige partier kunne godt tænke sig, at man i forbindelse med indgåelsen af et nyt forsvarsforlig hæver antallet af værnepligtige fra de nuværende cirka 4.600 om året. Ifølge Altingets oplysninger vurderer Forsvaret, at man vil være i stand til at håndtere og uddanne omkring 6.000 værnepligtige om året.
{{toplink}}
I Dansk Folkeparti vil man dog femdoble antallet af værnepligtige til mere end 23.000 unge. Her spiller det en central rolle, at kvinderne også kan blive tvunget ind i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet eller Beredskabsstyrelsen.
”Jeg er glad for den nye måling. Den flugter med Dansk Folkepartis holdning til kvindelig værnepligt, som er nødvendig, hvis vi skal femdoble antallet af værnepligtige, sådan som DF foreslår. Det burde ikke være noget problem at indføre ved lov, når der allerede i dag er beredskabspligt for både mænd og kvinder. Grundloven forbyder jo ikke kvindelig værnepligt,” påpeger partiets forsvarsordfører Alex Ahrendtsen.
Våbenføre mænd
I gennem en længere årrække har Grundlovens paragraf 81 ofte været brugt som begrundelse for at afvise ideen om kvindelig værnepligt. Paragraffen nævner nemlig specifikt at ”enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
{{toplink}}
Der står altså våbenføre mænd. Ikke kvinder. Så hvis man vil have kvindelig værnepligt, så kræver det en grundlovsændring. Sådan har argumentationen lydt fra modstanderne af kvindelig værnepligt. Og en grundlovsændring er så stor en mundfuld, at det igen og igen har lukket diskussionen.
Men det kræver faktisk ikke en grundlovsændring. I hvert fald ikke ifølge Justitsministeriets jurister. Det fremgik af et svar fra daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) til Dansk Folkepartis daværende forsvarsordfører, Søren Espersen i september 2021.
Pligt til at møde op
I dag er danske mænd underlagt værnepligt. De har pligt til at møde op til Forsvarets Dag - som i gamle dage hed session - og lade sig afprøve. Kvinder har derimod værneret. De har ret men ikke pligt til at melde sig til militærtjeneste.
I 2021 var 26,8 procent af de værnepligtige i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet kvinder, der benyttede sig af deres ret. I Beredskabsstyrelsen var 25,7 procent kvinder.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har ingen tal for hvor mange kvinder, der vælger at gennemføre værnepligten, der har en varighed på mellem fire og ni måneder. Men de har tidligere vurderet, at cirka 80 procent af kvinderne gennemfører.
{{toplink}}
Her er den mest centrale kritik af regeringens forslag til en FE-undersøgelse
Holstein om udnævnelse af Lose: Det sætter en tyk streg under, at Ellemann ikke er på vej tilbage lige foreløbig
