Europa og USA frygter en ny russisk invasion af Ukraine

BRUXELLES: På et tidspunkt, hvor de hellere ville diskutere vaccine-kampagner og økonomisk genopretning, kommer Europas ledere til at bruge meget af denne uge på drøftelser af en hastigt voksende sikkerhedspolitisk krise med Rusland.

”Det her er uden tvivl den farligste krise i vores forhold til Rusland siden annekteringen af Krim,” siger en diplomat fra et af de større EU-lande med henvisning til den russiske invasion af Ukraines strategisk vigtige Krim-halvø i 2014.

Frygten for en ny russisk invasion forventes at overskygge europæiske topmøder onsdag og torsdag – mens Kreml på sin side beskylder Vesten for optrapning og kræver garantier for, at militæralliancen Nato ikke vil optage Ukraine og Georgien.

De seneste uger har USA advaret EU og Nato om, at angiveligt helt op til 175.000 russiske soldater med kampvogne og artilleri står opmarcheret nær Ruslands grænser til Ukraine.

”Vi ved ikke, om præsident Putin har besluttet sig for at invadere. Men vi ved, at han har placeret den nødvendige kapacitet til at gøre det med kort varsel,” siger den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken.

Vesten advarer, mens Rusland føler sig truet

Blinken mødtes søndag med sine kolleger fra de andre G7-lande i Liverpool i Storbritannien, hvorefter gruppen bestående af nogle af verdens største økonomier udstedte en skarp advarsel til Moskva:

”Rusland bør ikke have nogen tvivl om, at yderligere militær aggression mod Ukraine ville have massive konsekvenser og alvorlige omkostninger,” lyder det i en erklæring fra Canada, USA, Japan, Storbritannien, Italien, Frankrig og Tyskland.

Det russiske udenrigsministerium svarer ved at gentage Kremls opfattelse af, at den intense militære opbygning ved grænsen til Ukraine tværtimod er et nødvendigt svar på ukrainske manøvrer og på Natos oprustning mod øst.

”Vi vil insistere på præcise aftaler, der udelukker Nato fra ethvert yderligere skridt mod øst, og fra opstillingen af truende våbensystemer i nærheden af russisk territorium,” sagde Vladimir Putin i en tale i begyndelsen af december.

Nato skal droppe løfter til Ukraine og Georgien

Siden har Rusland specifikt insisteret på, at Nato formelt tilbagetrækker en forpligtelse formuleret i 2008, hvor de tidligere sovjetrepublikker Ukraine og Georgien fik løfte om en dag at kunne blive medlemmer af den vestlige militæralliance.

Selv om de færreste europæiske regeringer ønsker at optage nogen af de to lande i EU eller Nato i den overskuelige fremtid, så vil det på den anden side blive set som for stort et knæfald for Putin at give garantier om det modsatte.

”Det russiske regime er aggressivt udenlands og undertrykkende derhjemme. Det har massivt udvidet dets militære tilstedeværelse lige fra Barentshavet til Middelhavet,” lød det mandag fra Natos generalsekretær, nordmanden Jens Stoltenberg:

”Ruslands militære optrapning ved Ukraines grænser med omkring 100.000 tungt udrustede tropper, droner og missiler, giver anledning til stor bekymring.”

Europas ledere til topmøde med østlige naboer

Den stærkt anspændte situation i forholdet til Rusland bliver det altoverskyggende emne, når statsminister Mette Frederiksen (S) og lederne fra de 26 andre EU-lande onsdag mødes med fem lande i det såkaldte østlige partnerskab.

Ud over Ukraine og Georgien kommer også lederne fra Moldova, Armenien og Aserbajdsjan på besøg i Bruxelles for at diskutere deres samarbejde med EU. Det østlige partnerskabstopmøde sker uden deltagelse af Hviderusland (Belarus), hvis autoritære regime ligger i åben konflikt med EU om bl.a. tusinder af flygtninge og migranters skæbne ved grænsen til Polen.

Polakkerne og de baltiske lande mistænker åbenlyst Vladimir Putin for også at have en finger med i spillet, når den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, puster til en ny flygtningekrise ved EU’s østlige grænser.

Topmødet med Europas andre østlige nabolande onsdag eftermiddag og aften vil utvivlsomt afføde mange solidariske erklæringer, men ikke nogen nye løfter om at indlede forhandlinger om at indlemme Ukraine eller andre i Den Europæiske Union.

Debat om nye sanktioner mod Moskva

”Vi er i en fase med afskrækkelse og nedtrapning. Enhver aggression mod Ukraine vil have store omkostninger for Rusland – men lige nu gør vi vores bedste for at forhindre det i at ske,” sagde EU’s udenrigschef, spanske Josep Borrell, da han mandag ledede et møde blandt de europæiske udenrigsministre.

Torsdag, altså dagen efter det østlige partnerskabstopmøde, besøger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, Natos generalsekretær ude i alliancens politiske hovedkvarter i udkanten af Bruxelles.

Inde i byen går stats- og regeringslederne fra de 27 lande i Den Europæiske Union samtidig i gang med et regulært EU-topmøde, der også har problemerne med Rusland på dagsordenen. 

EU-topmødet torsdag bliver det første for Tysklands nye forbundskansler, Olaf Scholz, som dermed vil skulle forholde sig til vanskelige spørgsmål om yderligere sanktioner mod Rusland.

Europa har i forvejen en række diplomatiske og økonomiske sanktioner mod Putins regime, men USA’s præsident Biden har lagt pres på Tyskland og andre europæiske lande for at optrappe truslerne.

USA og Polen ønsker stop for gasforbindelse

Den amerikanske regering ønsker blandt andet, at Ruslands nye store gasrørledning under Østersøen, Nord Stream 2, skal lægges på is eller droppes helt af EU, hvis russerne invaderer Ukraine.

Milliardprojektet Nord Stream 2, som også Danmark er skeptisk overfor, har i årevis været et internt stridspunkt for det europæiske samarbejde, fordi Polen og andre østeuropæiske lande har været imod den direkte gasforbindelse fra Rusland til Tyskland.

Den nye gasforbindelse ”styrker Kremls evne til at lægge pres på Ukraine og EU,” sagde Polens regeringsleder, Mateusz Morawiecki, da han søndag havde besøg af Tysklands nye leder i Warszawa. ”Jeg har fortalt kansleren om de store risici involveret i at åbne Nord Stream 2,” sagde Morawiecki.

Men det er ikke nemt for Olaf Scholz at true med at sætte en prop i Nord Stream 2, uanset hvor meget sympati han så måtte have for Ukraine.

Svær situation for Tysklands nye kansler

På grund af tyske industri-interesser har forgængeren, Angela Merkel, og i høj grad også Scholz’ eget socialdemokratiske parti, SPD, støttet det ambitiøse energiprojekt i mange år.

Derfor har den nye forbundskanslers udtalelser indtil videre været forsigtige, mens hans udenrigsminister – Annalena Baerbock fra koalitionspartneren De Grønne – er noget mere skarp.

”Hvis optrapningen fortsætter, så vil den gasrørledning ikke blive taget i brug,” sagde Baerbock søndag til den tyske tv-station ZDF.

Dermed afslørede hun også et af de første tegn på, hvordan netop energipolitik og forholdet til Rusland er nogle af de politiske emner, der er potentielt splittende for Tysklands nye trepartiregering med socialdemokrater, liberale og grønne.

Imens europæerne, amerikanerne og deres allierede diskuterer på livet løs, hvordan de skal reagere på en eventuel russisk invasion af Ukraine, så afviser Rusland de tanker fuldstændigt.

”Hvorfor er Europa så bekymret over, at nogle tropper bevæger sig rundt inden for Ruslands eget territorium?,” siger den russiske EU-ambassadør, Vladimir Tjisjov, til EUobserver:

”Rusland har ikke nogen planer om at angribe nogen som helst.”

{{toplink}}

thomas.lauritzen@altinget.dk