EU-formand: Danmark behøver ikke frygte det sociale Europa
Der vil blive taget hensyn til dansk skepsis over for europæisk mindsteløn og andre tiltag, siger Portugals europaminister, Ana Paula Zacarias, på vegne af det portugisiske EU-formandskab forud for weekendens sociale topmøde i Porto.
BRUXELLES: Europa har behov for en stærkere fælles indsats mod fattigdom og ulighed – og hvis man spørger det portugisiske EU-formandskab, så er det behov bare blevet endnu større på grund af pandemien.
”Tiden er kommet til at tale om det sociale Europa. Det er fundamentalt,” siger Portugals europaminister, Ana Paula Zacarias, i et interview med Altinget:
”Vi kan ikke nøjes med at satse på vækst i økonomien. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan skabe et Europa, som er mere bæredygtigt, mere modstandsdygtigt og frem for alt mere retfærdigt for folk,” siger hun.
Sammen med regeringsleder Antonio Costa er Zacarias fredag og lørdag vært for et socialt EU-topmøde i Porto, hvor de europæiske ledere, arbejdsmarkedsparter og andre aktører samles for diskutere en række nye målsætninger og rettigheder på det sociale område.
Der skal ikke vedtages nogen lovgivning, men under et uformelt topmøde lørdag ventes de europæiske stats- og regeringsledere at støtte erklæringer, der sætter skub i en handlingsplan for den sociale søjle i EU-samarbejdet, som Kommissionen har fremlagt.
Planen omfatter målsætninger for beskæftigelse, efteruddannelse og bekæmpelse af fattigdom, som er ret ukontroversielle for alle. Men der er også ambitioner om at udvide EU’s indflydelse på sociale rettigheder og arbejdsmarkedsspørgsmål som for eksempel mindsteløn, der skaber bekymring i Danmark og andre medlemslande med særlige sociale modeller.
11 lande har advaret mod indblanding
I april udsendte Danmark sammen med 10 andre små og mellemstore EU-lande et papir, som advarer imod at blive for ambitiøs med europæiske initiativer på det sociale område.
”Enhver handling på EU-niveau bør fuldt ud respektere adskillelsen af kompetencer mellem unionen, dens medlemsstater og arbejdsmarkedets parter,” står der blandt andet i den fælles erklæring fra Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Holland, Irland, Malta, Bulgarien og de tre baltiske lande.
Den bekymring er imidlertid ganske ubegrundet, forsikrer Ana Paula Zacarias på vegne af det portugisiske unionsformandskab.
”Jeg ved godt, at forskellige medlemslande har forskellige måder at føre socialpolitik på. Det gør vi alt, hvad vi kan, for at tage højde for,” siger hun.
Ministeren understreger, at det såkaldte ’nærhedsprincip’ – om at EU ikke skal blande sig unødigt i nationale ordninger og regler – vil blive respekteret.
”Vi er meget opmærksomme på det. Jeg kan bekræfte, at dette emne vil blive understreget i de erklæringer, vi håber at få godkendt i Porto,” siger hun:
”Men det ændrer altså ikke på, at det ville være et meget vigtigt og positivt skridt, hvis vi kan sikre, at alle medlemslande har en mindsteløn.”
Ikke samme mindsteløn for alle
Den portugisiske europaminister har tydeligvis sat sig grundigt ind i den frygt for underminering af Danmarks arbejdsmarkedsmodel, som både de danske arbejdsmarkedsparter, regeringen og de fleste politiske partier i Danmark udtrykker ved tanken om enhver form for EU-lovgivning om mindsteløn.
Men Ana Paula Zacarias har svært ved at få øje på, hvor den konkrete bekymring ligger, når der ikke er tale om at fastlægge et fælles beløb for mindsteløn på tværs af alle EU-lande – men blot et krav om, at alle fastsætter en eller anden mindsteløn.
”Jeg ser ingen grund til bekymring. Forslaget er skrevet meget bredt, og det tager højde for alle aspekter af nærhedsprincippet. Der vil være plads til, at hver enkelt medlemsstat finder den bedste løsning ingen for sit eget sociale system,” siger hun.
Det betyder dog ikke, at forslaget om en form for europæisk lovgivning vedrørende mindsteløn er bremset. Slet ikke.
Portugal: Dansk model er fremragende
Forleden dag sagde EU’s socialkommissær, luxembourgeren Nicolas Schmit, til det portugisiske nyhedsbureau LUSA, at han håber på vedtagelse inden afslutningen på Portugals formandskab ved udgangen af juni.
Det tør den portugisiske europaminister ikke love, men hun satser stadig på det, selv om forhandlingerne i EU’s ministerråd er svære.
”Adskillige medlemslande har problemer med forslaget. Det er ikke nogen nem sag. Vi vil gøre vores yderste for at presse det igennem under vores formandskab, men man ved aldrig,” siger Ana Paula Zacarias.
”Tanken om at have en mindsteløn i alle EU’s medlemslande er efter min mening meget positiv. Så må vi se på, hvordan de forskellige lande håndterer det. Flere af dem, inklusive Danmark, har i lang tid haft en fremragende måde at forhandle om disse ting på. Alle de perspektiver skal vi respektere,” siger hun.
Nedlukning rammer de sårbare hårdest
Det portugisiske EU-formandskab opfordrer dermed Danmark til at se åbent på forslag om europæisk mindsteløn – og i det mindste på de bredere sociale målsætninger, som kommer på bordet under topmødet i Porto på lørdag.
Efter portugisernes opfattelse er det nemlig meget vigtigt, at de europæiske ledere sender et stærkt socialt signal netop nu.
”Covid-19 har skabt de største problemer for de grupper i samfundet, der i forvejen var de mest sårbare: Kvinderne, de unge og migranterne er blandt dem, der er hårdest ramt af de nedlukkede økonomier,” siger europaminister Zacarias:
”Så vi er virkelig nødt til at se på, hvordan vi kan reducere uligheden, bekæmpe social eksklusion, tackle fattigdom. Vi må adressere, hvordan vi får skabt nye job, nye færdigheder og efteruddannelse for folk. Pandemien har vist os, at det er nu, det skal ske.”
Radikal kritik af ”navlepillende” regering
I Danmark er både regeringen og de fleste af partierne i Folketinget skeptiske over for næsten ethvert konkret tiltag fra EU, der berører sociale regler eller arbejdsmarkedsrettigheder.
Der er dog undtagelser. For eksempel mener Det Radikales Venstres leder, Sofie Carsten Nielsen, at den danske holdning er blevet alt for negativ.
”Helt ærligt: hvad er problemet med, at andre også får en mindsteløn? Jeg er også en forsvarer af den danske model, men jeg synes, det bliver ekstremt defensivt,” siger hun.
”Lad os da se, hvad der kan komme ud af det. Arbejdskraftens frie bevægelighed har givet os helt enormt meget på tværs af europæiske lande. Men den kan kun holde stand, hvis der følger noget med, så der er en balance i det,” siger den radikale leder:
”Det kan ikke bare være virksomhedernes frie marked, det er også borgernes og arbejdstagernes. Og det burde jo meget langt hen ad vejen være en mærkesag for socialdemokraterne. Men det er det godt nok ikke! Der bliver det meget nationalt og navlepillende.”
Lynetteholmen i Folketinget: En samlet miljøvurdering er ”afgørende nødvendig”
