Et koloni-forslag fandt vej til finansloven. Nu ringer "de røde alarmklokker" hos Messerschmidt

En druknet og deform gipsbuste af Frederik V og store bannere med ordene "Black Lives Matter" hævet over et mundbindsklædt menneskehav.

2020 blev året, hvor debatten om racisme og vores fortid som kolonimagt for alvor kom på dagsordenen.

Og nu har regeringen og de øvrige partier bag finansloven, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, så besluttet at afsætte en million kroner til at "afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidling af Danmarks kolonihistorie kan styrkes", som der står i aftalen.

Forslaget blev bragt ind til forhandlingsbordet af både Enhedslisten og SF.

"Tiden kalder på, at vi gør mere ud af at fortælle om den del af vores historie. Når vi taler om Black Lives Matter-bevægelsen og racisme, og hvad vi egentlig selv oplever i Danmark, er det her også en del af vores historie," siger SF's kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

"At vi holdt slaver havde også udspring i et bestemt syn på mennesker med en mørk hudfarve. Vi havde holdninger til, hvilken intelligens de havde, og at de var laverestående end os."

SF vil lære af fortidens fejl
Ønsket om at styrke formidlingen af kolonitiden i Danmark handler også om, at vi skal lære af vores fejl, fortæller Charlotte Broman Mølbæk.

SF'eren håber, at forundersøgelsen kan give nogle "spændende bud" fra fagpersoner på, hvordan det kapitel af danmarkshistorien kan fortælles bedre.

"Vi synes, vi mangler at blive mere oplyste om den del af danskernes historie, og hvilken rolle vi spillede – blandt andet også Frederik V," siger hun.

Messerschmidt frygter rød danmarkshistorie
Hos Dansk Folkeparti er kulturordfører og næstformand Morten Messerschmidt med egne ord bekymret.

"Det er altid dejligt, når der kommer fokus på historien. Men jeg kan være bekymret for, hvem der skal udmønte det her. Bliver det en entydigt venstreorienteret, identitetspolitisk dagsorden, der skal fremmes," spørger han.

"Jeg vil følge, om det er et udtryk for, at de røde vil have skrevet rød danmarkshistorie, eller om det reelt er et udtryk for, at de interesserer sig for danmarkshistorien. Hvis det kun handler om at blive klogere på danmarkshistorien, kan det være udmærket."

Hvad mener du med rød danmarkshistorie?

"Om man vælger noget fra i udstillinger, eller peger det i retning af, at navne på veje rundt om i Danmark skal laves om, eller om statuer skal tages ned. Alle de her tendenser, vi har set i debatten på det seneste," svarer Morten Messerschmidt.

Alarmklokkerne ringer
Oplysningen om, at det er røde partier, der står bag forslaget, beroliger ikke ligefrem DF-næstformanden.

"Det får alle røde alarmklokker til at ringe," siger han.

"Der kan man være bekymret for, at politikere begynder at ville bruge og misbruge danmarkshistorien for statens penge. Det er selvfølgelig et problem, hvis venstrefløjen dels bemægtiger sig historien på denne her måde og ovenikøbet bruger fællesskabets penge til det. Det bryder jeg mig bestemt ikke om."

Et venstreorienteret spøgelse
Morten Messerschmidts bekymring er "noget pjat", lyder svaret fra SF's Charlotte Broman Mølbæk.

"Det er lige præcis grunden til, at vi beder om at få pengene sat af til en undersøgelse, så det er fagfolk, der skal vurdere det. Det er noget af et venstreorienteret spøgelse, han ser for sig," siger hun.

"I SF er vi nemlig ikke interesserede i – i modsætning til DF, kunne man have oplevelsen af – at styre og bestemme, hvordan sådan et museum skal udformes, fungere, og hvad det skal vise. Det skal historikere og museumsformidlere stå for. Derfor har vi sat pengene af til netop at få nogle af de kloge hoveder på banen her."

Hvad ved vi egentlig om kolonitiden?
Et af de kloge hoveder er Christian Sune Pedersen. Han er forsknings- og samlingschef for Nyere Tid og Verdens Kulturer på Nationalmuseet.

I hans øjne rummer den racismedebat, der er opstået oven på druknede buster i Københavns Havn og Black Lives Matter-bevægelsen, "en masse antagelser om", hvad vi mener, ved og ikke ved om Danmarks fortid som kolonimagt. 

Derfor er det oplagt at kigge på, hvilket publikum museerne rækker ud til, når de laver udstillinger om kolonitiden.

"Spørgsmålet er – og det er helt centralt i debatten mellem bustekasterne og deres kritikere – om det egentlig passer, at danskerne ikke ved eller ikke vil vide noget om kolonitiden og fortrænger den? Det er påstand mod påstand," siger han.

"Så uden at vide, hvad den her million helt præcist skal bruges til, kunne det være oplagt at få faktuelt belyst, hvor befolkningen står."  

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Museer står over for kolonidilemmaer
Der er i dag "gedigne dilemmaer", når museer skal formidle kolonihistorie, fortæller forskningschefen.

"Man kan jo risikere at lave et museum eller en udstilling, som rækker ud efter et publikum, der i forvejen har stor viden og stærke holdninger til kolonitiden – men uden nødvendigvis at gøre en forskel i forhold til at informere en bredere offentlighed," siger han. 

Det centrale dilemma for folk som Christian Sune Pedersen er i den forbindelse spørgsmålet om, hvor "folkelig en formidling af et mørkt og vanskeligt kapitel" man skal lave, siger han.

"Viden om vores allesammens fortid bør jo være tilgængelig for alle, også når det er svært." 

Kunne man frygte, at hvis man lavede et museum, hvor man fokuserer på de danskere, der har bidraget til slavehandel, så kunne man ende i en shitstorm, fordi man tager deres fortælling op? 

"Kolonihistorien er kompleks, og det var ikke i alle kolonier, at Danmark optrådte som slavehandlende og -udnyttende nation. Men slaveri og slavehandel er naturligvis noget, som enhver kolonihistorisk udstilling skal forholde sig til," svarer Christian Sune Pedersen.

At kigge ind i mørket eller ej
Et springende punkt er, hvordan vi beskæftiger os med slaveriets aktører, fortæller han.

"På den ene side risikerer man at skabe for meget forståelse for nogle mennesker, der gjorde noget, som vi tager afstand fra i dag. Men omvendt: Hvis man udelukkende dæmoniserer dem uden at søge at forstå dem, er vi så i stand til at lære af deres fejl? Er man nødt til at kigge ind i mørket for at kunne blive klogere," spørger han og tilføjer:

"På Nationalmuseet ser vi meget frem til at være med til at diskutere, hvordan vi som samfund skal formidle og bearbejde vores kolonihistorie. Der er jo utrolig mange muligheder. Med de samlinger og den viden, der findes på museet, føler vi en stærk forpligtelse. At få undersøgt befolkningens viden om kolonihistorien vil dog være godt et sted at starte."

Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix

Opdateret søndag 13. marts: Det fremgik af den oprindelige artikel, at det kun var SF, der stod bag forslaget. Både SF og Enhedslisten står retteligt bag, og derfor er både rubrik og 3. afsnit ændret.

maja@altinget.dk