Erhvervminister udpeger to nye medlemmer af Komitéen for god Fondsledelse

Erhvervsminister Morten Bødskov har udpeget Mads Lebech og Majken Schultz til komitéen.

Direktør i A.P. Møller Fonden, Mads Lebech, og forkvinde for Carlsbergfondet, Majken Schultz, er begge nye medlemmer af Komité for god Fondsledelse. Det skriver komitéen i en pressemeddelelse

De nye medlemmer er kommet til efter, at Lars-Erik Brenøe og Dorrit Vanglo har valgt at udtræde af komitéen ved udløbet af deres seneste udpegningsperiode. De har begge været medlemmer af Komitéen for god Fondsledelse siden komitéen blev udpeget første gang i september 2014.

Komitéen har nu følgende medlemmer:

  • Marianne Philip (formand)
  • Rasmus Kristian Feldthusen
  • Jørgen Lang
  • Martin Faarborg
  • Lene Skole
  • Mads Lebech
  • Majken Schultz

Komitéen vil på førstkommende møde vælge en ny næstformand for komitéen.

Forrige artikel Se medlemmerne: Udvalg, der skal forbedre domstolene, er på plads Se medlemmerne: Udvalg, der skal forbedre domstolene, er på plads Næste artikel Bødskov udnævner nye medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Bødskov udnævner nye medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse