Eksperternes dom: Sådan vil Thorning blive husket
EFTERMÆLE: På trods af, at Helle Thorning-Schmidt styrede Danmark gennem krisen, giver nederlaget natten til fredag hendes periode en karakter af fiasko, siger Troels Mylenberg. Læs eksperternes dom her.
Målet var klart: at styre Danmark gennem krisen.
Skal man tro Helle Thorning-Schmidt selv, er det mål indfriet. Alligevel må hun nu aflevere de lånte nøgler til Statsministeriet tilbage.
Efter hendes afgang som Socialdemokraternes formand på valgnatten er det nu passende at se tilbage på de aftryk, hun har sat på sit parti og på det land, hun kun fik en periode i spidsen for.
”Der er blevet gennemført reformer, som måske ikke har været så populære, også på nogle af de bløde områder. Hun har stået fast, og det er meget kendetegnende ved den måde, hun har været statsminister på, og den periode, hun har været statsminister i,” siger Palle Smed, tidligere kommunikationschef for 3F.
En del af jobbeskrivelsen
Ifølge Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis, skal der dog mere end at ride en krise af, hvis man for alvor skal udmærke sig som statsminister.
”Hun har fået Danmark igennem krisen, men det skal enhver statsminister gøre. Det er det, man har en statsminister til. Så selvom det er en kraftpræstation, som er anerkendelsesværdig, er det ikke noget, man får ekstra ros for, når man bare har passet sit arbejde,” siger Troels Mylenberg og fortsætter:
”Det var den samme dom, der var over Poul Nyrup Rasmussen i sin tid. At han reformerede det danske samfund på mange områder, men egentlig også bare passede sit arbejde og derfor ikke fik den vælgermæssige gevinst.”
Mylenberg konstaterer, at Helle Thorning-Schmidt har ageret administrator mere end egentlig politiker.
Fløjkrigene er fortid
Selvom der ikke var gevinst hos vælgerne, har Helle Thorning-Schmidt været en gevinst for partiet, vurderer Arne Hardis, journalist og kommentator ved Weekendavisen.
”Der er sket en meget heftig samling af partiets fløje og opslutning om hende, efter hun har været banket fuldstændig ned under gulvbrædderne i meget lange dele af sin regeringsperiode. Hun slutter så at sige på toppen, og hun efterlader tilsyneladende et meget mere samlet parti,” siger han.
Han bakkes op af Troels Mylenberg.
”De første fem-seks år som socialdemokratisk formand tabte hun godt nok et valg, men hun vandt et parti. Hun fik samlet Socialdemokraterne omkring sig selv. På trods af, at det gik skidt for partiet på mange måder, har man ikke haft nogen ødelæggende fløjkrig under Helle Thorning-Schmidt. Det vil i partihistorien stå som en stor præstation,” siger Mylenberg.
Men der skal mere til for at få et regeringssamarbejde til at fungere, og her har Thorning haft problemer, mener Troels Mylenberg.
”Hun formåede ikke at få sin blok til at fungere som en samlet enhed. Hun insisterede på at lave brede forlig hen over midten. Det er selvfølgelig respektabelt, men kampen mellem Socialdemokraterne og særligt Radikale er et udtryk for, at hun ikke har været stærk nok på den front,” siger han.
Midtersøgningen
Netop det brede samarbejde var noget af det, Helle Thorning-Schmidt forsøgte at gøre sig til garant for i den sidste del af valgkampen. Det har i det hele taget kendetegnet hendes periode, mener Palle Smed, der selv var i spil til at komme i Folketinget for Socialdemokraterne, da Jeppe Kofod forlod sin plads til fordel for Europa-Parlamentet.
”Hun vil fremstå som en statsminister, der har formået at arbejde hen over midten. Det løfte gav hun, da hun blev statsminister, og det har hun indfriet. Det tror jeg er rigtig vigtigt for mange danskere,” siger han.
Med til fortællingen hører også, at Helle Thorning-Schmidt generelt har rykket partiet tættere på midten, lyder det fra Arne Hardis.
”Hun har fået bragt Socialdemokraterne mere i overenstemmelse med befolkningsflertallet, for så vidt angår udlændingepolitikken. Og hun har bragt partiet tilbage på det reformspor, det var på tilbage i 90'erne efter de flagrende år under VKO-regimet. Partiet er kommet mere i overensstemmelse med en klassisk midterposition for Socialdemokraterne,” siger Arne Hardis.
Stilletterne er stillet
I sin afskedstale talte Thorning for en sjælden gangs skyld om at være landets første kvindelige leder.
”Det, der vil stå tilbage, er, at hun var Danmarks første kvindelige statsminister, som hun også selv sagde. Det er uhyre vigtigt, at hun har brudt den mur ned, så kvinder også kan være statsminister i et land, hvor vi stadigvæk har åbenlyse ligestillingsudfordringer,” siger Troels Mylenberg.
Betydningen skal ikke undervurderes, mener både han og Palle Smed.
”Der er mange, der har set op til hende som Danmarks første kvindelige statsminister. Den rolle har hun udfyldt til UG, og det er vigtigt for vores samfund, at vi har rollemodeller,” siger den tidligere fagforeningschef.
Tilbage står dog, at landets første kvindelige statsminister kun fik lov at sidde i en enkelt periode.
”Hun vil stå som en statsminister, som vandt magten, men tabte den igen ved først kommende lejlighed. Det, der gør en statsminister stor, er et genvalg. Det svarer lidt til amerikanske præsidenter, der kun sidder i en periode. Det har altså karakter af grundlæggende fiasko over sig,” siger Troels Mylenberg.
Mette Frederiksen konstitueres som ny formand
K: Meget, meget lang rejse mod regering
