Eksperter tvivler på effekten af Hummelgaards jobbonus til kontanthjælpsmodtagere
Simon Lessel | |
Print
To af de eksperter, der tidligere har undersøgt effekterne af jobpræmier til ledige, betegner det som usikkert, at regeringens jobbonus på 5000 kroner til kontanthjælpsmodtagere vil få flere i job. Beskæftigelsesministeren kalder det vigtigt at prøve jobpræmieordningen igen, selvom evalueringer af tidligere ordninger har vist, at tiltaget ikke får flere i arbejde.
Det er usikkert, om regeringens nye forslag til en jobpræmie på 5000 kroner målrettet kontanthjælpsmodtagere vil få flere i job.
Sådan lyder vurderingen fra to af de eksperter på området, som tidligere har evalueret effekten af lignende bonusordninger.
”Min umiddelbare vurdering er, at det ikke vil få særlig mange i arbejde – om nogen overhovedet - baseret på erfaringerne fra tidligere ordninger,” siger Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden og har været til at evaluere to tidligere jobpræmieordninger for KORA.
Tidligere overvismand og nuværende økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Michael Svarer, har ligeledes vurderet effekterne af de to seneste jobpræmieordninger, der skulle få flere langtidsledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i arbejde.
Ifølge Michael Svarer kan jobbonussen teoretisk set godt kan få flere arbejde, men samtidig er det alligevel er ”usikkert”, om regeringens jobpræmie vil få flere kontanthjælpsmodtagere i job. På den ene side kan det give en effekt, at kontanthjælpsmodtagerne i regeringens forslag potentielt set er mere jobparate, end de personer, tidligere ordninger har været målrettet.
”Det øger sandsynligheden for en effekt,” siger han og fortsætter:
”Omvendt kan det også være, at dem, der får jobpræmien, alligevel ville være kommet i job. Og så får de bare en større gevinst ud af det, uden det øger den samlede beskæftigelse.”
Minister: ”Vigtigt, at det bliver prøvet igen”
Regeringens forslag om en kontantbonus på 5000 kroner til kontanthjælpsmodtagere, der kommer i job, udgør en lille flig af det samlede refomudspil ’Danmark kan mere’. Ligesom hovedformålet med udspillet, handler jobbonussen om at få flere i arbejde.
Den skattefri jobpræmie skal ifølge få flere kontanthjælpsmodtagere til at bytte ydelserne fra kommunen ud med en løncheck fra en arbejdsplads.
Både Michael Svarer og Jacob Nielsen Arendt peger på, at jobbonussen ikke havde nogen effekt i de lignende ordninger, som de har undersøgt.
Det gælder blandt andet den ordning, der blev indført af tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Her kunne langtidsledige få 10 procent af indkomsten i skattefri præmie oveni arbejdslønnen. Men trods mange jobpræmieudbetalinger, havde bonussen ingen effekt på beskæftigelsesgraden for gruppen af kontanthjælpsmodtagere.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) gjorde det på onsdagens pressemøde klart, at han godt kender til resultaterne af lige netop den undersøgelse. Alligevel ser regeringen den som et vigtigt element i det samlede udspil, forklarer han.
”Vi påstår ikke, at vi skulle have ny viden, der viser, at det skulle have større effekt, end de erfaringer, vi har. Men vi synes, det skal prøves igen,” siger han.
Ekspert åbner dør på klem for mulig effekt
For at komme i betragtning skal jobbonussen, skal man have været på kontanthjælp sammenlagt ét år inden for de sidste tre år.
Og lige netop den regel gør, at Michael Svarer trods tidligere evalueringer, åbner døren på klem for, at regeringens tiltag kan få flere i arbejde.
Det skyldes, at reglerne på den måde også kan ramme personer, der har været på kontanthjælp i starten af tre-års-perioden, men de seneste to år har haft job. Selvom man med ordningen skal komme fra kontanthjælp til job for at få del i jobpræmien, betyder kontanthjælpsmodtagernes nylige joberfaring, at modtagerne af jobbonussen potentielt er mere jobparate.
Det kan i sidste ende betyde, at jobbonussen får dem i arbejde, forklarer han.
”Målgruppen er bredere end dem, man tidligere har brugt jobpræmieordningen over for. Det øger sandsynligheden for, at der er en positiv effekt. For det er nogen, der for nylig har været i job. Og vi ved fra dengang, man målrettede jobpræmien til dagpengemodtagere, at det havde en positiv effekt på, at de kom i job. Så forslaget kan godt bidrage til at få nogle ledige kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job,” siger Michael Svarer.
Samme pointe fremhæver Jacob Nielsen Arendt. Han peger dog samtidig på, at det kan svække effekten af kontantbonussen, at det kræver seks måneders sammenhængende beskæftigelse, før præmien udbetales.
”Ved at klumpe det sammen på den måde, kan det give en lidt mindre effekt, fordi du ikke får udbetalingen med det samme. Det giver en usikkerhed om, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne kan holde beskæftigelsen i seks måneder,” siger han.
Regeringen forventer, at målgruppen for jobpræmien vil være cirka 8.000 personer.
Landstræner, topchefer og civilsamfundet taler om Verdensmål i Altingets Gård
Arbejdsretten: Sygeplejersker skal genoptage arbejdet
