Eksperter: Regeringen øger social ulighed med sit forslag til nyt optagelsessystem
Karaktersystemet er bedre til at fremme den sociale mobilitet i modsætning til regeringens forslag, der mest sandsynligt vil gøre det stik modsatte, siger to eksperter. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen mener, at en reformering af kvote 2 vil rydde ud i de socialt skæve kriterier.
Den sociale ulighed kommer til at stige.
Sådan lyder det fra to eksperter i social ulighed om regeringens udspil til et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser, som der ifølge Altingets oplysninger blev forhandlet om tirsdag.
Et af forslagene er nemlig et karakterloft på 10 i kvote 1 og en individuel, fagspecifik vurdering på uddannelser med et snit over 10.
Et andet forslag går på at øge kvote 2-optaget, så minimum 25 procent af studiepladserne på alle uddannelser udbydes i dette optag. Her lægger regeringen op til en ny national optagelsesprøve for alle ansøgere.
Ikke desto mindre vil et optagelsessystem bestående af mere kvote 2-tænkning med stor sandsynlighed øge den sociale ulighed.
Det siger Mads Meier Jæger, der er professor i sociologi med særligt fokus på social ulighed på Københavns Universitet:
"Jo mere man motiverer via optagelsesprøver, desto større en fordel er det for ansøgere med en mere social privilegeret baggrund."
Han bakkes op af Jens-Peter Thomsen, der er uddannelsesforsker på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) med særlig viden inden for social ulighed:
"Der er stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesbaggrund, og den uddannelse man selv kommer ind på."
{{toplink}}
Karaktersystemet er bedre end sit rygte
Indførelsen af et karakterloft på 10 fjerner ikke toppen af karakterræset, som regeringen tilsigter at opnå.
Konkurrencen og præstationskulturen flytter bare et andet sted hen, lyder det fra begge forskere.
Med andre ord vil det nye optagelsessystem højst sandsynligt være mere socialt skævvridende end hidtil.
”Gymnasiekarakterer er en kumuleret størrelse, der fanger kombinationen af dine evner, færdigheder og arbejdsindsats," siger Jens-Peter Thomsen, der forsker i familiebaggrundens betydning for uddannelsesvalg og uddannelsesovergang på de videregående uddannelser, og fortsætter:
"Derfor er det som sorteringsmekanisme en udmærket måde at bruge som adgangsbillet til at få folk ind på uddannelser."
At finde et optagelsessystem, som er lige så "effektivt og fair" som karaktergennemsnittet, er grundlæggende svært.
Oprindeligt oprettede man karaktersystemet for at give arbejderklassebørn bedre muligheder.
"Det er værd at tænke over," siger Jæger.
Nej tak til øget kvote 2-optag
Ifølge Thomsen vil standardiserede tests, optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger være en fordel for unge fra akademikerhjem.
Det skyldes, at alle har været gennem det samme undervisningsforløb i kvote 1. Men i kvote 2 begynder der at opstå uligheder, fordi akademikerforældre er gode til at forberede sine børn til optagelsesprøver.
"Det kan også få karakterkravene i kvote 1 til at stige, fordi der bliver færre studiepladser i det pågældende optag," tilføjer Jæger.
Jesper Petersen, der er uddannelses- og forskningsminister, mener, at "det er rigtigt, at kvote 2, som den er i dag, har socialt skæve parametre. Derfor lægger vi op til at reformere kvote 2, så der bliver ryddet ud i de socialt skæve kriterier. Jeg vil gerne slå fast, at regeringens udspil fastholder karaktersnit og kvote 1 som den helt primære faktor i optaget," skriver han i en mail til Altinget og fortsætter:
"Men der skal være en kvote 2 med de kvaliteter, det har, og som en reel anden chance for de unge. Skulle man følge Thomsen og Meier, skulle man jo helt afskaffe kvote 2. Og det er jeg uenig i. Med en større kvote 2 vil karakterkravet i kvote 1 nogle steder stige. På den anden side får flere muligheden i kvote 2."
Lodtrækning skaber mere lighed
Begge forskere fremhæver lodtrækning som værende det mest fremmende for den sociale mobilitet.
”Hvis man udelukkende ser på, hvad der er mest effektivt til at fremme social mobilitet, så vil det uden tvivl være lodtrækning,” siger Thomsen.
Hvis man på uddannelser har et ansøgerfelt på kvote 1, der for eksempel har karaktergennemsnit over ni eller ti, så vil tildeling af de ledige studiepladser ske gennem lodtrækning.
Rationalet er, at studiepladserne vil blive fordelt på en mere retfærdig måde, fordi man undgår social skævhed gennem en tilfældig udvælgelsesproces.
”Hvis du spørger mig, så skulle man afskaffe kvote 2 og trække lod blandt de mest kvalificerede ansøgere. Det er et politisk ømtåleligt emne, men det vil skabe mere lighed,” siger Mads Meier Jæger.
Adspurgt om lodtrækning som værende en reel mulighed svarer Jesper Petersen således:
"Udvælgelse ved lodtrækning stiller helt rigtigt alle lige. Og vil det blive opfattet som fair og legitimt af de studerende? Regeringen ønsker fortsat, at flid og hårdt arbejde bliver belønnet i uddannelsessystemet. Og ikke mindst at flere får muligheden for at gøre sig gældende. Derfor har vi også lagt op til, at faglærte og ufaglærte har en reel mulighed for at studere videre."
Flere ugers tæsk til Pape sætter sig i målingerne
Altinget Norge går i luften i oktober
