Eksperter hælder central del af regeringens havplan ad brættet: Der er ikke 30 procent beskyttet natur
Regeringen kan ikke regne alle naturområderne i havplanen med som reelt beskyttede områder, vurderer Biodiversitetsrådet i ny rapport. Havet er ikke tilstrækkeligt sikret mod bundslæbende fiskeri på områderne, lyder det.
S-regeringen har sagt, at den nye havplan bringer Danmark op på 30 procent beskyttet natur på havet. Men der tager den fejl.
Det vurderer det uafhængige ekspertorgan Biodiversitetsrådet i en ny rapport.
Ifølge eksperterne er det ”højst 12 procent” af havarealet, der med ”stor sikkerhed” kan betegnes som beskyttet.
Selvom yderligere havområder er omfattet af diverse naturbeskyttelsesordninger, kan det ikke tælles med, lyder det fra Biodiversitetsrådet.
”Vi kan se, at der i 17,2 procent ikke er et generelt forbud mod bundslæbende redskaber. Og når der ikke er det, så er biodiversiteten på havbunden jo ikke beskyttet,” siger forperson Signe Normand, der også er professor i økoinformatik og biodiversitet samt centerleder på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.
S-regeringens udpegning af 4,1 procent strengt beskyttede arealer får til gengæld det grønne stempel af natureksperterne.
”I disse områder forventes et forbud mod alt fiskeri i tillæg til restriktionerne i de øvrige beskyttede områder. Herved beskyttes både havbundens og vandmassernes biodiversitet, og det bidrager væsentligt til, at de naturlige økologiske processer kan forløbe grundlæggende uforstyrret,” skriver Biodiversitetsrådet i rapporten.
Fiskeri er stor udfordring
Det er ifølge eksperterne især fiskeri med bundslæbende redskaber og forurening med næringsstoffer fra land (eutrofiering), der truer biodiversiteten til vands.
Også områder med sandsugning og råstofindvinding kan diskvalificere et områdes reelle beskyttelsesstatus, lyder det.
Hvis politikerne ønsker, at de sidste cirka 17 procent også kan regnes med som beskyttet natur, kræver det dog især, at man tager hånd om fiskeriet.
”For at bevare den naturlige biodiversitet i havet, skal havbunden være beskyttet. Særligt i de åbne havområder er fysisk forstyrrelse den største udfordring. Her påvirker bundslæbende fiskeri det største areal,” siger forperson Signe Normand.
DN: Målet må ikke nedjusteres
I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Maria Reumert Gjerding ”rigtig glad” for, at eksperterne gør det klart, at de udpegede naturområder ikke lever op til deres status som beskyttede.
”Det bør være en af de vigtigste mål for den kommende havplan, at naturen på havbunden og i vandsøjlen bliver reelt og effektivt beskyttet mod skadelige aktiviteter i de havområder, vi kalder beskyttede,” siger hun.
Rapporten må ikke føre til, at målet om 30 procent beskyttet hav bliver nedjusteret i havplanen, mener DN-præsidenten.
”Det skylder vi havnaturen - og det skylder vi os selv og vores kommende generationer. Vi skal til en start sørge for, at der er en reel og effektiv beskyttelse af havnaturen i de Natura 2000-områder, som vi har udpeget på grund af deres marine naturværdier,” siger Maria Reumert Gjerding.
{{toplink}}
Fiskeriet vil involveres
I Danmarks Fiskeriforening er man bekymret for rådets ”meget vidtrækkende anbefalinger,” som ifølge formand Svend-Erik Andersen ”i realiteten lukker store dele af dansk fiskeri”.
Foreningen bakker op om eksperternes arbejde, men håber at blive inddraget for at ”sikre balancen”.
Svend-Erik Andersen peger blandt andet på, at der også bør tages hensyn til behovet for fødevarer og henviser også til, at DTU har konkluderet, at der alene fiskes med bundslæbende redskaber på 32 procent af det danske hav.
Fiskeriforeningen vil gerne ”snakke med om områder”, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber, men ser ikke nødvendigvis redskaberne som en stopklods for naturen.
”Vi mener godt, at man kan fiske med bundslæbende redskaber i et beskyttet naturområde, hvis området eksempelvis er udpeget af hensyn til marsvin eller fuglelivet, hvor fiskeri med bundslæbende redskaber ingen effekt har på det, man vil beskytte. Her er der altså brug for sund fornuft og en ordentlig dialog mellem de forskere, der har forstand på den her problemstilling,” siger formand Svend-Erik Andersen og henviser igen til forskerne på DTU Aqua.
S-regeringen præsenterede i marts sidste år sit bud på en havplan, men efter meget kritik blev det med finansloven for 2022 aftalt, at planen skulle forhandles med Folketinget i foråret 2022.
Forhandlingerne nåede dog ikke at blive til en aftale inden folketingsvalget.
Altinget har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, der endnu ikke er vendt tilbage på henvendelsen.
Er Venstres skattestop et ultimativt krav? "Alt er på forhandlingsbordet," siger Ellemann
Læs Puk Elgårds brev til den kommende socialminister: Derfor kunne jeg ikke få det til at hænge sammen i Børnerådet
