Ekspert om Mette Frederiksens rådgiver-manøvre: "Et ret dramatisk nybrud"

Danmarks nye statsminister havde så småt forberedt om ikke befolkningen så i hvert fald politikere og medier på, at hun ville have et mere magtfuldt Statsministerium, hvis hun fik lov at bestemme. Og hendes nærmeste rådgiver Martin Rossen var også blevet spået en central rolle, hvis S vandt regeringsmagten.

Alligevel var der flere, der tabte kæben, da Mette Frederiksen (S) torsdag annoncerede tre nye tiltag i Statsministeriet:

Statsministeren opretter som noget nyt et politisk sekretariat i Statsministeriet og sætter Martin Rossen ind som leder af det. Han bliver såkaldt stabschef.
Samtidig skal Rossen have fast plads i regeringens to mest magtfulde udvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, hvor de vigtigste beslutninger om regeringens politik og retning bliver truffet. Her sidder normalt kun ministre.

Og endelig bliver Rossen den ene af i alt tre rådgivere for statsministeren. Hidtil har de fleste ministre normalt haft én særlig rådgiver, mens statsministeren og enkelte andre topministre har haft to.

Lars Løkke Rasmussen, der selv forlod Statsministeriet for en uge siden, kalder på Twitter manøvren for "et frontalangreb på den danske forvaltningstradition".

Medlem af Folketingets Præsidium og tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard siger til TV 2 News, at hun er forundret og overrasket over tiltagene.

"Hvordan skal Martin Rossen stå til ansvar over for Folketinget? Og skal Finansministeriet så også have sådan et sekretariat? Jeg synes, det åbner nogle ting … faktisk lidt en ladeport, og der er mange spørgsmål, som det er vigtigt at få svar på," siger hun.

Nu beder Folketinget regeringen om at forklare sig ved et møde i Præsidiet.

"Vi er nødt til at vide, om vi har fået en ny vicestatsminister eller ej," siger præsidiemedlem Jens Rohde (R) til DR.

Et ret dramatisk nybrud
Men er der overhovedet noget at være bekymret over? Ja, det kan der være, mener jurist og ph.d. ved Roskilde Universitet Pernille Boye Koch, som er medforfatter til en bog om forholdet mellem politikere og embedsmænd.

"Kombinationen af, at han skal lede et politisk sekretariat, være særlig rådgiver og samtidig sidde med i de her super centrale udvalg, hvor de vigtigste beslutninger blive truffet, gør det til et ret dramatisk nybrud," siger hun.

Pernille Boye Koch mener, at Martin Rossens nye rolle rejser flere centrale spørgsmål.

”Når man har så stor magt, som han ser ud til at få, er det vigtigt ud fra et demokratisk perspektiv, at man står til ansvar. Så hvad er det for en konstruktion, der er lagt op til? Hvordan vil man sikre, at han står til ansvar for sine beslutninger? Han er ikke valgt og skal heller ikke stå til ansvar for Folketinget, som ministrene skal,” siger hun.

I bogen 'Ansvaret, der forsvandt' argumenterer Pernille Boye Koch og Tim Knudsen faktisk for, at nutidens ministre har så stor en arbejdsbyrde, at det giver mening at give dem noget mere politisk power i forhold til det neutrale embedsværk.

”Men hvis man skal have flere politikere i ministerierne, skal man også sørge for, at de kan stilles til ansvar. Derfor er vi mere varme på idéen om juniorministre, der fungerer ligesom almindelige ministre, end politiske embedsmænd. Med den nye konstruktion tager Mette Frederiksen den et skridt op i forhold til at nærme sig politiske embedsmænd,” siger Pernille Boye Koch.

Politisk ordfører Jesper Petersen (S) mener ikke, der noget demokratisk problem i Martin Rossens nye rolle.

"Det er en ny konstruktion, men selve den måde, hvor det er ministrene, der står til ansvar for deres embedsførelse og forslag, og hvor det i sidste ende er statsministeren, der er ansvarlig for, hvad regeringen gør, det er fuldstændig, som det altid har været," siger han i et længere interview med Altinget.

Ingen hardcore jura på området
Det andet store spørgsmål er, hvilke beføjelser Martin Rossen får som leder af et nyt politisk sekretariat.

Ifølge retningslinjerne (se boks) skal særlige rådgivere referere til departementschefen, og de må som udgangspunkt ikke have ”instruktionsbeføjelser” over for andre embedsmænd. Der er dog en lille åbning, idet rådgiveren gerne må have et fagligt ansvar over for eksempelvis pressemedarbejdere, hvis det sker efter aftale med departementschefen.

”Det bliver interessant at se, om der er lagt op til udvidede beføjelser for Martin Rossen. Der er ikke noget hardcore jura på området. Og de retningslinjer, der er, kan laves om, lige så snart man bliver enige om, at nu er det en anden praksis, der gælder,” forklarer Pernille Boye Koch.

Statsministeriet oplyser i en mail, at Martin Rossen vil referere til departementschef Christian Kettel Thomsen og altså på papiret være placeret under ham i selve embedsmandshierarkiet.  

Adskillige ministre har forsøgt sig med politiske sekretariater, der skal fungere som en slags indpisker til resten af embedsværket og være motor for at få ministerens ønsker omsat til konkret politik – det gjaldt også eksempelvis Mette Frederiksen i Beskæftigelsesministeriet. Men sekretariaterne har typisk været besat af ”almindelige embedsmænd”, og de har ifølge Pernille Boye Koch været ”små minoriteter i kæmpestore ministerier”.

”Det her lyder anderledes. Det har en bredere politisk karakter, og Statsministeriet er et meget lille ministerium, så sekretariatet vil formentlig blive en stor og slagkraftig enhed. Mon ikke også alt det spændende kommer til at ligge i Martin Rossens afdeling? Det ændrer ved magtforholdet mellem det politiske og embedsværket,” siger juristen.

Djøf: Rossens afdeling skal være partipolitisk neutral
I Djøf, som repræsenterer en stor del af embedsmændene i ministerierne, har man tilsyneladende de samme bekymringer som Pernille Boye Koch.

Administrerende direktør i Djøf Tomas Therkildsen understreger, at ”en regering har naturligvis ret til at organisere sig, som den finder passende, således også med et politisk sekretariat i Statsministeriet.”

Men han ser frem til at få belyst ”en del ubekendte omkring konstruktionen” og forventer, at regeringen bakker op om de principper, der gælder i dag:

”Herunder at særlige rådgivere, på samme måde som alle øvrige embedsmænd i ministeriet, er undergivet departementschefens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets embedsmænd. Og det er naturligvis helt centralt, at vi i Danmark også fremadrettet har et politisk neutralt embedsværk,” skriver han i en mail.

Djøf forventer også, at det nye politiske sekretariat arbejder inden for principperne for god embedsmandsskik, skriver Tomas Therkildsen og nævner blandt andet princippet om partipolitisk neutralitet.

Stor magt til visse rådgivere
Torsdag var der mange reaktioner på Mette Frederiksens nye tiltag. 

Tidligere kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) mener, at statsministeren sniger et nyt system ind i centraladministrationen.

Frederiksens ansættelse af Rossen som politisk embedsmand, der også skal være medlem af Ø- og K-udvalg er at smugle nyt politisk system ind ad bagdøren! https://t.co/tHNHYWBsIK

— Mette Bock (@mettebock) July 4, 2019

Også Karen Melchior, som netop er blevet valgt til Europa-Parlamentet for Radikale, er kritisk.

Det har store konskvenser for alle ministerierne og forholdet mellem embedsmænd og Folketing/befolkning når man politiserer embedsmændene. Det kræver noget i den anden vægtskål også, der er ikke kommet. Dvs mere magt til statsminister mod Folketing. #dkpol

— Karen Melchior 💖 🇪🇺 (@karmel80) July 4, 2019

Nyvalgt folketingsmedlem for S, Rasmus Stoklund, forsvarer beslutningen.

Jeg synes folk ser spøgelser i denne sag. Rollen for @SosseRossen er at sikre at statsministerens projekt føres ud i livet. Han kender statsministerens mål bedre end nogen, og det styrker regeringen og hende (de folkevalgte) over for et stort embedsværk.

— Rasmus Stoklund (@RStoklund) July 4, 2019

Politikens kommentator Kristian Madsen mener, at de nye tiltag viser, hvor stor magt visse rådgivere efterhånden har fået.

Rossens nye rolle afspejler virkeligheden i moderne politik: De mest centrale rådgivere rangerer højere end de fleste folkevalgte. https://t.co/EDKScOp3xr

— Kristian Madsen (@KristianMadsen) July 4, 2019

 

kk@altinget.dk