Ekspert: Derfor skaber skotsk folkeafstemning panik i Bruxelles
SELVSTÆNDIGHED: Et skotsk ja til uafhængighed fra Storbritannien kan i sidste ende være med til at undergrave det europæiske samarbejde, spår professor i nationalisme og føderalisme, Dave Sinardet.
BRUXELLES: Det er med bankende hjerter og krydsede fingre, at torsdagens afstemning om Skotlands løsrivelse fra resten af Storbritannien bliver fulgt fra EU-hovedkvarteret i Bruxelles.
På papiret har EU-systemet ingen holdning til skotternes uafhængighedstrang. Talsmænd, kommissærer og andre kransekagefigurer har slået knuder på sig selv gennem den seneste tid for at undgå at tage stilling til de skotske meningsmålinger, der forudser tæt på dødt løb mellem ja- og nej-fløjene.
Det er der god grund til, lyder det fra Dave Sinardet, der forsker i nationalisme og føderalisme ved Det Frie Universitet i Bruxelles. I professorens øjne vil et skotsk ja til uafhængighed være en sprængfarlig cocktail for både EU-systemet og for andre lande i Unionen.
”Det kan få en dominoeffekt,” siger forskeren.
”Catalonien ville være den første til at holde for. Men det kunne også genoplive nationalistiske følelser i Norditalien, måske endda i Korsika og Bretagne. Det er ikke udelukket, at de begynder at spørge sig selv, om de ikke skulle gøre det samme, hvis de ser, at det er muligt”.
EU-kritiske briter
Ifølge Sinardet vil det ikke mindst have indflydelse på Storbritanniens forhold til EU. Premierminister David Cameron har stillet sin befolkning en folkeafstemning om et britisk exit fra Unionen i udsigt, hvis hans Konservative Parti vinder næste valg og ikke inden har opnået en gennemgribende genforhandling af briternes stilling i EU – hvilket der ikke er meget, der tyder på, at han får.
Forlader skotterne Storbritannien, risikerer det at sende briterne to skridt længere hen mod et såkaldt brexit.
For det første fordi det overvældende Labour-flertal i Skotland pludselig vil mangle, når briterne næste gang går til valg. Det gør det endnu sværere at forestille sig, at et i forvejen presset britisk Labour kan fremprovokere et regeringsskifte med en afblæsning af EU-folkeafstemningen til følge.
For det andet er skotterne allerede nu dem i det Forenede Kongerige, der i højeste grad har ja-hatten på, når det kommer til det europæiske samarbejde. De vil mangle ved urnerne, hvis briterne rent faktisk kommer til et punkt, hvor de stemmer om EU-medlemskabet – selv om de kun udgør fem ud af 64 millioner briter.
”Det er helt klart, at hvis Skotland smutter, så er Brexit meget mere sandsynligt,” siger Sinardet.
Begyndelsen til enden?
Forskeren peger på, at skotterne med et ja kan sætte gang i en udvikling, som kan få vidtrækkende konsekvenser for hele EU-samarbejdet.
”Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men det kan lede til en opløsning af EU. For hvis du på den ene side har medlemsstater, der bliver mindre, og på den anden side medlemslande, der forlader EU eller genforhandler deres medlemskab og kræver politikområder tilbage, så vil det sandsynligvis også have en dominoeffekt på nogle af de andre lande, som stiller sig kritisk over for EU. Så det hænger alt sammen sammen,” understreger han.
Øjnene vendes mod Barcelona
Den skotske folkeafstemning kommer på et særdeles kildent tidspunkt. De catalanske myndigheder har annonceret en folkeafstemning om selvstændighed i november i år. I modsætningen til den skotske afstemning, som ingen i London officielt har forsøgt at modsætte sig, sker det ikke med Madrids gode vilje.
Den spanske regering anerkender ikke afstemningen, som også er blevet afvist i det spanske parlament. Et skotsk ja til selvstændighed vil med stor sandsynlighed give vind i sejlene til uafhængighedsfortalerne både der og andre steder.
”Det ville bevise for andre, at det altså er muligt for en region, som er medlem af EU, at blive sin egen stat. Det ville helt klart blive mødt med stor entusiasme af andre nationalistiske partier og bevægelser i andre dele af Europa, som kan bruge det som bevis for, at det ikke er hverken bizart, svært eller urealistisk,” siger Sinardet og fortsætter:
”Meget kommer dog også an på, hvad der nu sker. Det vil afhænge af, hvilken holdning EU indtager, for lige nu er der ikke nogen klar udmelding. Der er ikke noget scenario på bordet for, hvad der skal ske i sådanne tilfælde. Nogle mener, at det ikke vil blive noget problem for Skotland at blive medlem af EU, mens andre er mere skeptiske og siger, at det ikke er så åbenlyst”.
Uprøvet område
Den afgående formand for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, udtalte i februar i år, at det ville være ”ekstremt svært, hvis ikke umuligt” for et uafhængigt Skotland at komme med i Unionen, fordi det kræver enstemmighed blandt EU’s andre lande, heriblandt de forsmåede briter samt alle de lande, som har deres egne selvstændighedssøgende mindretal.
Hans kommentarer udløste voldsom kritik, og siden da har det været svært at få nogen i EU-boblen til for alvor at forholde sig til de konkrete detaljer for, hvad der sker, hvis skotterne stemmer ja, hvilket ifølge Dave Sinardet betyder, at meget stadig blafrer i vinden.
”Vil Skotland blive nødt til at gå med i euroen? Kan de få de samme undtagelser som Storbritannien? Hvordan vil den spanske regering reagere? For alle andre lande vil jo skulle give deres samtykke til et skotsk medlemskab, hvilket spanierne helt sikkert ikke vil være særlig entusiastiske omkring. Det er alt sammen ubesvarede spørgsmål. Og det er også meget interessant for andre uafhængighedsbevægelser, at EU endeligt kan blive nødt til at finde nogle svar,” siger Dave Sinardet.
Den belgiske forsker understreger dog, at det ikke er i traktaterne, man skal lede efter disse svar.
”Det er et politisk spørgsmål og ikke et juridisk spørgsmål. Hvis der findes en politisk konsensus, så vil der findes en juridisk løsning og ikke den anden vej rundt,” siger Sinardet.
Departementschef: Vi skal kunne tåle kritisk fokus
Koordinationsudvalget er DF's magtcentrum
