Egedal-chef rykker til direktørpost i Gentofte

Mikkel Solgaard Bojsen-Møller bliver ny direktør for økonomi og digitalisering i Gentofte Kommune. Han kommer fra en chefstilling i Egedal Kommune.

Efter sommerferien bliver Mikkel Solgaard Bojsen-Møllers topchef Gentofte Kommune.

Kommunen har nemlig ansat ham som økonomi- og digitaliseringsdirektør. Det oplyser den nordkøbenhavnske kommune i en pressemeddelelse.

Bojsen-Møller kommer fra en stilling som centerchef og konstitueret direktør i Egedal Kommune. Og før det har ham gjort karriere i en række sjællandske kommuner.

"Mikkel har stor ledelsesmæssig tyngde, et stærkt borgerperspektiv og betydelig erfaring med ledelse af tværgående, strategiske indsatser. Samtidig har Mikkel bred faglig indsigt i og erfaring med økonomi- og digitaliseringsområdet," siger kommunaldirektør i Gentofte, Torben Frølich.

Det var en enig kommunalbestyrelse i Gentofte, der godkendte ansættelsen af 49-årige Bojsen-Møller, og det glæder den tiltrædende økonomidirektør.

"Jeg er utrolig glad og også stolt over at være valgt af et enigt ansættelsesudvalg. Og jeg ser frem til de mange spændende opgaver, der ligger foran og venter i Gentofte Kommune," udtaler Mikkel Solgaard Bojsen-Møller.

Mikkel Solgaard Bojsen-Møller har første arbejdsdag 8. august og afløser tidligere økonomidirektør Helle Wagner Gehlert, der 1. juni tiltrådte en stilling i Sorø Kommune.

Forrige artikel Støjberg finder sit partis næstformand i fælles hjemby Næste artikel Fødevareministeren udpeger nye medlemmer af Det Dyreetiske Råd Fødevareministeren udpeger nye medlemmer af Det Dyreetiske Råd