Efterskolerne genvælger formand

Torben Vind Rasmussen er blevet genvalgt som formand for Efterskolerne.

Efterskolerne har genvalgt Torben Vind Rasmussen som formand. 

Det skriver foreningen på Twitter.

Det skete ved foreningens generalforsamling, der blev afholdt på Nyborg Strand 7. marts.

Torben Vind Rasmussen har været medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse siden 2014, og blev i 2018 næstformand. Året efter blev han udnævnt som konstitueret formand i 2019, da den daværende formand Troels Borring blev sygemeldt.

Torben Vind Rasmussen er tidligere forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole og har en master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner fra Copenhagen Business School. 

Nye medlemmer

Peter Munk Povlsen og Pia Nørmølle Andreasen, der henholdsvis forstander på Tommerup Efterskole og lærer på Sportsefterskolen Aabybro, blev valgt som bestyrelsesmedlemmer. 

Derudover består bestyrelsen for 2022-2025 af følgende medlemmer:

  • Anne-Mette Pinderup, lærer på Flemming Efterskole
  • Esben Jensen, bestyrelsesmedlem på BGI akademiet
  • Kathrine Svane Christiansen, bestyrelsesformand på Sundeved Efterskole
  • Mette Ibsen, sekretær på Den Danske Design- og Håndværksefterskole i Skjern
  • Stine Bossen Davidsen, viceforstander på Vesterdal Efterskole
  • Tine Engell Kjøller, forstander på Waldemarsbo Efterskole
Forrige artikel Dødsfald: Fhv. advokat og K-byrådsmedlem Torben Ingemann-Hansen (85) Næste artikel DBU-formand fortsætter fire år på posten DBU-formand fortsætter fire år på posten