Efter forkerte tal fra regeringen: Minister skal til forsoningsmøde med Eva Kjer

TILLID: Regeringen har fået massiv kritik fra Europaudvalgets medlemmer for at have givet Folketinget forkerte tal om EU's budget. Nu skal udenrigsminister Jeppe Kofod (S) mødes med udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) for at genoprette tilliden. Folketinget vil holde regeringen i kortere snor.

Regeringen forsøger nu at genskabe tilliden mellem den og Folketinget. 

Efter finansminister Nicolai Wammen (S) gav Folketinget forkerte tal om EU's budget, har flere medlemmer af Europa-udvalget sagt, at de ikke længere stoler på regeringen. Derfor har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) inviteret udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) til et møde i denne uge, oplyser finansministeren.

”Jeg har forstået det sådan, at der skal være møde mellem udenrigsministeren og udvalgets formand inden for kort tid med henblik på at se, hvordan vi kan sørge for, at det samarbejde, der er mellem regeringen og udvalget omkring mandatgivningen, bliver så godt og konstruktivt som muligt, så der er tilfredshed på begge sider af bordet,” sagde Nicolai Wammen under et møde i Europaudvalget fredag.

”Er der behov for yderligere skridt end det, må vi tage det på bagkant af de drøftelser, der måtte være mellem udvalgets formand og regeringen,” tilføjede finansministeren.

Utilfredsheden blandt medlemmerne opstod, efter at regeringen valgte at stemme imod EU-budgettet for 2020.

Det var nemlig imod det forhandlingsmandat, som regeringen havde fået af Europaudvalget, lød kritikken fra blandt andre Eva Kjer Hansen og Radikales EU-ordfører, Jens Rohde. Ifølge dem måtte regeringen kun sige nej til budgettet, hvis det overskred EU’s budgetloft, og det var ikke tilfældet.

Regeringen fastholdt dog, at den havde fulgt det mandat, udvalget havde godkendt.

Læs, hvordan Venstre ser på mulighederne for at genskabe tilliden, i den fulde artikel på Altinget EU.

Forrige artikel Departementschef: Ved otte anledninger burde vi have advaret minister om skandalen i Forsvaret Departementschef: Ved otte anledninger burde vi have advaret minister om skandalen i Forsvaret Næste artikel Greta Thunberg langer ud efter ”rige landes” klimamål: Det er ikke lederskab Greta Thunberg langer ud efter ”rige landes” klimamål: Det er ikke lederskab