Jeppe Kofod skal til forsoningsmøde med Eva Kjer

MANDATGIVNING: Efter massiv kritik fra Europaudvalgets medlemmer skal udenrigsminister Jeppe Kofod mødes med udvalgsformand Eva Kjer Hansen for at genoprette tilliden.

Regeringen forsøger nu at genskabe tilliden mellem den og medlemmerne af Folketingets Europaudvalg.

Efter flere medlemmer af udvalget har sagt, at de ikke længere stoler på regeringen, har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) inviteret udvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) til et møde i denne uge.

”Jeg har forstået det sådan, at der skal være møde mellem udenrigsministeren og udvalgets formand inden for kort tid med henblik på at se, hvordan vi kan sørge for, at det samarbejde, der er mellem regeringen og udvalget omkring mandatgivningen, bliver så godt og konstruktivt som muligt, så der er tilfredshed på begge sider af bordet,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S) under et møde i Europaudvalget fredag.

Login