Dødsfald: Fhv. nyheds- og kulturredaktør Flemming Flyvholm (76)

Fhv. nyhedsredaktør og souschef på kulturredaktionen på Berlingske, Flemming Flyvholm, er død, 76 år gammel. Bisættelse 24. september 2021.

Hans gamle avis mindes ham som "en respekteret inspirator og kollega".

Flemming Flyvholm virkede på Berlingske gennem ca. 20 år - dels som redaktionssekretær for erhvervsredaktionen, som nyhedsredaktør for hele avisen samt som souschef for kulturredaktionen. Han var endvidere i flere år en påskønnet praktikantvejleder for en generation af nye journalister.

Han blev kort efter sin fratrædelse ramt af kræft, hvilket blev til bogen "På kanten af livet - en beretning om kræft og optimisme."

Flemming Flyvholm efterlader sin kone og to sønner.

Bisættelsen finder sted fredag 24. september kl. 13 fra Søndermarkens Kapel, hvor alle er velkomne.

Forrige artikel Konservative i Viborg henter kandidat hos Venstre Næste artikel DF-stemmesluger i Odder melder sig ud af partiet efter sexslave-anklager DF-stemmesluger i Odder melder sig ud af partiet efter sexslave-anklager